Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Moller i Haverslev havde fremmede, som han vilde folge med ud i klitterne, hvor de alle vilde se en solnedgang. Men de kom for sildig af sted, forvildede sig og nåede endelig til en mands bolig, han hed Knud Klitgård, i Tranum klit, hen på aftenen, da folkene allerede var i seng. Præsten bankede på. Hvad er det for folk? lød det indenfor. Det...
da.etk.JAT_06_0_00573
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
I Vinding ved Bræstrup skulde en enkekone giftes med røgteren på Vinding Nygård, og der var lyst, og brylluppet bestemt. Men så går brudgommen til præsten og siger, om han ikke kunde få brylluppet udsat nogle dage. Præsten spørger, om han havde fortrudt det, eller der var anden grund. Nej, han havde ikke, men Stines (brudens) ko stod for kjælven, og de...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
I Skaregårds og Sejerslev bys markskjel ligger en sig. kaldet Kræmmersig. og den har sit navn af, at en smed skal have slået en kræmmer ihjel der og bemægtiget sig hans penge. Der siges også at gå spøgeri og høres fæle råb, og folk bliver ofte forvildede her om natten. J. C. Overgård.
For en 60 år siden vilde folk nok skyde efter sådanne forvildede dyr, men de mente dog, det var bedst, at det gik så stille af som mulig. Nørhohn vilde hævde sin jagtrettighed og tog bøsserne fra os, idet de sendte en staldknægt eller en forvalter ud. Vi lå endda her 4 byer nemlig Bredho, Galtho. Hesselho og Gårde, og var selvejere uden fæstere imellem,...
En hjort med store takker havde forvildet sig ud til Grindsted, ret ud i den bare egn. Så kom der en bitte hund efter den, og den drev den ud i en engmose. Der var den så uheldig, da den sank ned, at vride sin ene forhov af led, og så sprang den med 3 ben, og det gjorde forfærdelig ondt for den at gå. Manden, der havde ejendommen, fik den at se, og han...
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
Der er en Høj ude på Heden, der kaldes Eshøj, og den var ikke nem at komme forbi uden at blive vild. En Aften gik a fra Oppelstrup og vilde hjem, a boede nemlig en Fjerdingvej uden for Byen på Heden. Da a kom så til en Tue, satte a mig på den, for a var bleven så træt og kunde ikke gå længere. Da kom der to ad en gammel Hulvej og holdt sig så meget som...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Der siges, at Ringenæs By forhen har ligget ude i Skoven i det nordøstlige Hjørne af Sognet og skal have haft Navnet Bakkebg. En Del af den Skovjord der ude har endnu Navnet Bakkeby. Der findes også Spor af gamle Brønde der ude og Murrester i Jorden. Langs med en Skovkant, der støder op til det Bakkedrag, som hedder Humlebjærgene, er også et Stengjærde,...
I en Gård i Onsbjærg var der i gamle Dage Nisser, som gik og passede Hestene om Natten. Når Karlene tidlig om Morgenen kom op på Stænget, kunde de undertiden blive så forvildede, at de ikke kunde finde ned igjen, ti Nisserne holdt ikke af at blive forstyrrede i deres Syssel, før de blev færdige. En Gang kom Karlene sent om Aftenen ned i Kostalden, men...
I Peder Jensens Gård i Onsbjærg var der en Nisse, som gik og passede Hestene om Natten. Når Karlene tidlig om Morgenen kom op på Havrestænget, kunde de undertiden blive så forvildede, at de ikke kunde finde ned igjen, for Nissen vilde ikke forstyrres i sin Syssel, før han blev færdig. En Gang kom Karlene sent om Aftenen ned i Kostalden, men den første,...
I Hallerup Skov og i Engen derved, men dog mest i Skoven, har der gået en, som hed Mallemose-Grete. Når Folk går gjennem den Skov og vil skyde Gjenvej, bliver de forvildede. Jeg kjender mange, der er kommet sådan af Sted. Jeppe Bonde i Væggerlose var en Gang gået derind, og han blev borte en to tre Dage. Da han endelig kom hjem, var han syg og snakkede...
Jens Jørgen kom en Aften forbi Vinkelhøj, og som han går så allerbedst, så kom der to Piger, hver til en Side af ham, og vilde have under hans Arm, men han blev ved at holde dem ind til Kroppen. De blev ved at følge ham lidt, og de så så kjønne ud, men han var lige vel bange for dem og bad så hans Fadervor. Så gik de væk, og da han nu så efter dem, var...
Norden fra Hesselballe By ligger en stor Høj ved Navn Ovenbjærg, hvor der af mange endnu mindes at have været hæsligt Spøgeri, som om Natten og mod Aftenen forvildede vejfarende Folk der omkring og ofte førte dennem i stor Perikel og Fare. (Præsteindberetn. t. Ole Worm.) Anders Nielsøn Bøg vad, Valdom, Nørljung Hered. Skal naturligvis være Uldum,...
En Juleaften var en Karl ridende og skulde til Holstebro. Så blev han forvildet og vidste ikke, hvor han var. Endelig kunde han se så mange Lys, og da var det Dagbjærg Dojs, han var kommen til. Så kom der et Kvindfolk ud til ham, og hende spørger han, om hun kunde ikke vise ham Vej. Jo, det kunde hun godt, men om han var ikke tørstig? Jo, Tak. Så render...
På Tvedegårds Mark var en Høj, og mange blev forvildede ved at gå forbi den ved Nattetid. Konen på Gården kom en Aften der forbi, og da kunde hun høre en Kvindestemme, der sang henne ved Højen. Så søgte hun helt derhen for at høre, hvad det var. Da sang det: »Jeg spinder, og jeg tvinder til Maren på Tved, men hun véd ikke, hvem jeg spinder til!« Tillige...
Et sted i Sundeved boede en kone, som hed Else Mikkels. Denne kone gik omkring og gjorde så megen fortræd, hun tog mælken fra koerne eller listede sig ind i husene og kastede noget for svinene, så de foer forstyrrede og forvildede omkring. Kom så nogen, skabte hun sig om til en hare, og når pigerne om morgenen kom ud i marken for at malke, kunde de se...
