Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Voldermisse-gilde* afholdes i Båring hvert år. Ved afholdelsen går det på omgang mellem gårdmændene. Det skal holdes før første maj, for at de tjenestefolk, som mulig rejser til den tid, kan komme med. Til dette gilde kommer mændene og konerne at spise, og tjenestefolkene kommer til dands om aftenen. L. Fr.
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
Da a var en lille knægt, var der en gang samling i Østergårdene. Det var tiendegilde, og busmændene var med. Nu sad de 12 gårdmænd i æ inderstue, og de 24 husmænd i æ uderstue og det fandt disse sig fornærmede over, skjøndt det var rimeligt nok, da stuerne var små, og de jo ikke alle kunde være i én. To af husmændene var de mest kjæphøje, og de...
A har gået til legestue i kort trøje og hvide bugser, og a havde hverken frakke eller kjole, for længe efter a var bleven konfirmeret. Trøje og vest gik ikke længere ned end en håndsbred nedenfor armhullerne, men så gik bugserne med de brede linninger ved så meget des længere op. På hovedet havde vi en rød lue med en lang top i. Min moder bandt mig en...
I 1763 blev Stærke-Erik født i en by vesten for Kjøge, der hedder Svambjærg. Som dreng var han ude i en skov, og da blev luften på én gang meget sort, og en rytter kom ridende på en hest. omgiven af en mængde hunde, hvis gloende tunger hængte dem langt ud af halsen. De var spændte sammen i et kobbel, og bag efter rytteren kom en kvinde flagrende, som hed...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der var et doggerhoved på avlsvæsenet. Han havde været kongens staldmester og hed Rosenkrands. Han vidste nok at', at der var noget, de kaldte havre, og da han en dag red med skytten gjennem noget hør, sagde han: "Det er vel havre?" Nej, det var hør. Da de strags efter kom gjennem et fald vikker, sagde han: "Så...
Da det sidst i forrige århundrede blev forbudt herremændene at prygle bønderne, stod herremanden på Tøjstrup og svang svøben over hovedet på de Ryslinge bønder og skjældte og smældte. "Han talte dog ikke til mig," sagde Gamle-Jakob, en af gårdmændene i Ryslinge, nok så fornøjet til de andre, efter at herremanden lige havde svunget stokken over hans hoved...
I gamle dage gik folks svin i Hillerslev ude, og de skulde være ringede, og hvis et blev truffet i uringet tilstand, skulde dets ejer give bøder, og disse penge blev der så holdt gilde for kyndelmisse aften. Det kaldtes svinebojel. Der kom de sammen både mænd og karle og drenge, og det gik mest ud på at drikke brændevin. Forst drak de det op, der...
Slågilde går på omgang mellem gårdmændene i Aspe rap. Det skal holdes, før man begynder at slå græs. men man har dog frihed til at gjøre det, efter at der er begyndt. Til dette gilde kommer konerne ikke med, men kun mænd, karle og piger. Man morer sig også med dans ved gildet. L. Fiederiksen.
Slige plantebede fandtes de fleste steder. Farnjj skole, som jeg beboede i 8 år, var lige før min ankomst bygget på et stykke jord, der var brugt som plantebede af gårdmændene og nu blev udlagt til skolens byggeplads og have. E. T. Kr.
Når der blev sagt: Mændene har været samlede, var det med en tone, så man kunde folde sine hænder over det, sådan så småfolk op til mændenes (o: gårdmændenes) bestemmelser. Tørring r. Randers.
Der har for længere tid siden, mens toldgrænsen var ved Kongeåen, været en Kontrollør i Gredstedbro, som vidste råd for alleslags. Nu traf det sig på en bondegård i Eskelund, at alle kalvene døde. Det gik jo nu således en tid, men omsider kom manden i tanker om, at det var for galt, og søgte råd hos Kontrolløren. Denne sagde straks: »I har sat kalvene,...
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
En karl giftede sig med en gårdmands datter i Nørhalne, og han fik hendes forældres gård. Det søgte heksen i Vedsted at forstyrre, ti hun vilde have én af sine døtre prakket på ham. Det lykkedes hende dog ikke, men hun havde nær ødelagt dem bag efter med at forgjøre al ting for dem. Hestene blev syge, og græsset gik bort, smør kunde de intet få af, og...
Der boede en gang en præst her i Glenstrup, som var meget fattig. Så havde hans kone klaget sig længe for, at de havde så lidt mælk, det kneb for at få smør og sådanne sager. Men så en dag kommer præsten ned ad gården, og da sidder hans datter der ude ved en hyld og malker mælk ud af hylden, præstens kone var naturligvis en heks, der havde sendt hende ud...
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
En aften for omtrent 50 år siden kom én af de Hvilshøj gårdmænd fra Sundby og skulde lige til at passere Jerslev broer over Ry å. Da med ét blev hestene stående, tøjlerne strammedes, og pisken kom flittig i brug, men ikke et fjed var de til at drive frem, de stod som naglede til jorden, hvor megen umage end kusken gjorde sig. En husmand, som kjørte med,...
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
