Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
49 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forse
Pastor Bang sagde til lærer Jakobsen: “Gå op til Merringgård og sig til fruen der, at hun må helst holde sin kirkegang på søndag, for i næste uge skal jeg til Kjøbenhavn”. Så gik han jo, og nu kunde fruen da være forberedt og være færdig til at tage med, når præsten kom fra Korning, hvor der var førsttjeneste. Søndag kom, og præsten kjørte ind på...
da.etk.JAT_06_0_00555
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
da.etk.JAT_04_0_00365
I Ørby var der indtil 1857 et majtræ, en stor ask, på gadejorden, der hvor nu en skomagers teglhængte hus er bygget. Under dette træ lå en del store sten, på hvilke bymændene sad, når de samledes og forhandlede om almindelige anliggender. Lignende store sten lå i Kolby lige overfor kjøbmand Nielsens hus på den anden side af gaden og kaldtes også der...
Det var i den tid, de gjorde hove til Kongstedlund, da kunde herremanden jo jage karlene i kongens tjeneste. Så var en karl, som havde været soldat, kommen hjem og havde forset sig. Han blev dømt til at mode dagen efter for at få prygl. Det var nu den gang, herremændene selv udrustede soldaterne. Han mødte i hele munderingen og med sabelen ved siden. Så...
da.etk.JAT_02_0_00082
I Begtrup har de brugt en bykjæp, som endnu er til og opbevares bos aldermanden. Deri var udskåret enhver mands monogram. Aldermanden skulde skjære mærker i kjæppen, når de forså sig. Lærer J. K. Rendbæk, Strands.
da.etk.JAT_01_0_01592
Man må ikke trække hønsene i halen, forså skyder de den. Maren Bonde.
da.etk.JAT_01_0_01157
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
da.etk.JAH_06_0_00884
Lamme-Dorret, Pludder-Madses kone, kom til Tolstrup i Dolby, hvor der havde været gilde i 3 dage, og nu var det fjerde dag. Så vilde hun tigge et og andet, og hun fik også nok af kage og steg og adskillige gode dramme til. Til sidst siger Dorrit til konen, om hun kunde ikke få nogle suppe. Jo. Det kom hun så i hendes krukke, det var en mælkekande med en...
da.etk.JAH_05_0_00708
Det var jo snart en skam ikke at stjæle i skoven i forrige tider. Der var nogle mænd i Tapdrup, der havde stjålet en eg i Randrup skov og havde slæbt den ud over ongen og over isen på Nørre-å over til Tapdrup. Det var let at se, og ladefogden og forkarlen, Lange-Jens kaldte de ham, skulde ned at se efter, hvordan det egentlig forholdt sig. Da de kommer...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
da.etk.JAH_02_0_00308
General Schinkel på Hald havde forset sig og skulde kysse den blå jomfru. Så havde han en tjener, der tilbod sig at gå i hans sted, han var fodt i Gråsand og hed Jens Madsen. Kongen benådede tjeneren, og til belønning for den vennetjeneste tilbod Schinkel ham hele Lysgård by, men han vilde ikke have så meget. Så fik han den østerste gård i Ildsgàrd, der...
da.etk.JAH_02_0_00291
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
Min svigermoder har fortalt efter hendes bedstemoder, der boede i Meldgård, at der en gang i hendes tid var en dreng på en 16, 17 år ovre fra Nissum, der tjente herremanden på Sønder- Vosborg, og han forsvandt sporløst. Folk troede, at herremanden havde slået ham ihjel, og hans moder kom her over og græd og bad herremanden om at sige hende, hvor hendes...
da.etk.JAH_02_0_00257
Når en bonde forså sig og blev sparet for træhesten, skulde han ned ad det sorte hul i kjælderen og sidde der en dag eller to eller nogle timer, eftersom herremandens dom lød. Det var en nådig straf. Der var en træhest nede på Refstrup. Det var en skarp fjæl, og så blev der bunden vægt ved hver fod. Povl Madsen, Gadbjærg.
da.etk.JAH_02_0_00200
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
Min bedstemoder fortalte, at en mand fra Ordrup havde forset sig og skulde ride træhesten. Det var en hård fyr, og da han var kommen op, skulde hovfolkene hen at se på det og spytte på ham, og fruen var også med. Da han ser hende, siger han: "Hyp, hyp, hest! tror fruen, a kan komme til Ovdrup i aften." — "A, dit lede skarn! Rasmus (sådan hed ladefogden),...
da.etk.JAH_02_0_00195
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
En mand fra Tapdrup kom fil at gå med den spanske kappe en søndag oppe på kirkegården, for det han havde forset sig. Manden skulde være på kirkegården, inden folk kom, og gå og spasere der uden for kirken, mens folkene var inde. Da de kom så af kirke, blev kappen spændt af ham, og så siger han: "Så, nu har a da udstået den tribut!" Det udtryk grinte de...
da.etk.JAH_02_0_00186
Når folk havde forset sig ved hovningen, havde de en kjødtærsker til at prygle dem, og han havde et godt nænne til det. Niels Frandsen, Vore.
da.etk.JAH_02_0_00177
3