Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Norden for Ribe ligger nogle banker, som kaldes for Galgebjærgene. Der skal en gang en slem heks være brændt, og hvor hendes levninger blev begravede, er i jorden et hul, som aldrig lader sig fylde, ihvor megen jord man end kommer der i. A. L.
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
Der boede en heks i Ronerød, som især stjal smørlykke. Hun havde en seddel med mange ulæselige ord, som hun, hver gang hun kjærnede, lagde under kjærnen med de ord: »Eu skefuld fra hver kone i sognet.« På den måde kunde hun sælge meget smør, men en gang blev hun syg og måtte derfor give datteren anvisning på, hvorledes hun skulde stille sig an med...
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
I Helsingfors boede en temmelig fattig Kone, hvis Søn har fortalt mig, at hans Moder havde en Ungdomsveninde, hvis Kjæreste havde slået hende fejl. Det blev hun så gal over, at hun vilde hævne sig på ham. Hun skaffede sig en af hans Strømper, fyldte den med Møg så højt op, at hun lige kunde binde for det øverste af den, og grov den så ned i Jorden i...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
I Handeved ved Flensborg levede en meget skikkelig og stræbsom skrædder, der næppe kunde skaffe sin familie det daglige brød. Han syede en gang for en rig bondekone og så da gjennem en sprække på døren, hvorledes denne fyldte kjærnen med vand i steden for flode, dernæst fremtog en lille æske fra eu hylde og kom en lille smule af dens indhold i kjærnen....
En heksemester, der kaldtes Ørtoften og var nede fra Vendsyssel, kom til Vrå mølle og bildte mølleren ind, te hans nabo havde forgjort hans kreaturer. Så skulde de fylde deres grubekjedel med vand og fyre under den, og ligesom vandet så tæredes hen, skulde nabomanden også tæres hen. De gik og så efter Hans, men der blev ikke noget ved det med ham. Et...
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...
Mine Forældre havde nogle Får, der blev forhegsede. De fik det sådan, te Blodet svandt helt af dem, og når der ikke var mere Blod i dem, så døde de. De to var allerede døde, og den tredje var syg, og den fjerde var endnu rask. Så var der en klog Mand ovre i Lintrup, der hed Jens Silkeborg, der kunde kurere for sådan noget, og han gav min Moder Råd, men...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
Et sted i Hjermind havde de en ko, som de mente var forgjort. Så tog de til en klog mand, og han sagde, at den forste sondag der var præken, lige under prækeneu, skulde de tage en blære, klippe enden af den, fylde den med vand og så hænge den over ilden og passe på, at ingen kom og løftede den af. Skulde det ske, at den var løft af, så havde han gjort...
En mand på Gudme mark havde en ko, der var så god til at malke; men pludselig tabte den næsten al mælken. Manden gik så hen på Frørup mark til den kloge mand for at få noget til sin ko. Da han kom derhen og kom med ham ind i stuen, gik den kloge mand ind i en anden stue. Lidt efter sagde han: »Du kan jo ikke se over hele din mark.« Herover blev manden...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester, ja, kunde gjøre alt det, folk vilde have ham til. Nogle gav ham penge for det, og nogle smør og flæsk. Når bønderne kjørte til kjøbstad, var der en bod, hvor de skulde give accise, og da han kom til den bod, -\ ar han jo...
I en gård i Nørre-Nissum boede en mand og en kone, og hun kunde hekse, fortalte man, og en gang så man det grangivelig. Det var nu mærkeligt nok, ti hun vareliers så godgjørende og venlig mod enhver. Så var det en gang, at deres lam gik over på naboens mark og gik og åd hans korn, og det blev de ved med hver dag, men så sendte han sin lille datter over...
