Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ord og talemåder her. Forstue : frammerset. Pukke: tusse. Skottebi/ek : en vagtel. Tysse gange: 2 gange. I jons: for kort tid siden. Kej u, om mi skjurt er tjuert: se ud, om mit skjørt er tort. Søllested. 1743. . J. C. Plesner,
En gammel degn her i Tværsted, som hed Brandt, var temmelig slem til at svire og møder da en søndag morgen i kirken med en perial. Han skal nu til at læse i korsdøren, men da han kommer til fadervor, har han glemt det og siger blot: Fadervor-- Han standser, kan ikke mere og giver sig til at græde kommer nok, siger han, men det blev alligevel ikke...
Der var en mand i Elsø, de kaldte Mikkel So. En gang kommer en dreng og skulde røgte et ærende til ham. Som nu manden sidder og snakker med ham, siger han: Så, nu er de kalve kommen på loftet igjen, kan du ikke gå med mig op og hjælpe mig at få dem gjent ned. Drengen siger ja, og de kommer derop og får det gjort til side. Der stod en torvestabel op til...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
I Otting løb altid en have, og de så, den løb ind ad rendehullet. Manden gik på jagt og så da en hare, der løb. Han havde skudt på den mange gange forgjæves, men endelig vil han da se, om han kan knibe den. Så lægger han arvesølv for, og skød nu det ene lår i stykker. Hau løb nok efter den, men kunde ikke tage den, og den løb ind ad rendehullet. Så løb...
Der var én, de kaldte ErikVillerup, han boede i Tillerup sådan kaldes nogle steder neden for Saltum og han var klog og havde Cyprianus. Der var bleven en plag henne for en mand i Salttim, og de kunde aldrig finde den nogen steder. Så skulde de hen og spørge Erik om det. »Hm«, siger han, »mit barn (det var altid hans mundheld), der går den henne i den...
En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
