Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Min Moder var fra Blangslev, og hendes Fader hed Anders Vejlø. Da hun var 18 År, fik hun Plads oppe ved en Mand, der hed Ole Nielsen. Det skulde være sådan en god Plads, men gale Mettes Datter vilde også have haft den, og da min Moder nu fik Pladsen, så sagde gale Mette til min Bedstefader: »Det skal hun ingen Glæde få af, det skal jeg nok sørge for.«...
Min Oldefaders Moder det var en rigtig Hegs. Hver eneste Voldborg Aften da samledes der en hel Mængde gamle Kj ællinger i Gården, og de gik omkring i alle Kroge i Gården og gjorde mange sære Fagter og rundt om i Markerne og gjorde også der mange underlige Tegn. Da hun så skulde til at dø, så vilde Ånden ikke gå af hende, og hun lå og pintes længe....
Et Sted var de ved at slagte et Svin. Da de havde det stukket, skulde Folkene lige ind og have dem en Dram, som Skik og Brug er, men da de kom ud igjen, var Svinet henne, og det var ikke til at finde siden. Hen på Vinteren blev deres Kreaturer i den samme Gård syge, og de kom da i Tanker om at søge hen til Tolstrup Smedekone om Råd. »Det kan ikke nytte...
Siden a blev gift, gik a omkring og vaskede Kreaturer, og var også kommen i det Ærende til Hvisselbjærg, hvor a før havde tjent. Det var nogle Dage efter Jul. Nu traf det sig, at Hans Stisøn, Møller Jessen, netop var hjemme i Besøg i nogle Dage, han boede ellers omme på æ 0 i Henne, men hans Bryllup havde stået her på Gården, og han og hans Kone var...
På Billeslund, der ligger tæt ved Vester-Lindet, har der gået en sort Jomfru, og mange har set hende. Hun går fra den østre Ende af Salsen og går gjennem alle Værelserne og forsvinder tilsidst i Mejeriet. Avlskarlen Niels fortalte, at han havde sét hende én Middag, idet hun gik ud af Borgestuedøren, og hun formelig rørte ved ham. Men æ har også sét en...
I Klosterkirken i Horsens fandtes der et Rum, hvor en Pige i sin Tid blev indmuret. Det Rum fandtes i 1890, da Kirken blev ommuret, før var den nemlig sat op med store Kampesten, nu er den med Mursten. Der fortælles, at den Pige havde været Kjæreste med Ridder Hans på Stensballegård og var bleven frugtsommelig ved ham. Hun var en Billedhuggerdatter, og...
Der har været endnu en Kirke her i Sognet, nemlig Røø (Røde) Kirke, som den almindelig kaldes. Den er vist bleven ødelagt i Svenskekrigen. Efter Sagnet skal Materialierne af den være bleven benyttet til Grene Kirkes Bygning og flyttet over Åen på Is. Ved den Lejlighed skal en Del Sten være tabte i Åen, og de ligger endnu i nuværende Kristoffer...
En Pige vilde ikke gifte sig, hvor meget end hendes Forældre ønskede det, og da hun bestandig plagedes dermed, sagde hun til sidst, at hun vilde gifte sig, når der kom en Mand med grønne Øjne, grønt Skjæg og tre grønne Striber over Næsen, som friede til hende. Det mente hun var umuligt, og at hun så havde Ro. Der kom imidlertid en Frier, som så således...
En Karl og en Pige havde svoret hinanden Kjærlighed i Liv og Død. Så døer Karlen og bliver begravet. En Aften var Pigen ude at spasere, og da kommer han ridende på en sort Hest, men Sadlen var så blank. Så siger Karlen: »Død Mand rider rank, Månen skinner blank, frygt ikke, lille Maren!« De bliver så ved at følges ad til Kirkegården, der red han hen. Så...
A var i Trabjærg for at slå en hest op, og der sad Anders Høgsgård også, og han sad framme på æ kjøkkengulv på et treben og lagde hovedet på hænderne. A slog én gang og a slog to gange, og der vilde intet blod komme. Så kunde a jo nok forstå, hvordan det var fat. A slog fire huller. Endelig til sidst kom blodet. Så kom Andeis Høgsgård også og had mig om...
A var i Vindblæs for min suster. Hendes mand havde kostet flere tusinde kroner på læger, og de havde alle opgivet hende. Vindblæskonen sagde straks, da a havde forklaret hend3, hvordan det var, at det var nemt kureret, og da a kom hjem, og hun hk brugt hendes råd, kom huu sig også og er rask kone deu dag i dag. Nu er det en snes år siden. A bavde bud for...
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
Da jeg boede i Visby ved Trcjborg, fortalte man mig, at en kone der i byen, som kaldtes for en heks, havde lært bendes sønner at lave mus af ler, som under deres hænder blev levende og kunde løbe. Fortælleren havde selv flere gange set dette kunststykke, men var bange for at lære det, da han troede, det var synd. A. L.
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
Der var en gang en væver, som havde påtaget sig at væve et stykke tøj, og det skulde være færdigt til en bestemt tid, hvad han sikkert havde lovet, men så døde han, inden han blev færdig. Natten efter at han var død, hørte man imidlertid, at væven gik, men da man så efter, var der ingen at se ved væven. Egentlig spøgeri var det ikke, forklarede...
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
I Tønder var en præst, som forstod den kunst at mane, og den kunst lærte han også sonnen, i.i, denne blev endogså dygtigere end faderen. Da faderen døde, blev sonnen præst efter ham, men den gamle gik igjen, og sonnen skulde så til at mane ham ned en aften oppe ved præstegården. Han var iført sin præstedragt og gik med bibelen i hånden, som han bestandig...
Der har været en røverkule i Karlslund skov i ølst. Det var i gamle dage, mens Århus-landevej gik osten for skoven, nu går den jo vesten om. De rovere havde snore fra kulen og ned til Dam kjær, så kunde de høre, når der kom nogen ad vejen, og foer ned for at se, om de kunde få noget. En gang de var der nede, tog de en pige og førte hende med sig hjem....
En præst i Dybbøl havde en gang pådraget sig troldenes vrede, ved hvad, kunde fortælleren ikke huske. En aften, som præsten havde været ude, og nu kjørte tilbage til sit hjem, tog trolden det ene hjul af vognen, men præsten havde så megen magt over trolden, at han tvang denne til at bære vognen, hvor han havde taget hjulet af, og præsten bød da kusken at...
