Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Kateketen i Kolding, pastor Anderson, spørger en dreng i Kolding borgerskole, om han kan læse ham den anden artikel. Ja, han læser don, men glemmmer ordet vindfangen. Så siger Andersen: Véd din slyngel ikke, at undfangelsen kommer før fødselen! Simon Gade, Skjærup.
Pastor Bentsen var undertiden så beskjænket på prækestolen, at vand og alting gik for ham der oppe. Han kunde falde om på Nykjobing gade og ligge der. Povl Smed, Flade.
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
Lamt Find tilligemed kone og søn havde stjålet lam fra præsten. Så blev de dømt til at skulle have prygl både mand og søn, men konen, hun hed ellers Maren Hansdatter, blev dømt til at have lammeskindet om sig og en fårebjælde om halsen, og sådan skulde hun gå op og ned ad Bælum gade. Siden kaldte de hende ikke andet, end klokkefåret. Kristen Andersju,...
da.etk.JAT_05_0_00228
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Her gjorde fruentimmerne vejr i februar. Der var tyve gårdmænd i byen, og do stod altså for de tyve første dage i måneden. Men der var mange flere husmænd (53, der har lejejorder, og nogle uden jord) og de stod for de ovrige dage i fællesskab. Det begyndte oppe ved kirken og gik ned ad den østre gade helt ned forneden og gik op igjen ad den vestre gade....
På Skuderløse gade ligger to majsten. Der sad mændene forhen på dem og drøftede byens sager. De sad rundt omkring på kanterne og havde en ølkande stående imellem sig på midten af stenene. Når der skulde betales mulkter, betaltes de i form af øl. Majgreven stod på majstenen og holdt sin tale til folket, når der skulde rides sommer i by, og derfra steg han...
Gadelams-urter: skjæmtsomt kaldes således tidslerne mellem komet i hosten, ventelig som lucus a non lucenda, ti det var dog langtfra ikke sådanne urter, karlen vilde byde sit gadelam. H. Br.
St. Hans dags aften forsamledes ungdommen på en plads uden for byen for at tildele hver karl sin pige som gadelam. Pigen plejede da at forære den karl, hvis gadelam hun var, en blomsterkost, som han da måtte bære i sin hat ved deres lystigheder. Denne kost bestod for det meste af naturlige blomster, men undertiden var den og prydet med forgyldt og farvet...
I Edslev, Koldt sogn, holdtes gadelamsgilde. De unge mødtes på gaden på Voldborg aften, og der blev gadelammene uddelte. Navnene på de unge karle blev skrevne på et stykke papir eller træ. En af karlene blev nu valgt til at uddele gadelammene, og denne stillede sig med ryggen mod de andre, en anden karl havde seddelen med navnene, og han tilspurgte nu...
Går en barselkone over markskjellct, inden hun har gået i kirke, skal hendes barn ingen lykke få i verden. T. Kr.
Der blev uheld med bagningen, nål brændet i ovnen begyndte at blæse og fløjte, hvad så tit skete. Chr. Weiss.
Morten Kytrup var sådan en spilopmager, men gjorde ellers ingen fortræd. Da han en nat gik på. Tønder gade og hørte vægteren synge, føjede han højt til: Ja, Gud bevar dein imellem Tønder og Læk, men da havde han nær fået inorgentja'inen i hovedet. Han levede jo i hoveritiden og var ude at grave torv i heden sammen med Jens Yang. Da de kom forbi Pind...
