Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
11 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: fortælle
Per Posen havde sluttet akkord med Fanden om, at han måtte få alt det jord, han kunde ride ind, mens præsten var på p ræicestolen. Han satte sig da på en hest og red, og en so med tolv grise fulgte bag efter og rodede diget op. Nu blev bondorne jo bange for, at han skulde tage al deres mark, og så fik de samlet så stor en del mandskab, der kunde...
da.etk.DS_06_0_00522
Om en bondekone, der boede et par mil øst for Randers i Sønderhald herred, fortaltes, at hun ved den Slemmes hjælp havde fået en høne, der lagde firskillinger i stedet for æg. J. P. Kristensen - Randers.
da.etk.DS_06_0_00674
Der fortaltes om en frimurer, at han havde et æbletræ i sin have, hvoraf han kunde ryste så mange penge, dot skulde være, og i stalden var der en bås, hvori der ikke kunde være noget; stod der kalve, døde de, og var seletøj eller andet hængt op der, var det altid faldet ned om morgenen. Ane N.
En bonde i Harris fortaltes der om, at han kunde om søndagen stå og synge i sin kirkestol, medens hans naboer, som imidlertid var ude på marken for at se efter et og andet, kunde skinbarlig se, bvor han tæt ved dem gik og betragtede sin rug på ageren eller beså sin kvægbesætning i stalden. a. L.
Der fortaltes om pastor Trap i Tårs, at han var frimurer, hvorfor han også vidste, hvad dag og stund han skulde dø. En dag bad han kusken om at spænde for vognen, og han satte sig da op og bad ham om at kjøre til hovedgården Boller. Når han så kom ind i borggården, skulde han efter gammel skik kjøre i ottetal om de store lindetræer og derpå vende hestene...
Der levede for nogle år siden i Harris en herredsfoged [Himmark?) Om ham fortaltes almindelig, at han kunde sees to steder på én gang. Han opholdt sig på Træjborg og kom kun af og til hjem til sin bolig i Harris. Ofte kunde man der høre ham komme ridende i skarpt trav og holde for døren, springe af og gå med korte, faste skridt gjennem den lange forstue,...
Sneumgård har været beboet af adelige, som godt forstod at udpine deres bønder. Mandsstammem uddøde, og gården arvedes da af en datter, som kaldtes fruen. Det fortælles, at hun stod i forbindelse med Fanden og blev hentet af ham. En aften silde befalede hun sin kusk at spænde 4 heste for kareten, ti hun vilde gjøre en lang rejse. Karlen adlød straks, ti...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
31