Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Giver vi en heks, eller én, som vi frygter for kan hekse, mælk, skal vi komme lidt salt deri, for ellers kan hun tage smørret fra OS. P. Jensen.
I den tid, da man endnu gjorde hoveri i Ojestelev, Svendborg amt, var der en ging et kvindfolk, som var meget frygtet for sine heksekunster. Mødte karlene hende om morgenen, når de skulde til hove, var de helt ulykkelige den dag, for så kunde de ikke bestille andet end vælte med vognene. Men den lille trolddreng, som de kaldte en mand derhenne, han var...
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
I en gård i Glostrup levede foren menneskealder siden en karl ved navn Morten, som for sine udyders skyld fik navnet Morten Gal. Han kunde vende synet for folk og gjøre sorte kunster, derfor frygtede alle for at komme i kast med ham, og især børnene var meget bange for ham og lob deres vej, når de så barn. En gang skulde han krybe igjennem en tromleknop,...
Det er nu godt og vel 30 år siden, at Kristen Rasmussen i Frørup (ved Nyborg) kjorte hjem fra Nyborg, og da bymændene samme aften skulde samles, og han kom forbi stedet, gik han derind, før han kjørte hjem. da han ellers frygtede for at komme for sildig. Da han kom ud til vognen igjen, var begge hans hestedækkener imidlertid blevue borte, og da han jo...
Der var en mand i Nørre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjørring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og høns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de...
Jens Kusk i Smidstrup i Gadbjærg sogn går der mangfoldige fortællirjger om. Der har nok været tre med dette navn, og der siges, at den første skal have sagt, at hans sonnesøn skulde blive den klogeste, og det er nok cm ham, at de fleste fortællinger går, skjøndt når der fortælles om Jens Kusk, er det ikke klart, hvem af dem det er. Der siges, at han...
Mange er bangefor at fløjte om aftenen, fordi de frygter, at den lille mand med de spidse bukser, skal >-fløjte« igjen. J. Madsen.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Troen på gjengangere her har jeg ofte draget i tvivl, når jeg agtede på. hvor lidt vore folk, selv pigerne, frygtede for ved midnatstid at gå forbi kirkegården til legestuerne i Gangsted, men jeg hører et og andet, som driver mig til at antage tro på spøgelser og gjengangere som temmelig herskende i menigheden. Da den såkaldte Kusk-Hans, en Olding, der...
På Ledreborg er der et værelse, som hedder Caroline Mathildes - af hvad grund er mig ubekjendt. Her kan man ikke sove om natten på grund af en uhyggelig klagende lyd. En gang, da alle andre værelser var i brug, måtte dette indrettes til^soveværelse, men den, som lå her, kunde - uagtet han aldeles ikke frygtede spøgeri eller noget som helst overnaturligt...
da.etk.DS_05_0_01774
En af vore karle fortalte mig, at han havde en gang set et frygteligt syn, idet gårdhunden tudede. Han tog nemlig ved begge øren og så ind imellem dem over snuden, men hvad han så, vovede han ikke rigtig at fortælle, da han frygtede hævn af den, han så. Det var den Onde i egen person, troede man. Han fik så meget ved den lejlighed, at han måtte ligge til...
Da Malenes morfader Jørgen Skytte var et ungt menneske, boede der tre gamle koner sammen i ét hus. Den ene kom en aften hjem, efter at hun havde forrettet tjeneste hos fru Glerup på Baggeswgn. Hun var gjennemblødt og lagde derfor sine klæder til tørring på grydeovnen. Om natten gik der bræk på ovnen, og der kom ild i klæderne. Næste morgen fandt man...
En mand i Julielund i Vejlby havde forsøgt at tage sig selv af med livet. Da han kort efter døde en naturlig død, brændte de lighalmen, for at han ikke skulde gå igjen, hvilket de frygtede fOr. lavrs knudsen, bode.
I Åbenrå var der en gang en amtsskriver Ries, født i byen Ris nær derved. Denne mand var så ugudelig og ryggesløs, at han var frygtet i hele egnen. Kort før sin død havde han befalet at ville jordes på Ris kirkegård klokken 12 om natten og ved fakkelskin, men uden sang og klang. Det skete, som han havde forordnet; i den tavse midnatsstund drog en lige så...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
I Kirketerp præstegård i Nibeegnen huserede der for nogle år tilbage en hakkelsemand, der indfandt sig regelmæssig hvert år, når hestene om efteråret kom til at stå inde om natten, altså så snart, der var brug for hakkelse. Tit, når staldkarlen om aftenen i hast lukkede stalddøren op, kunde han endnu høre hakkelsemanden arbejde af al kraft med maskinen,...
På bagsiden af Glenstrup kirkes alter står udskåret: Anno 1711 var pesten i Haclist (det udtales endnu Hajest). Der fortælles, at i den sydostlige side af byen lå den gang et bus, hvor der boede en enke med to voksne døtre. Man vidste ikke, hvor de stammede fra. De var lidt fine, og herremanden på Tjele havde sat dem ind i huset, han ejede nemlig hele...
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
