Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : Sæt på hovedet. Men manden bliver ved: A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske. Muller siger det anden og tredje...
Niels Rasmussen Askholm havde været vagtkommandør i 1864. En aften vilde han gå en tur, og da kom han på vejen forbi en gammel afstivet hovedpil, hvorfra en gren ragte i vejret. Pilens hoved antog han nu for et mandehoved, som hængte ned ad på mandens bryst, og han var straks på det rene med, at det var én, der havde hængt sig der. Forfærdet løb han til...
En Fynbo blev præst her. Han befalede sin karl at forrette et arbejde, men tik til sin store forundring det svar: Ja-, de vil a knap gjør. Han mente, at han snart vilde gjøre det. Men præsten forstod det ikke sådan. Oldn. ark. .1. P. From.
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
Pastor Heinsen sagde en dag på stolen i Brørup kirke : Der ovre i Lindknud sogn døer folk i tusendvis af hunger. Siden gav degnen Tjeliesen sig i snak med ham og bemærker da: Hvordan kan De dog sige det, der er jo ikke en gang tuseudo ruenuesker i sognet. >Véd det nok, men Tær overbevist om, at når jeg siger det, så doer folk i tusendvis af...
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
Der skulde være begravelse i Ellested, og don gamle pastor Kolding var syg og gik og klynkede. Da siger kapellanen: Jeg kan godt forrette det for Dem. De! De kan minsæl ikke læse ham teksten. Efter lærer Burhøjs fortælling. pens. lærer Winther, Ryslinge.
da.etk.JAT_06_0_00486
Degnen Steendorph i Gøjrding skulde forrette tjenesten i alle tre kirker. Hver gang han nu skulde til Vem eller Bur, skulde han jo samme vej som præsten, og de enedes da om at kjøre skiftevis. Men præsten vilde sidde i en stol for sig selv, og når det da var hans tur at kjøre, måtte degnen sidde ved kusken. Det var han ikke ret tilfreds med, og så fik...
En skolediscipel fra Holstebro latinske -k.de forrettede tjenesten og sangen her i kirken, indtil sædedegnen ankom og blev kaldet hertil anno 1742.
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug. Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs. Thomas siger...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: Kan du ikke kjende mig et råd...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Den svenske konge kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
Niels Sten i Tranget så brændevinskarlene komme. Der var hele to læs, og de vilde til Svendstrup. De var den gang kun en god halv fjerdingvej fra ham, men han tog alligevel til rend, og da han kunde komme tvært over, og vejen var meget dårlig, nåede han alligevel at komme der for dem. Sa løb han ind i laden og gav sig til at gjore lag, og da ban var en...
På grændsen at Vrads og Ikast sogne ligger Kjærshoved, og do har en halvanden til to mil til kirke. Så vilde de en gang kjøre til kirke en julemorgen, men da de kom til Vrads og kom ind i den gård, hvor de plejede at kjøre til, forundrede de dem over, at folkene i gården gik i deres gamle klæder og mogte og skyvlede. Manden bød dem velkommen og spurgte,...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
