Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven? Jo-o. Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh. Han...
marts kaldes Gjertrud Fojtens, fordi man som oftest har et forrygende snefog den dag, den 21. kommer Benediktus og henter hende med et lignende vejr, men så skal det også være forbi med vinteren den gang. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00707
En Aften var det et forrygende Vejr, og da kom Karlene i Bostrup Præstegård ned til Præsten og sagde: »Der går én rundt her ude i Gården, og det er sådan en underlig én.« »Det er vel en Vejfarende,« sagde Præsten. »I skal lukke ham ind.« Men det turde de ikke, for han bankede ikke på, han gik blot rundt der ude. Endelig var der en Karl, der tog Mod til...
da.etk.DSnr_06_0_00139
Det var imellem 1825 og 1830, da havde de i Bevtoft Mølle to vældig store fede Svin, og de kunde sådan gå fra Svinehuset ud i en Indhegning uden for og røre sig. Da de var nu bleven så fede, som de skulde være, skulde de jo slagtes, og Dagen blev bestemt, men så lige før blev de stjålne om Natten og forsvandt sporløst. Tyvene havde gået ind i Svinehuset...
Forhen var der en kjørende Post fra Haderslev til Flensborg, og da Vejen var sandet, tog han altid et Par friske Heste i Vartenberg. Forbi Immervad var Vejen værst. Der var bygget som en Slags Holdeplads imellem Immervad og Hovslund-Vejen, og her stod de friske Heste, som en Karl var sat til at passe. En Aften sildig imellem Nytår og Fastelavn var det et...
I gamle dage var det skik her på Hindsholm og sagtens også andre steder, at man ved ligfærd før begravelsen samledes i begravelseshuset og dandsede omkring ligkisten, hvori den døde var lagt. Dette kaldtes at lege "ligved". En gang var der én død i en gård i Dalby, og da der skulde leges ligved, var der en person, som for at gjøre de andre bange havde...
I stederne Gajhede i Ràbjærg og Storekarre i Skagens landsogn skal det til visse tider ikke være rigtig sikkert. Der for tælles, at det fornemmelig spøger i storstuerne, og at der ofte brænder lys ved disse steder. Det skal især have været i ondt vejr, idet folk såvel i Gajhedes som i Storekarres storstuer tydelig har hørt en grumme slæben og tumlen,...
En præst i Mørke kunde mane. Han var også på Skafføgård at sætte spøgeri væk. En gang i et forrygende snefog, da han var på Vosnæsgård til selskab, vilde de have ham til at blive og sagde, at han kunde ikke kjøre igjennem, men han vilde af sted. Så kjørte de ud til vild mark og kunde til sidst ikke finde rede på vejen. Endelig slumper kusken tilbage til...
da.etk.DS_04_0_01093
En norsk skipper vilde en aften ankre ved nordenden af Romso, men da hørte han én råbe til ham inde fra land : «Læg dit skib fra sønden ind! fra norden kommer den stærke vind.> Skipperen fulgte rådet og undgik derved en stor fare, ti om natten blæste hun op med en forrygende storm af nordvest, der vist var blevet skibets undergang, hvis det ikke havde...
En gang skulde jeg sejle fra Kalundborg til Norge med korn. Da vi havde ladet, fik vi god vind, vi lettede derfor og sejlede frisk væk det lange kryds omkring Oisseloren (en lang laudtunge ved Kalundborg), men iuden vi havde rigtig klaret den, så jeg mig omkring på dækket og så en person, som ikke horte med til mit mandskab. Hau kom nu hen til mig og...
Ved vejen imellem Kristrup og Stånum, den nuværende vej til Klavsholm, ligger en høj, kaldet Klownhøj, der nu er ubetydelig, men i gamle dage var meget større, og om hvilken der fortælles folgende sagn. Ejeren at Stånumgård, en farbroder til den nuværende, kom ved midnatstid ridende fra Randers, og da så han højen stå på fire gloende pæle, og en mængde...
