Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
Der kom bud il bønderne fra alle herremændene her i egnen, at slaverne var brudt ud, og de kommanderede dem til at møde ved herregårdene og forsvare dem, for det hed sig. at det var herregårdene, de vilde brænde af. Nogle efterkom opfordringen* andre ikke. Til mig, som boede nær ved gården Hcjselt i Torslev, kom der bud fra manden, men jeg svarede, at...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: Gid Fanden havde dig. Da kogte det op i den gamle, og han siger: Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Jens Harpot havde tilladelse til at lave penge. Det kom Mads Lund:' i Dejbjærg og i tanker om, og sa lavede han falske penge, men blev jo tagen ved det og kom til Kingkjobing. S;i sad han nu der en tid. men vilde ingen ting kekjende. Det var om sommeren, og borgmesteren kom da i tanker, om han kunde ikke narre det ud af ham. Han går Op til ham i...
Mølle-Peter var hjulmand af profession og dygtig til E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IH. 6 sit håndværk. Mon så var der en kludrer, der hed Niels Bask, han havde lavet et hjul, og det var blevet lidt otte- eller firkantet, Så blev det sendt til smeden for at beslåes, og som det nu lå uden for smedjedøren og skulde have denher ring om sig,...
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
Søren Kristensen i Tovstrup skal have været ualmindelig rask og smidig. Der fortaltes således om ham, at han hentede en gal tyr hjem fra indelukket ved Sorring skjel ved at tage den om halen og drive den foran sig med en tyk kjæp. L. Lassen, Tovstrup.
Forhen har bonden altid skullet være holdt for nar. En bonde kjørte en gang med en doktor og en prokurator; og de sad sådan og fortalte sammen om bondens dvaskhed. Han sad tavs og hørte på det altsammen, men til sidst blev de da kjede af det, og da samtalen gik i stå, tog den ene til orde: Her er jo denne gode bondemand, han må vist kunne fortælle os en...
Der er en dal imellem Elsborg og Rodkjær, og der fortaltes, at der gik et svin og spøgte ved nattetid. Den dal kaldes Gåldtdal (Galtdal). Så var det en gang, Anders Madsen og mig vi kjørte fra Rødkjær en aften og vilde hjem, vi havde været der med torv for Willesen i Nørre mølle, og så kjørte Anders Madsens dreng tillige med min dreng det ene hold...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den...
Da jeg kom ud at tjene, var det endnu skik, at folk skulde have kartepiger om efteråret, når de havde klippet får. Der blev da samlet både piger og gamle koner, så mange som stuen kunde rumme. Om aftenen samledes en del karle for at gjøre løjer med pigerne, og de fortalte da hinanden alle slags æventyr, og der fortaltes også tit om nisser Og trolde. R....
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
Der var en Kvinde i Nørre-Bindslev, hun hed Kirsten Kristensen, den Kone hun kunde gjøre mange Ting til Rette med Kreaturer og Folk, der led af visse Sygdomme, som Lægen ikke kunde hjælpe. Min Fader hed Frederik Pedersen, og han fortalte, at en Gang de sad i Alterdugen sammen, og Præsten kom og gav hende Brødet, da holdt hun hendes Lommeklæde for Munden...
I min Barndom borte jeg, at der grasserede et stærkt Spøgeri i Tesbjærg i Stadil, og det var grueligt at høre på, hvad der fortaltes om det. Kreaturerne gjorde Larm om Natten og kom tit lose, og Folkene blev puffede og stødte, hvor som helst de gik i Mørke. Manden måtte op hver Nat og ned til Fjorden, men jeg kan ikke give omstændeligere Beretning om...
En fattig Husmand boede tæt ved en Skov og arbejdede hver Dag hos en Mand, der boede på den anden Side af Skoven. Men han turde ikke gå gjennem Skoven hjem om Aftenen, da der fortaltes meget om Spøgeri der inde. Så var det en Løverdag Aften, det var blevet meget senere for ham end sædvanlig, da tog han Mod til sig og gik. Midt i Skoven hørte han en...
Det fortaltes, at Biskop Boisen gik igjen, og at Sønnen manede ham. De mente ikke, han var gået den rigtige Vej. Men en Gang drømte Frits Boisen noget godt om ham, jeg véd nu ikke, hvad det var, for det blev ikke fortalt mig, men siden den Tid var Familien så glad. Efter Dr. Boisen kom Pastor Nielsen her, men var her kun i 5 År, og så døde han. Han fik...
