Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
125 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: fortsætte
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
da.etk.JAT_06_0_01118
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Ved et konvent i Viborg bod biskop Bloch præsterne til middag. Så viste ban dem på bordet et tillukket fad, om hvilket han sagde, at det indeholdt en kostbar delikatesse, som vist ingen af dem havde smagt. Han indledte nu en anden samtale, og under denne tog han låget af fadet og opspiste selv hele delikatessen. Derefter lagde han låget på og blev ved at...
da.etk.JAT_06_0_00702
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Pastor Vaupell i Lunde-Ovtrup kunde holdo on rigtig rørende ligtale, så folk græd over den. Men når der under talen kom nogen kjørende ad vejen forbi kirkegården, kunde han lige med ét vende sig og sige til dem, der stod nærmest, om også de græd: “Så du, hvem det var?” Derpå fortsatte han i talen, hvor han slap. Hans Jørgen Weiss, Øse.
da.etk.JAT_06_0_00447
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: “Og Jesus sagde . . . .” blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: “Å, luk døren der!” pens. lærer Johansen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00446
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
En gammel degn i Flynder, der hed Josalseu, kom til præsten og fik salmenumrene opgivet til næste søndag. De skulde have: “Aleneste Gud” til indgangssalme, og den vilde præsten nu altid have. Så sagde Josaisen: “Å, hr. pastor, det er da en træls hund at blive ved at trækkes med, kan vi ikke få en anden”. — Den gamle Jonaise,-,), levede nu ikke i bedste...
da.etk.JAT_06_0_00412
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
da.etk.JAT_06_0_00105
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
da.etk.JAT_05_0_00200
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: “Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl”. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
da.etk.JAT_05_0_00079
Jeg giver dig af min første brudegave, -- Min skov stander ridderlig og grøn —. jeg giver dig [Jens Kristian], om du vil liannem have, du elsker ham højt udi løn. Nej, tak skal du have for denne brudegave, — Min skov stander .... ti der er nok en anden, jeg langt hellere vil have, jeg elsker langt højer' i løn. Således fortsættes indtil: Ja, tak skal du...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071
I Edslev, Koldt sogn, holdtes gadelamsgilde. De unge mødtes på gaden på Voldborg aften, og der blev gadelammene uddelte. Navnene på de unge karle blev skrevne på et stykke papir eller træ. En af karlene blev nu valgt til at uddele gadelammene, og denne stillede sig med ryggen mod de andre, en anden karl havde seddelen med navnene, og han tilspurgte nu...
da.etk.JAT_04_0_00012
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts...
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
da.etk.JAT_03_0_00018
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
da.etk.JAT_01_0_01545
Biskop Tage Muller var en hader af skjæg. Da han en gang var i en skole på visitats og havde opgivet læreren, hvad han skulde tale med børnene om, så står han og betragter denne meget nøje, idet han nu står og overhører dem. Så går han hen til ham og siger: “Men De har jo ikke barberet Dem i dag”. — “Jo, Deres højærværdighed,” sagde læreren med et dybt...
Et sted kom Tage Midler på visitats. Efter at denne var endt, gik han og præsten og spaserede ude i haven. Med et udbryder bispen: „Gudbevares, sikke støvler De har på". Det var nemlig fedtstøvler, og de var blevne hvide af støv. Præsten fortsatte samtalen og lod som ingen ting. Kort efter siger bispen atter: „Men Gudbevares, sikke støvler De har". Da...
3