Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
En Fynbo blev præst her. Han befalede sin karl at forrette et arbejde, men tik til sin store forundring det svar: Ja-, de vil a knap gjør. Han mente, at han snart vilde gjøre det. Men præsten forstod det ikke sådan. Oldn. ark. .1. P. From.
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
En Fynbo kjørte med humle, og så fik Per Janderup fal i nogle drenge og flyede dem en pose og en kniv med de ord, at nu kunde de godt gå hen og skjære hul på én af sækkene og fylde ham den med humle. Det fik drengene godt nok udfort. Men Fynboerne kom efter dem, og så smuttede de jo ind i laden til Per Janderup. Da nu Fynboerne kom, sagde de: Hvor blev...
De skulde have barnedåb i et hus her i StUbjærg, og samtidig skulde barselkonen gå i kirke. To af naboerne skulde så kjøre, den ene med barselkonen og hendes ledsager, og den anden med gudmoderen, der havde lovet at tage klæder og sager med at svøbe barnet ind i, for det var småfolk, der skulde have barn i kirke, og de havde ikke ret meget af sådant...
En Jyde og en Fynbo rejste sammen ude på Heden.. Så siger den sidste: Jylland er jo ene hede, Pyen derimod er en have. Ja, det vil a tro, sagde Jyden, for alle de Fynboer, a har truffet, det er kålhoveder.
Segs og fire er elleve, og kruset det er F. raspe mig mit endnu! sådan sagde en Fynbo, der var bosiddende i Voldby, til et dobbelgilde, han. var jo bleven ivrig, og vi véd nok, at Fynboerne er slemme til at bande. Enten var det et krus eller et klæde, de spilte om. Når én havde fået så mange øjne, at der var udsigt til, han vilde vinde det, kjøbte...
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
Der boede en Kone i Vonsild, de kaldte Fynbo-Mutter, og hun havde den Bestilling at gjøre rent i Kirken. Folk sagde, at Cyprianus lå der oppe, og så havde hun også fået det at vide. Hun fik også spurgt ud om, hvor den lå, og tog den med sig hjem og fik begyndt at løj se i den, men efterhånden, som hun løjste, blev Væggen fuld af Fluer, og der blev helt...
Den sidste katolske Præst i Endrupskov, a tror, det var Thomas Fynbo, han blev kaldt han blev sat ud af Kirken med Magt. Der var bleven befalet, at den luterske Lære skulde prædikes, og det vilde han ikke. Da han så måtte rejse, drog han ud til Ribe og boede der, men a ved ikke, hvad han der tog sig for. Han rodede sig dog ind i Spektakel med Høje og...
Det var en Godsejer Schrøder, der ejede Kokkedal. Men det kneb svært for ham med Penge. Så kom han i Tanker om at slå sig sammen med en Pjaltkræmmer, der gik omkring og handlede, de kaldte ham Søren Franskmand, og de besluttede så ved Nattetid at gå op i Torslev Kirke og ned i Begravelsen, hvor der stod mange Ligkister med Ligene af de gamle Ejere af...
En Ejer af Kokkedal, der hed Schrøder, var i en forfærdelig Betryk for Penge. Så var der en Pjaltkræmmer, som de kaldte Søren Franskmand, og som gik omkring og handlede med Klude ligesom andre af den Slags Folk, ham gav Schrøder sig i Ledtog med, og de blev enige om at gå ind i Torslev Kirke, hvor der var mange Begravelser fra de gamle Ejere af Kokkedal,...
En Mand havde taget sig for at sprede Mannahøj i Tise, men han kunde siden om Natten ikke få Ro i sin Gård og måtte så rejse Højen igjen. Der er dog nu kun det halve af den tilbage. På Hjerritslev Mark blev for en 30 År siden spredt en Høj, men Manden, som havde gjort det, måtte for Husfreds Skyld rejse den igjen, og den står da endnu. Jakob Fynbo grov...
En Fynbo havde læst i en gammel fynsk bog, at i Sjælland var ct bjærg, som hed Knlsbjærg, og der udi en jærnport, og hvem der kunde nå at komme igjennem den, kunde få rigdom nok, ti der inden for var meget sølv og guld. Underligt var det, at den samme mand kom til at være nabo til Kulsbjærg, nemlig på den såkaldte "Skov", men meddeleren tror ikke, han...
Det ældste, som vides om Fynbo landsting, er, at det blev holdt i en kirke i Fyen. (Jeg læser nu også, at kongerne i de katolske tider holdt deres rådstue i Sortebrødre kirke i Odense, som var ruineret og øde for anno 1600.) j. bircherod.
For jordemoderhuset brændte, så flere varsel for det. De så lys eller ild der. En murer, der hedder Povl Fynbo, rendte efter det en aften, og da han kom til det, var der ingen ting. Huset brændte kort efter. Han fortalte det, og det er da en mand, der ikke færdes med noget overløs. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Rasmus Fynbo her i Lindeballe kom fra Vejle. Som han kjører hen ad Tochby hede og er ved en stenkiste på landevejen, standser hans heste, og så giver han det gamle øg én af pisken. Men de gik snarere tilbage end til fremme. Da han nu kunde mærke, han kunde ikke komme frem, så tager det til at knage i vognen, som det helt skidde have knust den, og så...
Den gang Vorherre og st.-Peder vandrede på jorden, kom de også over til Fy en. Det var sådan et dejligt land. Så siger st.-Peder, at det var en skam, sådant et dejligt land skulde være ubeboet. Men Vorherre svarer, at de folk, som kom til at bo dér, skulde blive så slemme til at bande. St.Peder snakker lige godt med Vorherre om, at han syntes, der skulde...
