Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
Den kloge Smed i Lonborg kunde mane Fanden, men derfor måtte han også en Gang høre ham til. De kloge Folk var både frygtede og beundrede. De kunde måle, signe og vise igjen, kurere Sygdomme og ved Læsning hindre en eller anden Skade eller bøde på den. Fremdeles kunde de stille Blod, stille løbske Heste og andet mere. Man tiltroede Præsterne en særlig...
En gammel Husmand, der boer i en Landsby i SilkeborgEgnen, deltog i Krigen 184850. Han fortæller, at han under Felttoget bar en Seddel i sin Brystlomme, hvorpå var skrevet følgende Vers: Vor Herre han red i Herrefærd, han dulgte alle Kugler og Sværd, alle de Våben, han overså, dem tog han Eg og Od ifrå, at de skulde være som Stok og Sten og hverken bide...
Lars Jensen Lund i Givskud var en gudsforgåen Krop og slem til at drikke. Han var en Gang til Alters netop i den Tid boede han i Torlund i Ejstrup Sogn, og efter Altergangen i Snede Kirke gik han så hen i Kroen. Konen bad ham om at komme med hjem, men han svarede, at hun kunde gå. Hun ventede så efter ham til hen imod Aften, og hun bad ham da igjen...
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
I en Kjøbmands Gård i Skiimbg er der flere, der har set et Gjenfærd. En Svend så det en Aften i sit Kammer og lob andensteds hen den Nat. Jeg blev i Efteråret 1891 opfordret til at give Råd mod ham, da hans Gjenfærd trampede fælt om Natten over Kjobmandskarlens Kammer. Jeg rådede at lægge Religionsbøger derop, og så blev der lagt 2 Bibeler i 8 Dage. Da...
Der var en Herredsfoged på Sønderbygård i Stovstrup, der hed Buhl; han havde vist en Broder, der var Præst i Pedersted. Folk sagde, at Gården egentlig skulde hedde Synderbygård, for den var nok bleven bygget for de Umyndiges Penge, og denher Buhl begik nok megen Uretfærdighed, og de sagde da også om ham, at han kom til at gå igjen, efter at han var død....
1 min Barnetid kom der tit en Mand, der hed Jens Holst, til os her i Vronding og solgte Bagetørv til os, han var ude fra Boost og var kjorendc med Stude. På den Måde kom han flere År, og så sad han i Stuen ved os om Aftenen og fortalte. Sådan sagde han, at der et År havde varet nogle ved ham der ude vester fra, og de havde budt ham 100 Daler for hans Søn...
En Søster til den Jul, hvorefter Jullingsholm er opkaldt, var gift med en af Slægten Strange og boede nede i Ditmarsken. Under Stormfloden 1624 gik deres hele Gård og Grund i Havet, så de tabte alt og reddede med Nød og næppe Livet. De tyede nu ned til Jullingsholm, og der gav Jul dem en lille Bondegård, som kaldtes Lundager. Slægten blev nu ved at bo i...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Ældre Folk ved endnu at fortælle om Kosakvinteren, som deres Forfædre oplevede. Man fortæller således, at Kosakkerne havde Næseborene opskårne på deres Heste, for at de bedre kunde holde Strabadserne ud. Fremdeles fortæller man adskilligt om Kosakkernes Hårdforhed i den usædvanlig strænge Vinter.
På Høgsbrogårds Mark i Hvidding Sogn findes en Høj, der hedder Kvåstgaf. Deri skal efter Sagnet en af de tidligere Ejere af Gården ligge begravet, og der siges fremdeles, at hvis den Høj forstyrres, skal Gården brænde. Lærer Skrydstrup, Lundumskov. Hvidding S., Haderslev Vester A. B. Offerhøje.
Givekonen var dømt til Døden og skulde da slåes ihjel af en Drage. Men hvis hun kunde nå at løbe over syv Kirkeveje, inden han nåede hende, var hun frelst. Hun løb da med sine to Børn på Skulderen, men kunde ikke klare sig for Dragen. Hun måtte først kaste Børnene fra sig, og det skete ovre ved Skjellet mellem Vinding og Velling. Dem slog han så ihjel,...
En Gang jeg var nede at besøge min Bedstemoder en Aftenstund, var vi gået hen at se til en Nabo der nede. Så blev det et hæftigt Tordenvejr, ilav vi var der, og det regnede så forfærdelig, så Vejgrofterne stod fulde af Vand, da vi gik hjem ad. Det havde holdt lidt op med Regnen, men da det så' ud til, at Tordenen vilde komme tilbage, så vilde Bedstemoder...
For en 30 År siden var jeg Vinterlærer i Alrum i Stadil. Der var ingen Beboelseslejlighed i Skolen, og jeg boede i Byen. Så sad jeg en Aften i Skolestuen og læste, for der var Varme, og da kom der en ældre Mand ind, som jeg for Resten kjendte rigtig godt, og han så' den Aften så underlig fortumlet ud. Vi sad og talte lidt sammen, og han fortalte da: »A...
Peder Nielsen i Tråsbøl, Felsted Sogn, der var Jørgen Iversens Svigerfader, havde et Aftægtshus at bo i. Så en Aften han kommer gående hjem og er fuldkommen ædru, da siger han til Konen, lige idet han er kommen inden for Døren: »Hvad vil dog alle de Mennesker her uden for?« Konen gik nu ud for at se efter, og Per Nielsen følger med, men hun kan ingen...
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
Sybille skal have spået, at når den Tid kommer, at Vogne trækkes af Sted uden Heste for, da er Verdens Ende nær. Hun har også spået, at mod Verdens Ende skal man pløje både Bakker og Bjærge, og Sommer og Vinter skal omtrent blive ens. Fremdeles har hun spået, at når man skriver tre Nitaller i Årstallet, er Verdens Ende nær. Svend Peter Jensen.
Sybille har spået, at der skulde gro et Træ op i Ingstrup Sø, og det skulde Fjenderne binde deres Heste ved. Fremdeles, at de skal brække både Bjærge og Bakker og ikke endda kunne få Foden. Fremdeles, at Folk skal blive så bitte, at de kan gå oprejst ind i en Bagerovn. Ane Eriksdatter, Børglum By.
Sybille levede på Kong Salomons Tid, og gjæstede ham i Jerusalem for at prøve hans Visdom. Hun var ellers Dronning i Saba. Til sidst var hun nær ved at sætte ham med hendes Spørgsmål; men han vidste, at når han kunde få hendes Fødder at se, var han hendes Herre i Visdom, og derfor fik han hende til at gå over en Bæk, hvor han så hendes Fødder spejle sig...
