Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search


















Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
For adskillige sygdomme, som kvæget påkommer. Under rumpen er en lille åre, hvilken du kan finde, når du nederst på rumpen vil holde din hånd, den skal du lade slå en gang om året og lade lobe frit blod deraf, hjælper for alle sygdomme. H. P. Næstved.
For at holde regnskab med, hvornår en so vil komme med grisene, har man hjulpet sig på følgende måde. Den dag, da soen havde løbet, skar man et mærke i tommelfingerens negl tæt ved negleroden i den hvide plet. Når dette mærke var vokset så langt frem, at det var kommet uden for enden af fingeren, altså sad på den frie del af neglen, var det soens tid at...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Her nede i Sonder-Kongerslev boede en pastor Milling, og hans nabopræst hed Holst. Milling var en stor gavtyv ug dygtig til at prakke, nar han vilde, men Holst var upraktisk og af disse her stuelærde. Biskoppen kom så begge steder pa visitats. Så siger han til Holst: De skulde tage lidt ud til Deres nabopræster, det vilde opmuntre Dem lidt, Holst. ...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Der har været en klog degn her i Funder, som hed Guldbæk, han var en halv prokurator og kom senere til Dråbæk. Der var en mand fra Løgager, som de tog i skovtyveri, de tog ham med træet på vognen. Han henvendte sig nu til Guldbæk om råd, og denne sagde: Ja, vil du blot, når du kommer i forhør, svare de ord: I kan jo holde jer ved, hvad der står skrevet,...
En præst var meget myndig, og i samtalen taler en mand noget frit til ham om en bestemt sag, da han er af en anden mening end præsten. Denne bliver fornærmet og siger: Sådan tale vil jeg frabede mig, for De skal huske på, der er forskjel på os". Så siger manden: Ja, forskjel, det véd a nok, der er, og vil De have det at vide, skal a sige Dem...
Ved Vedø har der forhen været en kirke, som siden blev flyttet til Koed og derefter til Marri Malene. Mens den gamle kirke stod ved Vedø, skulde pigerne på gården en dag til at vaske, og alterklædet skulde med i vask, men det var blevet glemt oppe i kirken, og det var først om aftenen før, de kom i tanker om det. Nu skulde det hentes for at lægges i blød...
En mand i Soften, der hed Kristen Mariager, han var en ren tusindkunstner. Han kunde lave ottedagsuhre og mange andre ting. Der var en dreng, som vilde gjærne komme ind og se hans sager efter. Så skrev han en seddel og satte på hans dør, og der stod på: Gå frit i huset ind og se, hvad du behager, hold øjnen' ved dig selv og fingeren' fra min' sager....
Nikolaj i Værum var vel den eneste bonde i hele Danmark, der var dannebrogsmand. Landet var jo forarmet, og da han var en meget rig mand, havde han skjænket så meget sølvtøj til kongen, og derfor blev han dannebrogsmand. Han havde en 12 bæster, men kunde ikke nænne at tage dem ud af stalden og kjøre med til Randers. Når han da om løverdagen kom i hans...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
Den gang alle løsgjængere skulde optages, og der blev gjort jagt på dem, da vilde Jesper Nifinger frelse sig. Han krøb op i glamhullet i Lyby kirketårn og kunde der stå og se ud, hvordan jagten gik for sig, og hvordan de andre fangedes. Da jagten var til ende, kunde han frit gå om igjen, og han var vel set, hvor han kom, for han var god til at spå og...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og...
I en gård, der hedder Kjeldgård i Kjctn/p, var en mand, der var sådan en sløv rævebælg. Han vilde se, om han kunde ikke tage to sønner fri for tjenesten, og så sendte han den ene for en tid længere op i Ty. Men da det havde gået en tid, og sønnen havde skiftet hans plads dygtig hist og her, gik det til ords, og Mogens Kronborg sådan hed manden blev...
Østerrigeren i Mariager gik omkring og kurerede i mange, mange år. Vor nærmeste indsatte doktor var i Hobro. Iglshøj-smeden var også dygtig til at kurere i hvad det var, ja, han var en villele mand, og det var uden stor bekostning. Han blev mældt mange gange, men kom aldrig til at give mulkt, og til sidst gav doktorerne ham frit lov. Niels Svendsen....
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Fastelavns søndag går drengene her omkring og synger for folks døre følgende: Og hør I, gode venner, og hør I enhver, en vise vil jeg synge for alle fjærnt og nær, vi fastelavnen fik, og efter gammel skik, vi fik en gammel tønde, og katten i den gik. Så banker vi på tønden, til tønden går itu, så blev vi alle sammen naturligvis jaloux [på ham, der lykken...
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Her havde vi fastelavnsriden. Den, der slog katten af tønden, kaldtes kattekongen. Han var sa pyntelig klædt ud, og så red de fra dør til dør. og hvert sted fik de beværtning. Så red de hjem med hestene, og nu kom de hen til fastelavnsgildet. Der drak kongen frit. Kristian Kristensen Norge, Gjotrup.
I Øster-Han herred red vi om fastelavn og slog en kat eller kok af en tonde. Når kokken slap ud, sagde den: Håhå! Drengene brugte også at slå en gryde i stykker. Den. der blev konge, var helt hvid og med et rødt bånd omkring livet, og så havde han jo stads i hatten, red på højre side æfor og havde alt frit i gildet. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.