Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
For en 70 år siden boede der i Bjerge herred en præst ved navn Momme. Pin skjønue dag får han skrivelse fra biskoppen i Århus, at han onskede sig ud i Bjerge herred på visitats, om han vilde være så venlig at holde på Jørgensens hotel i Horsens den og den dag og det klokkeslæt og så der afvente hans ankomst og kjøre ham hjem. Pastor Momme moder med en...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Den gamle sognefoged i Hunderup, Kunt, fortæller, at da ban var atten år, var lian med til at smugle. En nat var de otte mand nede ved Kongeåen, og de trak otte ankere sprit over fra den sydlige side i et svøbereb. Så fik de liver ét på nakken, og så gik de bag efter hinanden med 100 til 200 alens mellemrum, sådan at de ved sagte tilråb kunde give...
Terkild Tobiesen var altid formand for smuglerne. De gik jo altid i en lang rad, så at de kunde se hinanden. Da lian nu. som var den forreste, stødte på kontrolløren, rev han ham omkuld, stoppede en klud i halsen af ham og holdt ham nede. til alle de andre var komne forbi.
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 910 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
Sætter man en synål ved den forreste sengefjæl, far man ingen slemme drømme. Verniuge v. Odense. F. L. Gr.
Når hagen klør, skal man enten spørge dødsfald eller barnefødsel. . Nik. Chr.
Plovtøjet var ikke andet end et stykke kroget træ, der gik hen i jorden, og hvorpå blev sat en trekantet jærnhytte til skjæro. Så var der et langjærn og en plovås, og den lå hen imellem hjulene. På den var dravtisten fæstet, og i denne valbakker, så forstillingen kunde Hyttes freni og tilbage. Asen hvilede på akselen imellem hjulene, og i denne var...
En mand vilde altid være den forreste i byen med arbejdet. ] høstens tid mærkede han, at lians nabo vilde blive forst færdig, og der matte sil kneb til. Han trak nu af alle klæderne sa nær som skjorten og gav sig til at høste. De andre kunde ikke lade vane med at se over til ham. og derover blev de æbag. - Ler Godsk, Kalvbave.
Den faste husmand i en gård gik altid forrest i mejningen om høsten, og høstkonen bandt op efter ham. Karlen og pigen kom så næst. Gik de med mere end to mejere og på en almindelig bondegård gik de gjærne med tre eller lire, sa kom de andre bag efter. Den faste husmand kaldes husmanden, og de andre høstfolkene. Husmanden var den, der, sa at sige, havde...
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Til bryllup møder man kl. 10 om formiddagen, og strags bliver man bænket og får kold mad og kaffe. Derefter stiller man sig i række til et tog. Forrest går brudgommen fulgt af to brudekarle, derefter bruden fulgt af to brudepiger, så musikanterne, og så det øvrige følge. Efter vielsen går alle hjem. får baltøjet på og kommer igjen kl. 4. For bordenden i...
De red ring om fastelavn. Voldum var jo stanibyen eller herskabets kirkeby, og hele mandskabet, somme tider en 30 stykker, red da ned til gården, når ringen var bleven tagen, og så sang de viser der nede. Så trådte fruen hen til den, der havde taget ringen, og hængte ham en sølvske i et bånd om halsen, eller også to specier, som der var boret hul i. De...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Her havde vi murede kakkelovne af mursten, der stod på kant på alle tre sider og med en stor sort gryde hvælvet oven på, altså var kakkelovnen jævn op ad og rund foroven. Yar det rigtig grumt, havde de en jærnplade i den forreste side. Oven på de murede kakkelovne var også tit lagt jærnskinner i steden for gryden, og der oven på var et lag sten. Johan...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
