Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A tjente i en Gård på Lunde Hede tæt ved Skive, og der boede en Mand, som havde to Døtre. Så var der en anden Gård Nabo til, og de havde en Datter, der havde haft en Kjæreste i en segs, syv År. Hun hed Else; men så kom der én, der hed Herman, han var fra Eslvadgårds Mark, og han fik Snøgger på hende og gik efter hende. Så sidder mig og min Husbonds Døtre...
En Karl fra Fårkrog imellem Skudsirup og Holt i Sønderjylland kom en Aften hjem og sagde: »Der vil knap passere noget, a kom imod en Ligskare. Det var nede fra Kristen Lunds Gård, for Kristen Lund kjørte med Vognen. Det var en stor Kiste, og der hængte så meget som et Kvarter hvidt udhugget Lærred omkring Kisten. Kristen Lund og en Karl sad på den...
Min Svigerfader på Sonder-Holmgård så' sin egen Ligskare. Han var ude i Marken og stod der og så' den, han kunde tælle Vognene og kunde kjende dem og Kuskene, og på den forreste Vogn sad hans egne to Sønner, men den Vogn kunde han ikke rigtig komme af Sted med at kjende. Han kom så hjem og fortalte, hvad han havde set. Da han var død, blev hans Lig kjørt...
Min Oldefader gik en Aften henved Midnatstid imellem Hals og Hov og kom til nogle Lyngbakker i Basbjærg Hede. Det var helt mørkt, men som han nu går der, bliver det med ét helt lyst et Stykke foran ham, og han ser så en Vogn komme kjørende. Da han har set lidt på det, kan han se en lille Kiste stå på Vognen, og han kan kjende Hestene. Kusken var en Karl...
Manden på Follerupgård, han hed L. F. Holst, havde været i Holsten og kom kj ørende hjem efter. Da han kom over Spangen på Follerup Mark, bad han Kusken holde stille, og så stod han op i Vognen og sagde, han kunde se en Ligskare. Det var Gårdens Folk, han så', men han kj endte ikke den, der kjørte den forreste Vogn, og han så' ikke hans Kusk imellem dem....
To gamle Koner ovre i Borum fulgtes en Aften ad, det var sådan i Udkanten af Byen. Så gik pludselig den ene af Vejen og op med den anden Side af Grøftekanten, og hun sagde til den anden: »Kom, kom herop.« »Nej, det vil a da rele ikke, a vil ikke gå og humple der oppe i Steden for at følge Vejen.« »Ja, du kan jo da komme herop,« siger den første...
Mig og mit Søskendebarn Jens Nielsen her sønden for vi var ude i Måneskin at drage Skaller i Gårdbo Sø, men vi fik ingen Ting. Vi kjørte vort Redskab på en Hjulbør, og da vi så tog tilbage, kunde vi se, der kom tre Vogne fra Sønden der ude fra Sørig, og a kunde godt kjende Folkene. Det var Kristen Fris, og Kræn Lavrsen og Niels Smed, der kjørte Vognene....
Der boede en Mand i Kragelund, der hed Lambert, det var en gammel troværdig Mand, og han fortalte, at han en Aften kom gående oppe fra Jærnved Sogn, og da han så skulde forbi Hunderup Kirke, da så' han, der kom en Række Vogne oppe fra Hunderup By og kom ned imod Kirken. Han var ikke bange, og vilde have at se, hvad det var for Folk, altså tøvede han der...
En Sognefoged ude fra Østerhavet kom en Aften ind til en Gård og siger: »Å, a er så underlig tilpas i Aften, der har mødt mig sådan noget sært noget.« »Hvad har der da mødt dig?« siger Manden. »Å, det kan vel ikke nytte, a fortæller jer det, for I vil vel sagt ikke tro det.« »Jo, lad os høre.« »Nå jaja, så skal a fortælle. Den Gang a kom ud i...
1852 havde vi en Pige at tjene, der, så vidt a husker hendes Navn, hed Karen Marie, og hun var fra Nørskov i Klovborg. Samme Pige var født en Pintsedag, og altså var hun synsk. Hun var lige bleven konfirmeret og skulde passe vore Kreaturer om Sommeren. En Sommer-Eftermiddag, a og Karen Marie var henne i Marken at flytte Ungkreaturer og Får til Nat, da...
Kjøbmand Schmidt i Brørup var kj ørende med sin Søn fra Brørup til Vong for at besøge en Onkel, som var syg. Da de på Hjemvejen kom forbi Nykirke, sagde Sønnen: »Nej se, Fader, der kjører en Ligskare, og på den forreste Vogn med Liget sidder jo Tante, og vores Vogn er der også, og gamle Hans er spændt for den.« Det varslede om Onkelens Død, og fjorten...
En Aften, da en Mand fra Darum kom kjørende hjem fra Bramming, kunde han ikke forstå, hvad der var i Vejen med Hestene, og da de var komne i Stalden, smed de sig ned og vilde ikke æde. Der kom en anden Vogn bag efter, og Kusken på den så' en lang Række Vogne. Det var et Ligfølge, og den forreste Vogn var Ligvognen, for han kunde se Krandsene. Den første...
da.etk.DSnr_02_H_00385
En Aften gik en Tømmerkarl, Søren Peter fra Blælld, og en anden Karl ud fra Søren Jensens i Nebel, hvor de havde siddet og snakket om alle Slags. Da de kommer forbi Nebel Kirke, ser Søren Peter en hel Mængde dandse ude på Kirkebakken. Forrest dandste gamle Eske fra Særslev, der var død for flere År siden, og allesammen var de Gjengangere. Søren Peter...
Der boede en heks i et lille hus i Mygdal. Hun havde et får, som hun holdt meget af, men en dag så en ulv sit snit og tog det, just som heksen var gået i byen. Hun blev herover meget forbitret og besluttede ved sine kunster at jage alle ulvene væk. Hun kaldte dem sammen, koblede dem og red på den forreste, som også var den største. Undervejs mødte hun en...
En heks skulde brændes, men når hun kunde sanke alle ulvene og rejse af Danmark med, måtte hun have lov at være i fred. Så koblede hun dem og rejste over til Norge med dem, og hun red på den forreste over havet. Der er de endnu, og vi er skilt ved dem. Johanne Marie Kristensdatter, Krathuset, Søheden.
En skrædder i Ovcrlund gik omkring og syede. Den mand, han syede for, havde plovfolk, og hans kone var noget klog. Så havde folkene bundet deres heste og var gået et stykke fra dem og stod og snakkede. Så siger skrædderen, idet han ser ud af vinduet: »Der var spil ved at få deres bæster til at løbe løbsk, så god tid de har.« »Det kan a ikke vel være...
Der var en kusk på Engelsholm, der hed Tyge; han kunde kjore 4 heste uden tommer. Engang, da han kom fra Vejle, var han inde i en kro undervejs og fik sig en puns. Imens han sad og drak den, kom nogen ind og sagde, at hans heste var rendte. »Det betyder ikke neget, de skal nok komme og hente mig«, sagde han, blev siddende og drak hans puus. Hestene var...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
