Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var noget skidt i Hjerk præstegård, og der er også én manet ned i det vestre gårdsled. Præsten, der gjorde det, hed Niels Arø, og han har konfirmeret min moder. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_01685
På Narreris havde de taget nogle sten fra et kirkegårdsdige. Hver morgen lå der så et menneskehoved i gårdsleddet. Det blev de ved at bære på kirkegården og begrave så mange gange, men til sidst måtte de til præsten, og han fik det begravet, og så blev det der godt nok. chr. sloth, havbro.
Det var i Hale i Serel der var spøgelse. Nå solen gik ned, var der ingen, der vilde være ene hjemme. Var konen ene, gik hun ad marken til folkene og blev ved dem, til de fulgtes ad hjem. Der kom to lange karle ind ad æ søndre gårdsled og gik ind ad døren. Der var to døre lige for hinanden, den ene gik ud ad gården, den anden ad haven, og der gik de lige...
Den gamle Fangel i Gudum manede sin avlskarl. Han havde været ude i Mov at kjøbe gjæs til præsten, og så tilegnede han sig nogle af pengene. Ligeledes havde han solgt en ko for ham og selv forbeholdt sig de fleste af pengene. Da han kort efter døde, gik han igjen og kom til præstegården i mørkningen. Da præsten manede ham, stod en pige og løttede,...
Det var Gregers Grå, som manede provst March. Han kjorte bort fra præstegården i Gjerding, og i gårdsleddet tog han det ene hjul af vognen og fik provsten til at gå og bære pa den. Derpå kjørte han til den hule Jam, vistnok ved Skjørping, og der manede han ham. På turen kunde Gregers og kusken hore provsten pjaske, hver gang de kom til en vandpvt på...
Den vinter a gik til præst, tjente a i Gudum præstegård. Så hændte det nytårsdag om aftenen lige ved den tid, vi skulde i seng, at der kom én ridende ad det østre gårdsled ind i præstegården og hen for den brede dør, og præsten og madammen stod og snakkede med os der. De andre kunde sc ilden tindre af skoene, men a kunde ikke se det. Så siger præsten:...
Der har været en gammel tinggård i Kvorning. Pigerne gik vild inde i nødset og kunde ikke finde sig til rette. Karlen, som tjente der, kunde i flere timer gå rundt om gården og ikke finde ind, endda der var et gårdsled. Deres bindhunde blev altid blinde, når de havde haft dem et par år. Der gik en gammel sti tværs over nogle tofter norden om gården, og...
Ved Anders Østergårds i Astrup er der spøgeri. Det er ikke uden et par år siden, der kom nye folk dertil, og de havde en stor knægt på en seksten, sytten år, der tjente dem. De havde ikke uden det samme tjenestemenneske, og han lå ene ude i karlekammeret. Der var en krog inden på døren, og den satte han på, når han gik i hans seng om aftenen. Så en...
I Agerskov ved Karup å var der for en del år siden tre gårde, hvoraf den ene senere er nedlagt, og jorderne lagt under nabogårdene. I denne gård boede en gjerrig mand, der gav sig af med at flytte markskjel. Da han døde som ung mand, fik han ikke ro i graven, men henvendte sig til en kone, som havde været skindød i tre døgn. En aften, hun var gået uden...
Præsten Jahn i Vesterbolle havde en aften været i selskab på Lerkenfeldt og kjørte hjem over heden. Der er nogle bakker, og da de var kommen over den første af disse, standsede hestene. Præsten spørger, hvad der er i vejen. Ja, kusken vidste det ikke, men han kunde da ikke få hestene af stedet. Præsten spurgte, om han ikke havde en kniv hos sig. Jo, det...
Min fader fortalte mig mange, at der i Søkbxk i Ullits var en kone, som undlivede sig selv, og så gik hun hjem, efter at hun var begravet. Ingen præst kunde få magt med hende. Der var til sidst tre præster samlede, og de kunde ikke klare dem. Så sad der ved kakkelovnen en gammel mand, som gik og betlede. De tre sad imidlertid og lagde op med hverandre,...
Provst Friis i Brøndum var så meget en ugudelig karnalje. Efter ham kom en præst, der hed Nielsen, og han var ugift. En morgen, da husjomfruen kom med hans kaffe, lå Nielsen i sengen, badet i sved, og hans bøger og papirer lå strøede over hele gulvet. Der siges, at han havde manet Friis ned den samme nat i gårdsleddet, og midt i det led sad også en pæl....
