Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Forskjellige udtryk for at slå en kuldbøtte. At stinke på hovedet (Falster); at stejle en krage; at stinke halehoved; at stejle en boekrage (Lolland); at slå en hookrage (Bågø); at stinke håålhoo (Falster); at skyde en krage.
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Niels Kristensen, der almindelig kaldes Niels Josef, er født den 3. juli 1813 i Lovens. Josef er for resten et stamnavn, da faderen hed Kristen Josef og var fra Lille-øre på Harboøre. Han har først været bosat i Morum, som var konens hjem, i et fæstested til Lerkenfeldt. Det var et dejligt sted, men da han havde mest lyst til at bruge fjorden, kjøbte han...
Johanne Marie Kristensdattet er født den 30. december 1S22 i Ingstrup sogn, Skulsmark by. Hun var i hjemmet, til hun var 1 5 år, og det var året efter faderens dod. Moderen giftede sig igjen, og da flyttede de til Tise Så var hun atter der i 15 år, til hun blev gift. Hun har forst boet i Tise i 4 år, siden i Jerslev i 5 år, så i Særslev i 3 år og endelig...
Niels Andersen Uglsø er født i Birk, Gjellerup sogn. den 2. juni 1817. Hans familie stammer ellers fra Uglkjær i Ryde. Han var eneste søn og fik stedet efter forældrene, men kunde ikke godt begå sig, hvorfor han flyttede til Snejbjærg og var der i 8 år. Da han var godt lært. blev han sognefoged. Men så flyttede han til Borris, var der i 2 år, kom nu til...
Vilhelm Frederik Lind er født den 1. november 1830 i Lemvig. Han opholdt sig i sin ungdom i Tim mølle, hvor faderen boede, og læste til lærer-eksamen på Ranum seminarium, dimitteredes derfra 1865 og fik så embedet som lærer i Gullestrup, Herning sogn. Det var for en ugift, og lejligheden var meget indskrænket. Men han gifteda sig des uagtet med en Færing...
Karl Kristian Hansen er født den 29. oktober 1833 i Nøvling på Egbæk mark. Hans faders navn er Hans Jensen, og moderens Maren Pedersdatter. Efter at have tjent i noglo år, blev han gift i Tjørring og kom til at bo i Gildmosehus. Der har jeg besøgt ham forskjellige gange. Det var fattigt i hjemmet, og da det var usselt med belysningen om aftenen, lærte...
Hans kone Maren Jensdatter er født i Spegebjærg i Avlum sogn den 2. september 1812. Hun var hjemme hos forældrene, til hun blev konfirmeret, kom så ud at tjene og havde forskjellige tjenester i Avlum, Sinding, Vildbjærg og Haderup, til hun blev gift. Da hun var let fil at lære og god til at huske, lærte hun både historier og viser, hvor hun kom. I 45 år...
Anders Jørgensen Sams er født i Rostved den 8. januar 1820. Hans fader Jørgon Andersen var fra Ørby på Samsø og altså en født Samsinger, deraf tilnavnet Sams, men moderen Muren Lavstsdatter, var fra Rostved. Faderen fik sin kones forældres hus og boede der, så længe han levede. Moderen døde forst, nu er det over 50 år siden, og faderen 4 år efter. Han...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Pastor Heinsen var meget godgjorende. Kom et menneske til ham og klagede sig, kunde han få snart alt, hvad præsten for øjeblikket ejede af penge, så familien undertiden lod nød. Deraf benyttede forskjellige mennesker sig, der i grunden ingen medlidenhed fortjente. Sådan f. eks. manden pæ anneksgården. Når han hørte, at præsten havde fået penge ind, så...
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være? Så fik...
Der var en præst i Søndersø, der hed Krag, og han havde mange børn, men også mange processer med forskjellige omkring i egnen. Oberst Holsten til Dallund havde en gang sagt, at han nok skulde rydde den kragerede, og så kom han en dag kjørende ad vejen til Vejerslev, da der kom en karl gående og keg ind i vognen til ham. Holsten var meget for at snakke og...
