Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel kone i Måle på Hindsholm var almindelig frygt-t som en vitterlig heks. Alle hendes klæder, j-elv det store hvide tørklæde om hovedet, var hæftede sammen med polsupinde, ti stålsager tor ej findes på en heks. Blandt meget andet kunde hun node folk, der havde undladt at knække sildens rygben, til at spise den samme sild to gauge. F. Dyrl.
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
En gang var a ved Brårup marked og vilde småhandle sammen med en mand, de kaldte Mads Nielsen. Wi fulgtes ad derud, men vi kunde ikke gjøre nogen handel. Så tog vi hjem ad og kom til at følges med en mand i Vejerslev, der vilde efter Bøsbro. Vi fulgtes altså ad alle tre. Der er en kratskov ovenfor med en hulvej, og deri kommer vi til en mandsperson, der...
Vest for Vrads ved vejen til Bredlund er en lang dal, kaldet Tingdalen, der har sit navn af, at her i gammel tid har stået et tinghus (!) Noget sydligere derfor ved gården Torup ligger Galgehøjen. De gamle fortæller, at i deres ungdom var der flere stykker træ af galgen endnu på højen, som ingen havde turdet tage af frygt for de hængtes ånder, som...
Uden for Torp by, Underup sogn nordvest for Horsens, blev for et par menneskealdere siden en bissekræmmer myrdet og af sine mordere kastet i Torp sø. Her turde de dog ikke længe lade ham ligge, tog ham derfor op en nat og bragte ham hen i en lade, som tilhørte den ene af morderne, en gårdmand i Torp. Men da den myrdede gik frygtelig igjen på gården, blev...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
Fra freden 1701 havde den unge hertug (Carl Friederich) sine lande, men 1709 kom danske tropper her ind igjen og blev her i mange år til bøndernes store plage, og siden havde de arme folk store fortrædeligheder af de dobbelte befalinger, som de fik snart fra hertugen, snart fra kongen. Også herskede frygt for pesten, som fra andre lande, hvor der også...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
Osten Gamtofte neden fra Liltofte udi en liden lund befindes en høj, som kaldes Abildgårds høj, hvor udi én menes at være begraven ved navn Toke, som var med frygt agtet og æret for en halvgud, af hvilken samme lund haver sit navn og kaldes B. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. IV. 2 Tolckelund. Og hos samme lund ligger en anden plads, som nu...
Ribe skal i gammel tid have ligget ude på SønderFarup hede, og de kalder nu stedet Gammel-Ribe ; det er helt hegroet med lyng. De gamle turde ikke vove at bygge byen helt nede ved Nips å af frygt for sørøvere, karl Andreassen, v.-vedsted.
Nørholm har ligget omme på Knopholm. En kan nok se, der har været grave om den, men de er så tæt ved hinanden, te der kun kan have stået ét tårn. Det har været en meget pjaltet herregård, forend etatsråden fik den, for ejeren boede her ikke. Den blev flyttet af frygt for vandflod. frederik og niels horsbøl, torstrup.
På Møens klint findes to steder, af hvilke det ene kaldes Taleren, det andet Græderen. Dette sidste kaldes således, fordi der ud af den hårde klippe bestandig flyder en kilde med det reneste ferske vand. Sømænd, som sejler forbi og mangler frisk vand, får hjælp herfra. Og der er mange andre, som, når de plages af feberhede, henter vand herfra for at lave...
I Sønderjylland i Nørre-Hostrup sogn findes en kirke, der siges at være bygget af trolden. En bygmester, som havde påtaget sig at bygge Nørre-Hostrup sogns beboere en kirke, der skulde ligge lidt ost for byen på heden, gik om aftningen ærgerlig hjem, da det nu gik op for ham, at han ikke kunde opføre kirken til den af ham forhen antagne pris. Som han gik...
Om tornebusken på Burmands grav på Biersted kirkegård siges, at når den bliver så stor, at skaden bygger rede i den, da falder kirken ned. I begyndelsen af dette århundrede begyndte skaden at bygge i busken, og kort derefter mistede kirken sit anselige tårn, der blev nedbrudt af godsforvalter Møller. Skaden lod sig nu ikke se i mange år, indtil for kort...
Osten Gamtofte neden fra Liltofte udi en liden lund befindes en høj, som kaldes Abildgårds høj, hvor udi én menes at være begraven ved navn Tokke, som var med frygt agtet og æret for en halvgud, af hvilken samme lund haver sit navn og kaldes Tokkelund. Og hos samme lund ligger en anden plads, som nu kaldes Godenslund. gamtofte. Præsteindb. til O. W.
Maren Plovmand på Tustrup mark fortæller: Min broder Niels og en anden karl, soni hed. Per, skulde drive .-vin på bog i Løvenholms skov om efteråret. De var ridende, og da de nu havde fået svinene ud på deres plads, vilde de have nogle hesselkjæppe med hjem til at binde kurve af. Altså skar de et par gode knipper og bandt dem sammen med en tynd hessel,...
Miu fader var til smedje i Linå med hans plovjærn og havde taget hans heste med sig og sat dem derud efter Linå skov te'n, da han drog til smedjen. Da han kommer og går hjem om aftenen, hører han en forskrækkelig puslen og stounen, så han måtte befrygte, at hans heste ikke var i god behold længere. Han tænkte så, om den pusten ikke kom fra nogle dyr, der...
Byen Ristinge på Langeland var i gamle dage hjemsogt af en lindorm. Ved Ristinge klint gik den i land af Sondenstvand og gik op i markerne og slugte både heste og kvæg. Der var spået en mand i samme by, at lindormen vilde volde hans død, og for at undgå den gik han til sos og opholdt sig al tid på havet på rejser til fremmede lande. Lindormen blev...
0 93. Herregårdene Krastrup og Vår i den nordlige del af Ålborg amt havde i gamle dage hver sin nisse. De levede i ufred med hinanden, og det blev aftalt, at en tvekamp imellem dem skulde jævne striden. Nissen fra Vår, der ansåes for den svageste, påkaldte staldkarlens hjælp, og da denne ytrede sin frygt for at være deltager i kampen, forklarede nissen...
I byen Tofte i Als sogn, der ligger osten for Lille- Vildmose, kjorte mændene en dag grus på den vej, som går gjennem byen. Men just som nogle af arbejderne står og læsser på vognene, får de øje på en indgang i den bakke, hvoraf gruset blev taget. Ved nøjere eftersyn viste det sig, at indgangen var meget pænt brolagt med kjønne kampesten, og det så ud,...
