Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
104 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: frakke
Tråldko>\nsowtor: løvetand; åmt æ en gowo fæ,d øwe marken: tæt græsdække ved vinterens begyndelse (i Hovlbjærg herred: fem); flad: fedt sted i en eng, godt med græs; kan dalke ef, dæwd mand: står sig godt: han hær en slem bw mowd: er skjændsk, slem til at skjælde ad; han hamø; åbesto: tager sig meget for; de sætter bøller: når en frakke ikke sidder...
da.etk.JAT_06_0_01029
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
Pastor Cognac var en dygtig avismand og satte pris på, at præstebørnene hjalp ham med at bære viller ind til kreaturerne. Karlen sagde en dag til folk, da han kjørte med præsten til annekset på sygebesøg: “I dag kjører vi omkring og samler brændevin”. Præsten fik nemlig en stor del dramme. — En sondag gik degnen i kirken fast i fadervor, da han stod i...
da.etk.JAT_06_0_00641
Der var en gammel degn i Haverslev, der hed Christensen, han var en tyk, svær mand, og så var der en præst ved navn Feld. De var tit gode venner, særlig når de spilte kort, men en gang var de dog blevne -uens. Degnen holdt meget af at handle med gamle krikker, og når han så var ude på handelen, gav han skolen fri og rejste af. En dag tvivlte præsten på;...
Inde i Hads herred boede en gammel jovial degn, der hed Thomas Vissing. I nærheden var en herregård, som hedder Åkjær, og der boede en kammerherreinde Luttichan. Hun og en selskabsdame kjedede dem en dag, for det var regnvejr, og de kunde ikke komme ud. Så sagde de: “Lad os få Thomas Degn herop.” Han var ved at grave i hans have, da der kom bud efter...
Nogle studenter sad en aften og trakkes om, hvem der turde gå op i kirken om aftenen og hente en bog på alteret. Så var der én af dem, der sagde, at han turde godt. Han kommer også afsted. Men da han er kommen op ved alteret, falder noget i hans frakke, og han falder i afmagt og døer. De fandt siden hans lig. Anders Pedersen, Kodallund.
da.etk.JAT_06_0_00281
Der er fortalt, at karlene i Risby — andre siger i Sandvig, en gang vilde stjæle pærer i en mands have. For at narre ham havde de udpyntet en fugleskræmsel — en rædemand — som de satte op i træet med snore og så rystede de i træet. Manden inde i stuen så det, tog sin bøsse og gik ud i haven. “Hvem er du?” råbte han. Frakken deroppe i træet kunde intet...
da.etk.JAT_06_0_00209
To mænd, hvoraf den ene kaldtes “Tros-Kristian”, og den anden “Gryden” eller “Salme-Kristian”, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
da.etk.JAT_06_0_00157
Baron-Frederik boede i et lille hus i Åstrup og var meget fattig. Han tjente i sin tid baronen på Villestrup som tjener. En dag havde baronen fået en ny frakke, og så gik han hen til Frederik og vilde præsentere sig for ham, idet han spurgte ham om, hvordan den sad. Ja, siger Frederik, når han måtte sige hans mening, så klædte den ikke baronen svar godt,...
da.etk.JAT_06_0_00144
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. “Jo,...
da.etk.JAT_06_0_00110
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
Trækker man fejl i en klædning, vil man gå vild den dag. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00328
Folket på landet gå alle i en adskilt dragt fra de andre Molboer, mandfolkene i grå korte trøjer og store vide bukser. Dragten ligner meget Samsingernes, og kvindfolkene brager krigede buer. og som de sidste er ikke meget hærdede med strængi bondcarbejde, ser de i almindelighed godt ud. Ny kgl. samling. 750. E. G. Begtrup.
da.etk.JAT_03_0_00265
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
da.etk.JAT_03_0_00264
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
da.etk.JAT_02_0_00244
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: “Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes.” — “Nej, jeg vil ikke...
da.etk.JAT_02_0_00102
Biskop Tage Muller kom på visitats i Ulfborg. Under Dalgårds samtale med børnene fik bispen at se, at hans skjæg var vel langt, han holdt da hånden for munden og hviskede til Dalgård: “De kunde nok have barberet Dem i dag”, Dalgård undskyldte sig det bedste han kunde og sagde: “Jeg barberer mig to gange om ugen, men mit skjæg er så slemt til at gro”....
da.etk.JAH_06_0_00943
Tage Midler gjorde fordring på, at præsterne, når de tog imod ham, skulde møde i livkjole. Så var han en gang i Grejs på visitats. Der var en gammel præst, Olesen, han var tæt ved de 90, og ban mødte i almindelig frakke. Om aftenen lod bispen ham det vide, at han skulde have mødt i livkjole, og hans påklædning var ikke passende. Olesen havde en livkjole,...
Biskoppen var en gang ude på visitats og lå om natten i præstegården. Om morgenen tidlig gik han over til degnen for at gjennemgå kirkebøgerne. Uagtet han holdt meget stærkt på alle ydre former, mødte han dog i slobrok og tøfler. Hen ad klokken 10 mødte han igjen for at holde visitats. Degnen var ikke iført sort livkjole, og idet nu biskoppen pegte på...
da.etk.JAH_06_0_00931
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
da.etk.JAH_06_0_00897
3