Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
20 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: gås
“Tørve-Hans, gå ind hos Mælkegrods-Lavs og sig, at han skal tage Finke-Jens med hen hos Hogen, for Ræven vil tage gåsen”. H. P. J. Gårdmændene i Østrup, Oudløse sogn, havde hver sit øgeuavn. Tørve-Hans havde stjålet torv. Høgen og Ræven var to gårdmænd, og gåsen var en enke.
da.etk.JAT_06_0_00755
Der var en jæger på en herregård et sted, han var noget sløv i det og vilde gjærne give sig ud for at være klog. En dag kommer han hjem og siger, at han havde intet skudt den dag. “Men bag ved haven ligger en vildgås, og den skal jeg skyde”. Det var nu aften og helt mørkt. Så lukkede han et vindue op og skød ud, og da de så skulde ud at se, fandt de også...
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
da.etk.JAT_04_0_00109
Når en kone går i kirke, skal hun sætte sin venstre fod forst inden tor kirkedøren. p. I,. J.
Ved forårs jævndøgn skal gåsen ind at ruge. Samsø. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_01175
Svinet skal slagtes på ny og gåsen på næjj, far og fa*, når det er til stejj. Svinet er da lettere at gjøre rent, navnlig er hårene lettere at fa af. P. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01081
Mas han kommer mæ hans gro skjæk og lokker hornene ud til væg, og så kommer akkerbild og drywer dem ind til ild og gåsen ind å leg og ståkleren ud å teg.
da.etk.JAT_01_0_00865
Gregorius den blii, da skal ploven ud å skrii, gåsen ind å leeg, og ståkelen ud å teeg. Vole.
da.etk.JAT_01_0_00690
En lærer i Draby på Mols var bleven gammel og noget drikfældig, men var for resten flink, og beboerne syntes godt om ham. Der kom så en ny præst til sognet, som stillede større fordringer og søgte nu at få den gamle lærer fjernet. Nogle af beboerne fandt da på at sende mand til provst Boesen i Hjortshbj for at tale lærerens sag, og de kjerte, fik bestene...
da.etk.JAH_06_0_00918
Manden kommer ind med en gas under armen for at få hans søn konfirmeret, og han træffer præsten i gården. „Her har a en gås," siger han, efter at have hilst, „om De sa vil tage min søn Mikkel til præstu. — „Ja, din søn er jo en dygtig dreng, jo han skal nok blive konfirmeret, værsgod og gå ind til min kone". — „Nej, a har ikke godt tid i dag, a siger...
En præst i Nørholm sagde: “Dersom Gjol bjærg var i sode grød, og Ulldyb var i sur mælk, og Øland skov var i skeer, så vilde de arme Gjølboer søge dertil. Folk der er så forhærdede, de vil ikke spise silden, uden de får ikke dyppelse. Så dypper de dybt i dyppelsen, helt ned til knokkerne, de gudsbespottere”. I en anden præken sagde han: “Gåsen hun går på...
da.etk.JAH_06_0_00723
Enevold Urede i Yding havde været i Frankrig, og det fortalte han meget om. Sådan fortalte han: “A havde en gang en halv pægl ved den ene side af mig og et halvt kalvehoved ved den anden. Så sagde a til mig selv: “Nu har du Dævlen støde mig nok, til hvad side du ser.” Han pralede af, at han havde noget at sige hos de andre. “Når a sagde: Læg jer nu ned,...
da.etk.JAH_05_0_00249
I Åby var skorstenene nogle steder murede op af skudtorv fra Yildmosen. Disse torv brugtes også til ydervægge. Der kunde let gå ild i lyren, og skete dette, så kravlede man op og slog til den, så den fløj ned i møddingspølen, hvor ilden slukkedes. De havde en muret pald ved kakkelovnen. Nar der kom en fremmed ind, blev der sagt: "Sæt dig på palden!"...
da.etk.JAH_03_0_00017
Der er en ulvegrav ude på den holm i Ullits kjær, der kaldes Ullits holm. Der er også en ulvegrav på Alstrup ejendom her sønden og osten for kirken. De huller var så store og dybe, te dether hus kunde sta på enden i dem, og de var trinde, for at ulvene ikke kunde komme op igjen af dem. Her ude på Ullits holm havde de lagt lad over graven og en gås nede i...
da.etk.JAH_01_0_00375
På Øland var ulvene så slemme. Tre mænd enedes om at lave en ulvegrav med en klap over, og så satte de i fællesskab en gås på klappen. Hen på natten kom en gammel kjælling og vilde tage gåsen, men hun faldt selv i graven. Siden kaldte de hende An' Ulv. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
da.etk.JAH_01_0_00369
Et sted på Sundeved havde man gravet en temmelig dyb kule, som man havde i sinde at fange ulve i. De havde nu sat en gås på en geb, og når ulven så kom for at tage gåsen, skulde den falde ned i kulen. En kone, som vidste dette, syntes, at det kunde da være dejligt at have denne gås, og mente, at hvis hun var ret forsigtig, gik det nok med at tage den....
da.etk.JAH_01_0_00366
Når gåsen næsten har udlagt, tager mau æggene og lægger dem i lunkeut vand; et æg, der er unger i, vipper da så rask op og ned, hvorimod det rådne ligger rolig. Dem tog vi gjærne og lagde hen under en stikkelsbærbusk, for de er gode, når eu ko får skarn i sig. J. M.
For mange år siden var en kone og en pige fra Tolne anneks-præstegård gåede til Dværgetved for at hente to par gjæs, de havde kjøbt der nede. Det var en aften om efterå ret, og de gik begge hjem ad med en gås under hver arm. Da de kom op på Strandhuls-bakken, hvor kirkestien ved en stejl skrænt løber ved siden af landevejen, gik den gamle for yderlig, så...
Der var en kjælling i Klørup dam, Tånum sogn, en bitte mil fra Randers. Hun blev syg og vilde have præsten hent. Men da lå der en so i sengen. Præsten ærgerlig. Gården sank. Stol i land med bogen. Den kjælling blev skabt i en gås og sejlede i den dam, og for hver, der kom fordi, blev vognen for tung, hestene kunde ikke trække den. Så kom der nogle forbi...
da.etk.DS_03_0_01227
Anders Baks fader har fortalt, at i Drageshøj fandt nogle drenge en gang en meget tam gås i et hul i toppen af højen. De tog fat på gåsen flere gange og løftede den i vejret og lod den falde ned igjen. Da de derefter forlod højen lidt og kom tilbage, var gåsen forsvunden. Om samme høj fortælles også, at der er set en gloende jærnstang fare ind i den. Kl....
da.etk.DS_01_0_00153
3