Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester. Efter at den...
Mas Røkejj wa jej gång tjyr te Lokken mæ i uskor hest å i nån hest få wan. De wa dej gåwg dæ wa kommen sæ månner uwl hære; frå Narre å Swæng. Så da haj tjyr hjæwi å wa kommen noo e tag frå Lokken, kam dæ trej uwl etter ham. Haj jaw te å spentj frå å kåst sæ åpå de jenn hest å let de uskor hest blyw tebåg. Noo etter de haj vvar kommen hjem, kommer de...
To studenter fra Kjøbenhavn var ude på en ferierejse, og de gik da omkring her i Jylland. Sådan kom de også til Skarrild. Der træffer de en kone uden for en gård og da det var varmt, beder de hende om noget at drikke. Konen bad dem strags ind og beværtede dem både med mad og drikke. Men forst havde hun jo spurgt: Hur æ di bæer tåw kåål frå?" Vi er...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Dæ war en Goorman i Såltom, som di kålt Nils Juensen, han hå en stuer Går, mæn ålteng jik tebåg få ham, få han hå alitier såent en stuer Wånnhæld. Han war fææsted te Longår, å så trak han i hans pææn Klæer jæn Da å wild go dæråp å sæj sæ Gårren frå. Lissom han sto å wa farre, kam dær en Fenlap en, han wild ha Låw te å leg dær om Nætten. Så seer han te...
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
Dær åp we Hjørring ær i Høw, di kalder Kloonhøw. I gammel Dåw bue dær en Dråg i dæj Høw, å dæj lo å ruuge øwer en stuer Kåbbertjiist mæ i swær stuer Skat i. Falk west nåk å å sæjj, dede Drågen hon wa dær, mæn dæ skul tøl Brøer te å ta Tjiisten frå hir, hællens wa dær een ku ta hir. Ændelig omsier wa dær så i Maj, dæ fæk tøl Sænner, å da di grue te, så...
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade...
Underjordsfolkene synger på deres Vandring til Trommeslag: Nu vandra vi frå Æggjastén te Sjæggjastén bom, bom! Ph. R. Dam.
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
At døve sværd. Vorherre han foer i herrefærd, han døved'alle dragne sværd, alle dragne våben og værge, han så, dem toghan od og eggen frå; stål bliv som sten, bid ej i kjød, skind eller ben, før Maria føder en andeu søn tilat gjenlose menneskens kjøn, det var en gang og aldrig det sker. I navn . . . Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Joen Duses oldefar boj å Jakob Ryes stej osten får Lakjær skov. Jen daw va han gown te Kofferholm, der ligger å den anden sii ad æ skov. Om awtenen, da han vild te å hjem, raje di ham olld frå å gå egømmel æ skov, da de va fejl mørkt. Men han svår dem ganske kort å såi: »Den vej vil æ no, om æ så å ska rii egømmel Lakjær skov å æ trold.« Han gik så ind i...
Spøgeriet frå Refstrup går ind i skoven til et stort træ, en gammel eg. Der /ar en mand for nogle år tilbage, der kom fra Gadbjærg af, og da han kommer så til egen, ser han et menneske stå der, og siger god-aften til det uden at tænke på noget; "Skal vi ikke gjøre følgeskab?" Det svarerikke, men han føler sig ligesom dragen til det og må med, ihvor det...
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
Frå Gråbrødre kirke i Odense skal der have gået en løngang ind under åen til Nonnebanken, som munkene gik ad ud til nonnerne, der havde deres kloster på banken. Da kirken blev brækket ned, blev gangen kastet til. d. j.
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
En karl var forvildet og kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så tykte han, at han kunde se så mange lys ud af vinduerne, og jo nærmere han kom, des mindre blev de, og til sidst blev det nogle små bitte trinde huller, han kunde skimte lys igjennem. Da han kom dertil, råbte han, om de kunde ikke enten låne ham hus eller vise ham vej. Jo, de kunde. Ja, det...
