Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
Der var en gang en fæstebonde i Vester-Lem, der slog en anden mand ihjel i Øster-Kjeld hede, og den gang øvrigheden så kom og vilde have fat på ham, så forvarede han sig inde i torvehuset mellem en stabel torv og så væggen. Så kunde de ikke finde ham, og da de ikke ledte efter ham uden den dag, så slap han for straf. Den gang ejendommen så blev udskift,...
Bønderne viste stor tjenstagtighed mod hverandre overfor brændevinsspederne. Ridende bud fløj gjennem byerne med råbet: Br. er ude! og så fik enhver travlt med på alle mulige og umulige steder at forvare deres redskaber, og udslætte spor af brændingen. Nar de fandt et kobberlag og pibe, blev det strags passet på grubekjedlen, og passede det, lagde de...
De, som ville vide deres fæstemand eller fæstemø, våge over st. Agate eller julenat, sættende for sig tre slags drik: Vin, ol og vand, ti skal den person komme og tage til et af de tre. Men den, som fordrer, liannem, skal hverken le eller tale, uden den vil ilde fare. Én kaste sin dolk til hende, som lo, hvilken undvigte og forvarede den. Der de kom...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
På Skibsledgård var en Stue, de kaldte den blå Stue, og der kunde ingen ligge i, for der gik noget Spøgeri. Endnu levende Mennesker kan fortælle om, at de har været i Spektakel med det, og enkelte sprang af Sengen midt om Natten. Noget gik der, det er nu vist nok, for æ har selv set det. De så en Menneskestøtte, eller en mork Skygge, der var spids...
I Nordfyen fortælles, at Hertugen af Augustenborg sad forvaret på Grevskabet Gyldensten i Begyndelsen af Treårskrigen 184850, men da Folk begyndte at fatte Mistanke derom, blev han sejlet over til Æbelø i en Tønde, hvorfra han blev udskibet. A. E. Jakobsen. Nørre-Sandager S., Skovby H.
De, som vil vide deres fæstemand eller fæstemø, våge over st. Agathæ eller juleuat, sættende for sig 3 slags drik, vin, øl og vand, ti skal den persou komme og tage til et af de 3. Men den, som fordrer hanuem, skal hverken le eller tale, uden den vil ilde fare, f. eks: En kaste sin dolk til hende, som lo, hvilken undvigte og forvarede den. Der de kommer...
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
Min fader fortalte om en karl, der tjente ude på Eefsnæs, og så en dreng, der tjente samme sted. Der var nu så mange troldhekse i den by, og så siger drengen til ham, om han vilde se, hvor mange troldhekse der var i byen. Ja, det kunde være morsomt nok. Karlen var nu inde i loen, og så krøb drengen ud på taget. Der kaldte han alle troldheksene til sig,...
En mand nede i Lille-Humlurn i Resen gik igjen. Han var rig og havde forvaret sine penge på aparte steder. Han kom så meget hastig af dage, idet han i hostens tid havde slået et reb om hanebåndet i laden og vilde fire sig ned ad, men hanebåndet gik i stykker, og han faldt ned og slog sig ihjel på stedet. De så en skygge henne ved klokkehuset, og så blev...
I Ferring ved Lemvig boede en mand, som hed Mads Krænsen, han kom en aften til havet for at strænde noget, men da finder han et havlig, som havde en del penge med sig. Dem tager så Mads Krænsen og kaster liget i havet igjen. Nogle dage efter kommer liget for Agger og bliver opfisket og begravet. Men så en nat begyndte sømanden at vandre til Ferring for...
Fynshoved ved Nordskov var i ældre tider bevokset med skov, men nu er der ikke spor deraf. På den tid boede der nogle rovere der, og der findes endnu to steder, hvoraf det ene kaldes den store, og det andet den lille Hover dal. De var i alt 14, 2 gl. folk og 12 unge karle. Nu var det en juleaften, de kom til Grønlund (Brokdorf) for at plyndre. De traf...
Præstens kone får karlen til at liste sig op i kirken og se, hvad præsten tog sig for o. s. v. Hundrede år derefter blev kirkegulvet gravet op, og man fandt en støtte lig et menneske. Den daværende præst satte den ind i sit værelse som en raritet, men pigen klagede altid siden over, at når hun forvarede ilden i præstens kakkelovn, var der en fæl susen i...
Hr. Michel Ibsen ægtede mester Ellen Henriksdatter, men første aften han kom til præstegården, brændte den samme nat. Han var så kujoneret af mester Ellen, at hun tog alt offeret på alteret fra ham, ransagede hans lommer ved nat og dag, at han ikke havde en skilling åbenbare på sig, men forvarede sine penge omkring i gården, stuer og andre steder, hvor...
Der var en jomfru på Ostergård, hun fik et barn og tog livet af og forvarede det så nedo i askegraven. Men det gik hende alligevel over, og så blev hun muret inde i deu østre ende af borggården. Der var ikke mere plads, end hun kunde stå ret op der inde, og der var et bitte hul, te en kunde lige fly hendes fode ind og række en hånd ind ad. Der skulde hun...
