Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
262 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: frelse
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
Per Olesen, der var omgangslærer i Sønder- og NørreVorupøre og Farieby, kaldtes i almindelighed vor frelser, og det øgenavn havde han fået ved en eksamen. Der var en stor masse børn at høre over, og de var meget uvidende, præsten spurgte dem til, men de vidste ikke noget. Endelig siger han : “Men så må I da vide, hvem der er vor frelser”. Da råber en...
A gik fra Haldum ved midnatstid og havde en klog hund med mig. Da vi kom til brinken lige for Smede-Anes hul, og a går ved højre side af vejen, og hunden ovre ved diget på den anden side, da kommer den springende lige over imod mig. Så kom a Smede-Ane ihu, og blev ræd, og siden har a aldrig taget en hund med mig, når a gik ud om aftenen, a kunde jo...
En mand i Landeby havde noget garn, der blev borte. Han havde to piger, og den ene af dem blev mistænkt. Så en dag hed det sig, at han vilde drage til Gredstedbro til en klog mand, som boede der. Om dagen går konen og snakker med pigerne om, at hun kunde ikke vide, om han kunde få noget ud af den rejse. Han kom så hjem til aften. Konen spørger ham ad, om...
da.etk.JAT_06_0_00204
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
da.etk.JAT_06_0_00135
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. “Du har jo ikke noget at leve af”, siger han, “du må hellere give dig til at være klog kone”. — “Det er umuligt”, siger hun, “jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
da.etk.JAT_05_0_00340
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
da.etk.JAT_04_0_00320
Med denne her stjerne, som vi her har, vil vi kuns for eder erindre; de vise fra osten, som stjærnen blev vaer, da de søgte Jesum at finde, og over det hus, hvor hele verdens lys, vor frelser, lå svøbt i en krybbe. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
da.etk.JAT_04_0_00290
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
da.etk.JAT_03_0_00950
Det skete i hoveritiden, at to store drenge en aften kom lobende her til Udtoftgården og bad, om manden kunde ikke skjule dem, for de var eftersat af en herremand langt her nede af nørrelandet. Manden fik dem ind og gav dem noget at spise og fik dem lagt i en stor dynge halm om natten. Om morgenen i dagningen havde de herremanden og forvalteren hver på...
Morten Kytrup var sådan en spilopmager, men gjorde ellers ingen fortræd. Da han en nat gik på. Tønder gade og hørte vægteren synge, føjede han højt til: “Ja, Gud bevar dein imellem Tønder og Læk”, men da havde han nær fået inorgen•tja'inen i hovedet. Han levede jo i hoveritiden og var ude at grave torv i heden sammen med Jens Yang. Da de kom forbi Pind...
da.etk.JAT_02_0_00023
Vejen fra Stollig ud til den gamle laudevej kaldes Ulvgrav-forte, og nogle marker, der stoder op til forten, kaldes Ulvgrav. Landevejen på det sted kaldes Dimruen. Her har været en ulvegrav. Det hændte sig en gang, at en spillemand fra Åbenrå ved nattetid kom gående med sin fiolin under armen og vilde hjem. Han vilde måske skyde gjenvej og var nu så...
da.etk.JAT_01_0_01750
Der er en dal ved Ulvebakkerne imellem Store-Almstok og Lille-Almstok, og den kalder de blot æ Dal. Der gik en mand igjennem den en aften med et stort kar på hovedet, og han havde en økse i hånden. Da kommer der en ulv efter ham, og han smider sig så ned på jorden med karret over sig. Det var lige så stort, han kunde være der, og så fik han nytte af hans...
da.etk.JAT_01_0_01746
I den gård i Børkjcer, som Hans Pedersen nu ejer, dode alle deres kreaturer så nær som én ko i kvægpesten. Den havde de i et telt oppe i toften, og den blev da frelst. Alt hvad der ikke døde af sig selv, det blev slået ihjel for at forebygge smitte for eftertiden. H. Pedersen, Rørkjær. .
Her har både været vildsvin og ulve i gammel tid. En spillemand, der en nat gik fra Rimsø og her til Gjerild, faldt i en ulvegrav her sonden for Benzon på et sted, de endnu kalder Ullegrawsmoled, og lidt efter kom også en ulv ud på Tippeladet og faldt ned til ham. For at frelse sit liv gav han sig til at spille for den, og da folk kom om morgenen, sad...
Et føløg fra Vindum-Overgård gik ude på marken og havde vræjer på forbenene. Så kom ulvene og vilde angribe foliet, men øget kvalte en 6, 7 stykker. Om morgenen stod den og havde arresteret den sidste, idet den havde fået hilden over halsen af den. Ulven var ikke død, da de kom til, men havde gnavet øget ind i fældingerne. Men det havde alligevel ikke...
da.etk.JAT_01_0_01330
Et føløg gik ude om natten tæt sønden for Brændhusetoft — sådan kaldes en løkke, hvorpå der nok er brændt et hus — det hører til Hovslund. Den havde en jærnhilde på begge forben. Så kommer der en ulv og vil tage føllet. Den vilde forbæjj (o: frelse) det og fik hilden over ulvens hals og holdt den sådan nede. Ulven gnavede kjodet helt af benene, men den...
da.etk.JAT_01_0_01329
Min faders faders fader var smed i Skagens skibssmedning. Sa var han en gang kommen hjem en aften at se til hans kone. han var fra Skibsbg nordost for Hjørring. Da siger hans kone: “Ulvene er sa slemme. Vi har glemt at lukke svinestidøren”. Sa vilde han ud at se efter dem. Da stod der to, og han var ræd for, at de maske nu havde taget soen. Han og hans...
da.etk.JAT_01_0_01311
3