Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
I Skjørring overskov boede en slem tyv, de kaldt Tyve-Ove. Han stjal folks får og gik ind og malkede folks køe om natten, og han brød også ind i folks overstuer og stjal. E gang gik han ind i en gård i Skjørring, hvor han træffer kone og en nabokone, som sidder og drikker kaffe. Konen giver ha en kop kaffe med og giver sig i snak med ham. Hun spørge...
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var der nogle mænd i Abild, der drev meget skovtyveri og om natten slagtede får eller kalve på marken. Den daværende skovfoged i Dravedskov var ikke særlig streng, så tyvene drev deres spil temmelig frit. En aften gik han dog til Kongsbjærg for om mulig at nappe dem, da de nemlig skulde igjennem den by med kosterne. Da han...
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved...
Bønderne i Årrc og Fåborg hørte under Endrupholm. De havde over en mil at kjore med tiendekornet, og de blev da enige om, at de ikke vilde kjore det helt til gården, men blot den mil, de var pligtige til. De bestemte dem så til at læsse det af ved åen store dam, som fandtes et tusind alen nordvest for gården og nu er aldeles udtørret. Herskabet fik nu...
Pers nat skal alle fugle mages. Derfor må det ikke fryse den nat. Imellem 21. og 22. februar skal en tage gjæssene fra gasen og drage fra ænderno og kokken fra hønsene, ellers vil do ikke drække uden én i fremtiden. Fabjærg.
Hr. KnudFlechtner havde et uhyggeligt sammenstød med degnen Christen Andersen en søndag under gudstjenesten i Hornum kirke, idet denne ikke vilde katekisere over, hvad præsten opgav ham som fortsættelse af de forudgående helligdages kirke-katekisationer. Chr. A. trodsede gjentagne pålæg fra præstens side, foer op og ned ad kirkegulvet, råbte og støjede....
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Folk var meget fjale (tilbageholdne), når de kom fra by. Iver Knivbjærg i Gullestrup blev driver for Jens Østergård, og da han kom til kvarter om aftenen, blev der sat meldmad ind for dem, men han spiste kun en halv meldmad. Hans moder havde hjemme fra formant ham til, at når han kom fra by, skulde han være pæn. Da han så var færdig med den fortæring,...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
En pige skulde skylle tøj, men da arbejdet var udfort, og hun kom tilbage, sagde madmoderen, at hun skulde gjøre det om igjen. Således gik det fire gange, men da lagde pigen mærke til, at madmoderen så på hendes arme, som var snavsede, og nu sørgede hun for at få dem vasket til næste gang. Så var det godt, og for fremtiden sørgede hun altid for at holde...
Der boede en tysk frue på Tårupgård, som var så overhånds nærig, at hun ikke en gang kunde unde hendes folk så nær det, de kunde spise. Men gudfrygtig var hun for et syns skyld og gik hver morgen og aften over i kirken og bad hendes bøn, knælende oppe foran alteret. ¦Så havde de en hyrdedreng, hvis mave knurrede slemt ad kosten, og han finder på at...
En skomager havde den mening, at det, at få mad, kuu var en vane. som man kunde aflægge. Så vilde han lære hans dreng at sulte, og knappede derfor maden af for ham for hver dag, men da drengen efter 14 dages forløb næsten havde lært det, døde han, og for fremtiden kunde skomageren ikke få nogen til at tro på sin påstand. At. N.
