Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
En ny præst, der var kommen til Endelave, gik en dag ud for at se til en syg gårdmandskone. Nå, hvordan går det, min kjære kone? siger han. A, det går ikke ret godt, hr. pastor, for det er jo dether jæjt.. Ja, siger præsten, gigt er en slem plage. Ja, der er jo to slavels, hr. pastor, siger hun igjen der henne i sengen. Er der to slags?...
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Præsten i Kollerup skulde en dag kaste jord på 2 lig. Det ene var en meget rig gårdmandskone, og det andet var en kvinde fra fattighuset. Han havde udarbejdet en meget pæn tale til den rige, men tog fejl og holdt talen for den fattige. Da han var næsten færdig, gjorde degnen ham opmærksom på hans fejltagelse. Så udbrød han: Å for Satan, la' hend ha' et,...
En gårdmandskone kom en gang på tanker om, at hendes pige tit og ofte stjal fødevarer, som hun bragte hjem til sine i nærheden boende forældre. Konen henvendte sig nu til en klog kone, som gav det råd, at hun skulde give agt på, når pigen vilde-' hjem næste gang og besøge sine forældre. Nar hun så kunde få bud til den kloge kone, vilde denne komme og...
Eyvling-Søren blev forst arresteret i Århus, men de kunde ikke komme af sted med ham. Så sendte de ham til Randers, for der havde de den skarpe herredsfoged, der hed Y\'esenberg. Han fik ham til at bekjende. Så blev alle de folk fra den egn tilsagt at møde i Randers, og de stjålne sager blev kjørt derud, for så skulde de kjendes ved dem. Fra Peder...
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
En gårdmandskone i Kasted havde været syg, og da hun var kommen sig lidt, gik hun ud i gulvene for at se nogle smågrise, de havde der, og der syntes hun tydelig, hun så en hare, der sad der, men som løb væk ned i et rottehul. Ane Nielsen.
da.etk.DS_07_0_00037
En gammel gårdmandskone i Tarup ved Nyborg var på aftægt hos en datter, der havde fået gården, og var meget skikkelig, meu samme kone havde en anden datler, gift i et hus noget der fra, der ligesom den gamle var slem til at svire og tumle. Hver gang, gàrdkonen nu var borte, bar den gamle ost, smør o. s. v. bort til hende, der havde huset. Eu lorverdag...
En gårdmandskone havde ord for at kunne mer end sit fadervor, samt tillige at stå i pagt med den Onde. Om hendes død og henfart fortælles følgende: Det var om vinteien i de korte dage, at hun en dag hen imod aften sagde til sin karl, at han skulde spænde for stadsvognen, for han skulde ud at kjøre med hende. Karlen spændte jo også for og holdt hen for...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
En gårdmandskone iJandrup kastede sig for et år siden i en mergelgrav og druknede, liun havde kort forinden set lys brænde i samme mergelgrav og talte om, at den skulde kastes til. Pastor E. H. Seidelin.
da.etk.DS_02_J_00160
396 . A horte to bunk om natten på loftet, for vi spurgte, at Peder Tuesens enke og en gårdmandskone her i nærheden var død. A mente, det var varsel for begge disse to dødsfald. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.DS_02_H_00396
På samme tid dode både en rig gårdmandskone og en fattig husmandskone, og de blev begravede på én dag. Da stod der en stum ved graven, og han gav sig til at le hojt. Så bad præsten til Vorherre om, at den stumme måtte få hans mæle så længe, til han kunde få dem sagt, hvad han lo ad. Bonnen blev hørt, og han kom også til at fortælle, at han havde set...
da.etk.DS_02_G_00269
