Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den gamle* krig havde pastor Stegmann i Ulfborg en karl, som han ikke gjærne vilde af med, men ban var jo ræd, han skulde blive tagen, og så siger han en dag til ham: Her har jeg skrevet en kontrakt, der lyder på, at du er forpagter af præstegården, nu vil jeg have dig til at underskrive den, så bliver du fri for at komme med. Det gjorde a med...
To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad...
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
Kikkenborg kro ligger tæt ved Bramming station. I ældre tid var her kun et lille hus, og derfra holdtes udkik efter posten, som et par gange om måneden kom ad landevejen fra Ribe fil Varde. Herremanden på Bramminggård byggede huset og holdt en mand der for at kikke. Deraf kom så navnet. Forpagter G. Stampe Sørensen, Vilslev præstegård.
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
Forpagter Matzen på Uggerslcvgård var dømt til slaveriet i tolv år, men lejede en mand fra Brøndetrup for sig. Da denne mand kom tilbage, var ban i fine klæder, og havde faet en stor merskumspibe. Folk kunde ikke begribe, hvordan ban var bleven så velhavende, og så lavede de vel den historie. 1851 ved et vandlobs regulering sagde den halvblinde Lars...
På Nørholm var Niels Plavborg forpagter. En gang var de ved at kjore ho ind, og så siger en hovkarl, der skulde stoppe det hen, at nu kunde der ikke være mere. Jo, siger Niels Plavborg, det skulde derop, om det så skulde ud af tækket. Næste dag lå der 10 læs ho uden for laden, som var stoppet ud af tækket. Kunde én se sit snit at få en stak ho eller to...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
En præst på Fyen havde en dag besøg af en forpagter i omegnen. De var ude at spasere, og som de nu gik gjennem byen, stod nogle unge karle på gaden. En af dem vilde smutte ind ad en gyde, for ikke at møde præsten. Men han vinkede ad ham: Kom her hen du. Ja, så kom han da. Hvorfor var du ikke til overhøring de to sidste søndage? Ja, han undskyldte...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
Der var en mand fra Logstør og en anden fra Smak der øst for, de fulgtes ad med en julestjærne. Sa kommer de ind i Kjetrup til et sted, hvor der var julegilde, og der var en gammel mand til stede, der hed Jens Fåge, ham vilde de losere ved. Da han blev til sinds at gå hjem, skulde de jo følge med ham hjem, men så gik de alle tre vildt og kom vesten om...
Der kom forpagter pa Nørhohn og sa sagde han til frøkenen pà gården, om hun havde ikke nogle senge til folkene, de kunde lane af hende. Jo, hun lånte dem sa 15 senge. Da en tid var gaet, og de havde faet noget sengeklæder gjort, siger forpagteren til hende, at nu kunde hun godt fa sengeklæderne igjen. Nej, det kunde være det samme, de havde sengklæder...
En selvejer var gået i kavtion for en slægtning, der var fæster, og han kom også til at betale. Så kom han i tanker om at gå ned med dem til Nørholm i æ sognejul. Da han nu vil op til kontoret, kom der en tjener rendende. Ja, han vilde tale med herren, og han bliver ført ind. Der sad han tillige med en fed forpagter ved et godt spisebord. Han forretter...
En gang var Peder Kjeldsen på Mølgård kommen til Kloster marked (Bjørnsholm m.), hvor alle egnens folk kom sammen, og han kjendte nu alle folk. Der var et telt, hvor proprietærerne tog ind at spise, og der træffer han en forpagter på Lundgård, som var fremmed der på egnen, og ham kjendte Kjeldsen ikke. "Hvem er du? dig kjender a ikke." "Jeg er...
Pastor Hegelahr, der var Præst i Skarrild og Arnborg, kunde stille alting. Forpagter i Rind Præstegård Jens Terkildsen vilde en Søndag kjøre over at hente et Læs Hø, der var groet i Tåågknud, som tilhørte Skarrild Præstegård. Han fik også Høet læsset på Vognen og kom til Kjøren med det, og han kom ud for Skarrild Kirke, lav Præsten var på Stolen. Så...
En Mand var Frimurer, og så kom hans Kone til den, der stod for det, og vilde have ham slettet ud. Han lukkede så et Skatol op, hvor han havde Billeder af dem allesammen, og spurgte hende ad, hvem af dem der var hendes Mand, om hun så vilde sige ham det. Hun pegte så på ham og sagde: »Det er den der,« og forlangte atter at få ham udslettet. Det måtte hun...
Forpagter Vårst på Aså Mølle vilde ikke tro på noget overnaturligt, og han sagde, at der var ingen, der skulde få ham til at tro på sligt. Men så en Aften, han gik gjennem Skoven ved Skjelgården i Dronninglund, da lå der en Kalv ved Vejen, og han kunde nok se, det var ingen rigtig Kalv. Nu havde han fået Tro på det overnaturlige, og han døde så kort...
da.etk.DSnr_05_0_01185
