Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
11 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: fremtid
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
da.etk.DS_07_0_00497
I Donslund i Vorbasse var en gammel Kjælling, som forhegsede Folks Høns, så de ingen Æg lagde. Køerne blev også forheksede af hende, så de ikke malkede, og Folkene kunde ikke kjærne Smør af den Smule Mælk, der var. Sønnen i en Gård fortalte, at han havde set liende gjore nogle Kunster bag ved Laden, og derefter gik hun ned til en Mergelgrav. Senere...
da.etk.DSnr_06_0_00691
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
En mand i Rude ExkUdstrup kunde ikke få uog t smør af sin ko. Man hentede da en bekjendt kleg mand i Søltofte. Denne spurgte, om ban vilde have alt det smør. der var taget fra ham, eller han vilde nøjes med det, som kunde nikømme ham for fremtiden. Manden vilde nok nøjes med dette sidste, også fik han det også. A. N.
da.etk.DS_07_0_00655
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
da.etk.DS_07_0_00652
På Hungehjærg her i Olgod var det galt med kreaturerne, og de var nær efter at do ud. Så søgte de råd. De skulde gjøre en ild ude i gården og derpå brænde en stud levende. Så skulde heksen komme, men de skulde passe at blive færdig med det, inden den kom ind. Da de havde fået studen på bålet, og den var brændt, kom der også én, som jo skulde være...
Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dør. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire tøjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skorstenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene...
Provst Mollerup i Harridslev var noget en klog mand. En gang var der bleven en fjæl borte i præstegården, men da de sagde det til præsten, sagde han blot, at den kom nok igjen. Lidt efter kom der én løbende, så tungen hængte ham ud af munden, han kom med fjælen tilbage. Der var en mand, der hed Jens Moestrup, han gik og handlede, folk havde ellersen...
da.etk.DS_04_0_01008
Min Broder han tjente på Langdél, det er en stor Gård om efter Fole, og han havde en Kjæreste, der boede i Fole. Han gik hjem hver Løverdag Aften, men kunde ikke sove i hans Seng for Pine i hans Legeme. Når han fik sig sat op på en Stol, så lindede det. Hans Kjæreste blev kjed af det og sagde, det kunde snart være det samme, enten han kom hjem eller ej,...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
34