Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Sørensen i Hyllested kaldtes af sine embedsfæller elefanten. En gang der var fødselsdagsgilde hos provsten, sagde pastor Cramer: Er elefanten kommen. Elefanten, hvem er det? sagde de tilstedeværende. Véd De ikke det? det er pastor Sørensen. Hvorfor kalder De ham sådan? For han siger, at der er ligeså stor en forskjel på en præst og...
Stå-Thomas har fået sit øgenavn af, at han kan rende lige i stå med ét, endog ude på marken. Han skulde jo forestille ikke at være rigtig klog, men var heller ikke tåbelig. En gang kjøbte han en syg ko af en mand og rejste så til Holstebro marked med den. Han kom til eiéanden mand udenfor byen og spurgte ham så, om han måtte ikke have lov til at sætte...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
Der er forskjel på sygekål og på ligkål. Sygekål står med to, tre hvide blade, og hjærtet holder sig noget grønt, men ligkål er helt hvide, både blade og hjærte, og gror så længe, til den person døer, hvorfor den står, så falder den. Til min broders havde de én med fire toppe på én stok. En pige på tretten år døde forst, og så faldt den og vendte hjærtet...
Den Viborg bisp kom på visitats i Gudion. Der var to skolemestre i pastoratet, som hed ligedan, men der var dog den forskjel, at den ene kunde synge, den anden ikke. Så talte biskoppen og præsten med hinanden om lærerne, og præsten roste den syngende lærer som en dygtig mand. De kom så på visitats forst hos den ikke syngende, og nu havde bispen taget så...
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
En præst var meget myndig, og i samtalen taler en mand noget frit til ham om en bestemt sag, da han er af en anden mening end præsten. Denne bliver fornærmet og siger: Sådan tale vil jeg frabede mig, for De skal huske på, der er forskjel på os". Så siger manden: Ja, forskjel, det véd a nok, der er, og vil De have det at vide, skal a sige Dem...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Der var en gammel skytte på Tjele, der hed Knud Skytte, han vilde se, hvad forskjel det kunde gjore med at smøre hans støvler og ikke smøre dem. Så smurte han den ene og ikke den anden. Den støyle, der ikke blev smurt, den varede ikke uden en dag længere end den anden, og siden den tid smurte han ikke hans støvler. Han bildte også folk ind, at han havde...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har ham med den gule...
En mand fra Árhus-egnen, der kom til Vendsyssel, fortalte mig følgende: "Hjemme siger vi for skjæmt, at Vendelboerne hilser den fremmede, der træder ind i hans stue, med et "velkommen og vær så god at gå hen til støtten". Det er en pæl, der er nedrammet midt i gulvet, og til den går alle husets folk og skubber sig mod, for de er fulde af fnat og utøj, og...
Der var en fremmed fra Varde for en tre år siden i en gård i Hejnsvig. Så spurgte konen ham, om han vilde ikke have en pandekage. Jo, det sagde han ikke nej til. Den kom så ind til ham på en bunden lerken. De andre fik lignende lerkener, men hans var ny, den forskjel var der. Lerkenen var bunden af halm, ligesom man laver en halmlob. Letbæk mølle.
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Fra Nedre-Hvoiris skulde de en gang hen til Bjærggrav og have et barn begravet. I den gård, hvor de tog ind, havde de netop også et barn, der var død og skulde begraves samme dag. Så faldt da snakken sådan mellem to af frøkenerne fra Hvoiris, at de kom til at tale om, hvilket af de børn, der kom øverst i Himmerig. Nogle var så inde på, at der var ingen...
Jens Ottosen Høyer var Præst her i Starup fra 1760 til 1772. Om ham fortælles, at når der var Meningsforskjel mellem ham og nogen af hans Sognebørn, sendte han Bud efter dem, at han vilde tale med dem. De kom da med Præsten ind i hans Værelse. Præsten låsede Døren og stolende dels på sin fysiske Magt og dels på den Bespekt, Bønderne endnu nærede for vor...
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
Et fjerde brudstykke af en kunstbog. 1. For tandpine. Jeg forbyder din tandpine og det i navn G. F.s i jord, i navn G. S.s i jord, i navn G. d. H.
Der fortælles om en præst på Bornholm, at da han om aftenen kjørte hjem forbi kirkegården og så, at det ikke var rigtig fat der inde, befalede han kusken at holde, medens han gik derind, og sagde tillige, at hvis han ikke kom tilbage, inden lygten, de havde med, var gået ud, skulde han kun kjøre, for så kom han aldrig mere. Kusken gjorde så, men han så...
