Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Jeg kjørte en dag med Niels Hundepenge. Så gik der et fruentimmer forved os hen ad vejen. Niels siger: Om védu hvad, Peder, da er det en kjøn pige, sikken figur og gang". Da vi kom på siden af hende, var hun koparret og grim. Så siger han: Hør, min pige, var du lige så kjøn æfor, som du er æbag, så havde a lyst til at kysse dig". Ja, synes du det,"...
Her siges moster både til moster og faster; altså: Mi Stinnemåst, mi Lawst farbror og mi Lawst mårrbror. På Mandø siges: båj, altså: mi Kræsten båj (o: både morbroder og farbr.). Man sætter her bestillingen forved navnet, f. egs. Skrærrer-Rasmus, Smæjj-Kræsten. Karl Andreassen, V.-Vedsted.
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
I Hulbusk er en kræmmer slået ihjel, og der skal gå et gjenfærd. En aften skulde a der igjennem og var slet ikke glad ved det. Da a kommer lige midt i hulen, hvor det værste sted var, da kom det dundrende inde i skoven, og det var en lyd, som når en kom slæbende med en kobberlænke. A var strags klar på, at det var spogelset, og turde hverken gå frem...
Da jeg var en halv snes år, mindes jeg, at vor nabo, Hans, en aften kom om til os efter sædvane og fortalte nogle af sine hændelser. En dag havde han været i Varde og var kommen sent på hjemvejen. Forbi min fødegård \Adum gik en bæk, og den var der en jordbro over. Da han kom kjørende ganske rolig hen imod broen, gik hestene i stå og var ikke at formå...
Der skal en gang være bleven én manet der nede i Sørvad. Min moder kom en aften sjent gående fra Torstedlund og skulde der forbi, da så hun sådan en sær glitten forved sig, og det blev ved et langt stykke, indtil hun endelig nåer det. Hun gik jo og tænkte: "Nu kommer han (gjengangeren)", men da var det ikke andet end degnen i Årestrup, Niels Krafsen. som...
Sten fra Herning gik en dag fra Lavlund til Snejbjærg, og så går der en dreng forved ham. Hvor er du fra?" sagde han. A er fra Kjærs mark", siger drengen, men hvor skal du hen?" A skal til Snejbjærg at bestille nogle æg for apothekeren, de skal sendes til Amerika med et skib, der ligger på Arnborg hede. De vil give en mark for snesen uden talæg, og...
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
Gywr (o: Gjord) boede lige ved Vesterbolle kirkegård. Bagsiden af huset var kirkegårdsdige, og forved var et stort hul. Han levede på polsk med Gyurkjoesten. En dag de skulde til alters, siger hun: Gywr! no renger et Fanden glow mæ anden gang, no skal do korara, Han gik omkring i Slet herred og årelod alle mennesker, og fik 8 skilling for hver, så han...
Vi havde en smugkro her i Gylling. Det var mens Jørgen Just var stodderkonge i byen. En dag havde han fået fingre i en drabant, som han gik og drev forved sig. Da han nu kommer til kroen, siger han til den anden: Nu stæer du her, til a kommer igjen. Dermed går han ind i kroen og får sig en styrkning, og imens står den anden nok så stivt der ude. Se, da...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
