Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Efter skik og brug opbevaredes alterklæderne i degnens klædeskab. Degnen skulde jo sørge for, at de var til stede i kirken, når dér skulde være altergang, men en dag ser han ikke så nøje efter og får fat i konens underskjørt og lagde det med det andet op på alteret. Da han nu kommer så vidt, at han skal trække præsten i klæderne, vil dether skjørt jo...
På Vingegård', så mejersken et pår store hunde komme spaserende om morgenen tidlig og forsvinde i en kjælder, der er på indhuset. Hun og en gartner havde kammer ved siden af hinanden, og de havde begge hørt én gå i en silkekjole, der raslede ude i gangen. Der var store kj ældere under deres værelse. Gartneren mærkede en aften, at der stod én og så over...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
Det var i den tid de brændte brændevin, da var en gårdmand i Store-Amstok bleven mældt til øvrigheden, og så kom kontrollørerne en dag og skulde se efter. Brændevinstøjet var netop i gang, og konen der stod for det, var lige inde i rummet, hvor de havde gryder og kjedler stilt op. Men hun havde også en lødgryde stående eg idet de nu lukker døren op, så...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Den vestlige del af Dronninglund præstegårdsmark er for få år siden frasolgt. Den består af lyngbakker, og tidligere har disse været begroede med skov. Det fortælles, at brigader Halling sluttede overenskomst med præsten i Lunderager om, at præstegårdens skov skulde overlades brigaderen til fri afbenyttelse, imod at denne årlig leverede præsten af...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
Der var en gammel en i Siem, der hed Feejren, ham vilde Peder Johansen lære nogle kunster. Så gik de forst ud i Boes skov st. Hansaften, og der skulde de have brægnefrø. Det skulde plukkes tiende, og når de havde det frø, kunde Peder lave det sådan, at Fæjren kunde blive usynlig, og han skulde også kunne se varsler på kirkegården. Men for at se det...
En plattenslager bildte folk ind, at der i Guldhøj vest for byen var guld, og det skulde graves ud. Han skulde have et sæt nye klæder til løn for at besværge djævelen eller dragen, som ragede over gulvet. Han stod på højen ved nattetid og læste en besværgelse, og så drev han djævelen ud til det døde vad, og der skreg den sådan, da den blev dreven derned....
Tre unge karle fra Objærg kom en aften op til Vestergårde i Arild. Der stod en tom gjodningsvogn ved gavlen af den ene gård, og de blev da strags enige om en lille spog. To af dem tog ved stangen, og den tredje skød bag på. De trampede nu af alle kræfter i stenbroen og kjørte i en fart frem for døren. Den ene råbte temmelig liøjt: Prr!" og så listede de...
Udenfor Ogsby tager det meget fra hvert år, og flere gårde er forsvundne. Man kan endnu se mursten ude i vandet. En gård er flyttet 3 gange. Hvor Ole Jessens gård har ligget, er nu flere alen vand, og det er i mands minde, det er sket. Lærer Jepsens kone, Billum.
Hvor Mollerup opdyrkede hede ender, kan man i lyngen tydelig se dybe ensporede veje gå i retning efter Ejstrup mark og der atter tabe sig i opdyrket jord. Det er rester af de gamle kjøbstedveje, som vore forfædre dann^Øe. nar de skulde til Nykjøbing. Omtrent lige nord for Sindbjærg by ved bemældte vej fandtes en stendynge. Her er et menneske blevet...
Nord og øst for Engesvang ligger på marken nogle høje, som kaldes Vagthøjene. Kragelund sogn, hvori Engesvang ligger, har forhen været rig pa skov, ja, har været næsten skov til hobe, der er forsvunden i en forholdsvissen tid. Dette bekræftes ved mundtlige meddelelser fra gamle mænd. hvis fædre har været bosiddende i sognet. Disse store skove har været...
Forhen var der mange store ørreder i aløbene, men siden der er blevet anlagt lagsegarde, stampmøller, sluseværker o. s. v., er ørrederne forsvundne. Da kunde man i den tid, de legede, lægge sig ned på brinkerne, række armene ind og klø dem under maven, og så kunde man også smide dem op på land. Ørrederne lavede sig med finnerne huller i sandet, mens de...
A havde som Dreng en hel Masse Vorter på min ene Hånd. Så havde a hort, de kunde sættes væk ved en Sivvi, som en skulde prikke på Vorterne med, og så sætte ned igjen på sin Plads. Når den så tog til igjen at gro, så vilde Vorterne gå væk. A prøvede det så og prak på hver Vorte med Sivvispidsen og stak den igjen ned, og kort efter var de alle forsvundne....
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...
Der var en Gartner i Rind, ham skyldte de for, han kunde hegse. Hans Nabo var en Gang kjørt til Viborg tilligemed sin Kone, og da de så skulde til at hjem og var kommen på Vognen i Kjøbmandsgården, kommer Manden i Tanker om, at han havde glemt noget og siger til Konen: »Hold ved Tømmen lidt.« Han går så ind og får sit Ærende besørget, men da han kommer...
