Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her nede i Dal var der en gårdmand, de kaldte Kræn Hægtemager, han sad i små kår og kjørte med skudtørv sådan til kjøbstad. Det var små kræmmerlæs, han kjørte med, der var jo ikke ret meget på vognen. En morgen helt tidlig kjører han til Ålborg med et læs, og da kommer der én til ham og sporger ham, om han vil ikke lade sig leje til Ålborg. Nej, det...
De fortæller også, at når en frimurer er død, da skal deres skilt, murske, hammer og vinkel være brændt ind på deres bryst. 5658. Peder Bærteisen, Sørup.
En mand havde snyltet sig op på loftet over frimurer logen og boret et hul for at kikke ned. Da de var forsamlede, sagde formanden: »Nu er vi forsamlede, men der er et øje for mange. Dermed pikkede han op og pikkede mandens øje ud.
I Karrebæk ved Næstved boede for nogle år siden en ældre mand, der havde tilbragt sin barndom i Kjøbenhavn og kom dér i en slags forbindelse med frimurerne, hvorom han har fortalt følgende: Det var i den tid, da frimurerne endnu havde deres gamle loge. Mine forældre boede ikke ret langt fra den, og jeg tillige med andre drenge legede tit i nærheden af...
Der var for mange år siden en greve, nogle siger, det var på Gisselfeldt, som var frimurer. Hans hustru var så umådelig nysgjerrig, så han aldrig havde fred for hendes fritteri, men han tav til alle hendes spørgsmål eller rent ud afviste hende. Men så traf det en gang, da greven var noget oprømt efter at have nydt adskillige glas god vin til aften, at...
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
En kone var så forlegen med hendes mand, fordi han var frimurer, og så gik hun ud til dem og spurgte, om hun kunde få ham ud. Ja, hvis hun kunde kjendeham, svarte de, også viste de hende nogle billeder. Hun fandt ham også, og så skulde hun tage en nål og stikke ind i hans billede. Da hun kom hjem igjen, var manden død. Dorte Lavrsdatter, Hesselballe.
Når en frimurer fortryder, at han er kommen ind i laget, og vil ud af det, går de andre frimurere hen og stikker et hul med en] knappenål i hans billede, som de har hængende på væggen. Så er han død. Rytter - Niels, Hørning.
Der fortælles om frimurerne, at deres gjerning er at gjenopbygge Babelstårnet. For at ingen skal afsløre deres hemmeligheder, findes der i forsamlingssalen ophængt et hjærte for hvert medlem. Den opsynshavende véd straks, når nogen gjør brud på tavshedsløftet, opsøger hans hjærte på væggen og borer en nål igjennem det, så vedkommende døer i samme...
Frimurerne skal mure på Babels tårn efter deres død. De bliver aldrig fattige, for de finder altid penge i deres seng. De døer altid pludselig. Den, der har forsét sig eller røber noget af hemmelighederne, de får blot en knappenål stukket i deres portræt, så døer de. Således gik det én, der boede oppe i Trudslev. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Baltser her i Karlby gik anderledes klædt end alle andre bymænd, han gik i knæbukser og blå hoser og havde en blå kjole, når han gik til alteis, og var da et helt særsyu her. A tjente ham som bitte pige og var godt lidt af ham, og derfor kunde a godt sige ét og andet til ham : »A har hørt, Baltser, ro er frimurer», sagde a. Han svarede: »Re kan min...
Frimurerne kan tage en 2i-skilling hver morgen i vinduerne. Ellen M. Iversdatter, Grindsted.
Når en drage farer gjennem luften, er det den Onde, der farer med penge til frimurerne. J. M.
Der fortaltes om en frimurer, at han havde et æbletræ i sin have, hvoraf han kunde ryste så mange penge, dot skulde være, og i stalden var der en bås, hvori der ikke kunde være noget; stod der kalve, døde de, og var seletøj eller andet hængt op der, var det altid faldet ned om morgenen. Ane N.
Den eneste heltebedrift, jeg véd at fortælle om hr. Frederik Bagger Zeuthen, var, at han, da den uvorne bonde Ole Hån i Skamby var død og skulde begraves, red ned til porten ved gården og så red foran ligvognen til Skamby kirkegård. Ingen vidste, hvad det skulde betyde, men det var sandsynligvis for at den døde ikke skulde gå igjen. Zeuthen var frimurer...
Pastor Trap var en meget påstående og stridbar mand, der vilde have sin krig frem, enten han så havde ret eller uret. Når han kom i ordstrid med sine undergivne, plejede han at sige: »Mine ord skal stå til troende, om jeg så siger, den sorte ko er hvid.« Den samme præst vidste nu akkurat, hvad dag og time han skulde dø. Folk vilde sige, at han var...
Pastor Trap boede på Hvidstedgård og ejede både den og Spangerhede og Mølgård med gods til og Ugiltgård og præstegården. Han var konsistorialråd og frimurer. De kunde se ham komme kjørende fra gården og ned til Spangerhede, og når de kom til gården, var han alligevel hjemme. Hans grav er under alteret i Tårs i en muret begravelse. En tømrer og en murer...
For over tredive år siden var der en degn i Hesselager ved navn Holck, og han var frimurer. Han havde kjobt et hus i byen, det ligger lige ved kirkegården, og dette skjænkede han til præsteenke-sæde for madam Bendixsen. Nu var det en gang, at hun holdt sin fodselsdag og havde indbudt degnen med flere. De morede sig godt i hendes ny bolig, og forend de...
