Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
34 datasets found
Danish Keywords: fornøje
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
da.etk.DSnr_02_G_00150
I en By boede to Mænd, som besøgte hinanden hver Højtidsaften. Da de skiltes ad en Nytårsaften, sagde den Mand, som den Aften havde været i Besøg: »I Aften har jeg besøgt dig, nu til næste Nytårsaften skal du besøge mig.« — »Ja, jeg skal komme, enten jeg så lever eller døer,« svarede den anden. Førend Året var omme, var han død. Næste Nytårsaften sad den...
da.etk.DSnr_02_G_00149
Også om Nissepuger véd man her i Sognet meget at fortælle, der i fordums Tid skal have været sine Tilhængere eller Forsørgere særdeles tro, dog måtte man også udvise Godhed og Omhyggelighed for ham, hvis hint skulde være Tilfældet. Mange redte derfor ordentlig Seng og kogte Grød til ham, og når han fandt sig fornøjet ved dem, han var hos, så lønnede han...
Der var en Karl, der tjente på en stor Gård i Mærskegningerne. Den Mand ejede et Stykke Eng, og hvordanner det så var, hvert År, når den Eng skulde slås, blev det skidt med hans Karl, og han døde. Der var en Bjærgmand, som også slog Hø, og den Dag han slog, blev Karlen ødt. Noget før de skulde til at slå, gik denher nye Karl nede ved Havsiden, og da kom...
da.etk.DSnr_01_0_00938
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en...
da.etk.DSnr_01_0_00931
Der er en stor Høj i Helligkilde, Hvidbjærg Sogn, der kaldes Lynghøj, og der boede en Bjærgmand i. Den Mand, som ejede Marken der omkring, han gik og pløjede en Dag ved Siden af Højen. Så kommer Bjærgmanden og siger til ham, hvad han vilde have sået i det, han der pløjede. Ja, det vidste han snart ikke, for han havde intet at så i det. Ja, siger...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
da.etk.DSnr_01_0_00920
Vi havde en gammel Hjorde her i Byen, der hed Jens Hald, han passede alt Kjærbølling Kræ, og så havde han et Byhorn, når han fløjt i det om Morningen, så skulde Byens Folk komme med Kræet, og når han fløjt om Aftningen, så skulde de komme og hente det. En Aften han kom hjem, da manglede han en Ko. Så gik han jo ud i Marken igjen for at ville finde den....
da.etk.DSnr_01_0_00513
For en hundrede År siden var der kommen en grumme stor Hankat til Boller Vandmølle, og han bed alle de andre Katte ihjel, og æde kunde han alt det, han kunde få. Der gik et halvt Års Tid, da kom der en Mand kjørende dertil med Møllekorn fra Rønnebjærg i Vrejlev, og han siger til Møllerkarlen: »Det var så mærkeligt, for lige som a kom over Rønnebjærg Bro,...
da.etk.DSnr_01_0_00286
Der var en Mand, der skulde til Mølle, og han havde Stude at kjøre med. Da han så skulde hjem igjen, var det blevet i Halvmørkningen. Som han så kj ører forbi Kjeldsbjærg, tykte han, der kom en stor Kat springende lige ud af Bakken og hen til Vognen og så op i den og sætter sig på Mølleposerne lige bag ved ham. Der sidder den så nok så fornøjet og bliver...
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs — det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
da.etk.DSnr_01_0_00211
Hr. Laurits Ørums døtre gik det galt, de måtte gifte sig med bønderkarle. Den ene blev gift med en småhandler, der havde været med de danske soldater i Frankrig. Dette par blev særdeles gammelt og boede om end med fattigunderstøttelse velfornøjede i en datters hus. I marts 1882 holdt dette par krondiamautbryllup under megen deltagelse fra sognets side....
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
En dum (o: stum) kom ind til en kjobmand, der lå på hans sygeseng, og det var lige ved, at ånden vilde slippe af ham. Så giver den dumme sig til at huje og klage og jamre sig og skrige. En lille tid efter kom han ind i en kjobstad, og i det samme kom en krigskarl ridende, og det var stærkt. Så styrtede hans hest, og han brækkede hans hals. Lav den dumme...
35