Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Birte Marie Nielsdatter er født den fcfo juni 1808 i Nørre-True. Vcbbestrup sogn. 14 år gammel kom hun til Kjær by og tjente så efterhånden i Tørring, i Vestrup tæt ved Albæk, og endelig i Albæk. Nu var hun bleven kjed af at tjene, så meget mere, som hun imidlertid var bWen lokket, Hun sad da for sig selv der i Albæk i 50 år. Hendes datter kom tidlig ud...
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
Pastor Heinsen var meget godgjorende. Kom et menneske til ham og klagede sig, kunde han få snart alt, hvad præsten for øjeblikket ejede af penge, så familien undertiden lod nød. Deraf benyttede forskjellige mennesker sig, der i grunden ingen medlidenhed fortjente. Sådan f. eks. manden pæ anneksgården. Når han hørte, at præsten havde fået penge ind, så...
Anno 1772 kostede en skjæppe rug 4 mark, ja, derover, mens 1773 kostede en skjæppe rug 2 mark 8 skilling. Af mangel på korn led mange mennesker stor nød og hunger disse tvende åringer, ti pengene var borte iblandt folk, og mangen en fattig, som næsten kreperede, gik ud at betle, kunde i visse sogner ikke få et stykke tør brod at stille deres hunger med,...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Ingen anden fabrik findes i Toftlund sogn uden kniplings-fabriken, som kvindekjønnet, gift eller ugift, øver og sætter hornene så tidlig dertil, som de kan, seks, syv år gamle. Og er der de piger, som derved kan fortjene 30 rdl. vel mere om året, når hun er flittig og forstår sin profession til gavns. Kniplingerne afsættes til Tøndringerne, som rejser...
For resten har en stor del mennesker her i sognet deres underholdning af kniplingsfabrikken, og prises de forældre lvkkelige, som velsignes med døtre, hvilke, så snart de er seks år gamle, sættes i kniplingsskoler, og når do har været et par år i lære, kunne de fortjene klæde og føde og derefter langt mere til forældrenes hjælp. Møgeltønder 17G6....
Nu kan a da fortjene et par støvler ved dig, siges af den, der har været en anden behjælpelig ved at få sig en kone. Lønnen derfor er et par støvler.
da.etk.JAT_03_0_01776
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ...
Pastor Barfoed i Bjærgby havde en stående text ved brudevielse: Nu lægger I to jeres hænder sammen, og så lægger Vorherre hans hånd ovenpå. (Med de ord lagde præsten sin hånd på deres). I en prædiken sagde han: De fattige og de ringe kan så mænd lige så godt forrette deres gjerning med Vorherre som de store og mægtige, og jeg forsikrer, at den ringe...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
For mange år og dage siden boede der en kone i et lille hus, og det var småt for hende, for der var lidt at fortjene. Så blev hun syg og lå så simpel. Præsten bliver da hentet, og hun lod til, hun var glad over at do, men han trøstede hende med, at hun skulde nok leve. Nu skulde hun have en god tro, den kunde hjælpe for meget, om det så var at læse over...
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og...
En aften, da posten kjørte fra Skive til sit hjem i Linie, og han kom midtvejs, kom der en kvinde hen til vognen og spurgte, om hun ikke kunde komme op at kjøre. Det kom hun da også, men da hun kom op, og de havde kjørt lidt, blev han noget forskrækket, ti han opdagede, at hun havde kvindeskjæg, der stak ud fra hovedtørklædet. Han lod imidlertid som...
