Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
Har vi uvejr, og det lægger sig kl. 9 formiddag eller kl. 2 eftermiddag, far vi godt vejr den dag. Lars Fre
da.etk.JAT_01_0_00341
Der var aldrig tale om lys i stald og kolurs. Di' malkede i mørke og fodrede hestene i mørke. Om formiddagen tarsk mand og karl sammen i loen. men om eftermiddagen skulde karlen skjære hakkelse, og da skulde den store dreng heran og tærske sammen med manden. Per Rytter, Testrup.
Den 9de juni ved 9 slæt formiddag må man sikkerligen beskjære sine frugttræer. Borge Pedersen.
Når hyldebladene om formiddagen er blevne så store som inuseoren, så må vi få vor formiddags-nieldmad. .1. P.
da.etk.JAT_01_0_00144
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Der kom bud til Per Jensen her i byen, at slavekrigen var brudt ud. Det var om formiddagen, da ban sad og spiste meldmad. Så springer han op og jager sig på en hest, ligesom han sad, med bart hoved og i de bare skindærmer, og rider til Grindsted for at sige dem der ovre, at de strags må væbne sig. Den gamle Per Jensen havde et meget langt hår, og det...
Den præst i Staby, som de stjal præstegården fra, havde en slem kone, der vilde sulte ham. Han sagde til hende: Jeg lever ved søde villing og tørrede hvilling, men du spiser mine ænder, din Satan! Den samme præst gik til klub i Ringkjøbing løverdag aften og kom tilbage søndag morgen. Så tog han ind til mine forældre i Tim og var både sulten og tørstig....
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Der var en dreng i Søballe, folk kaldte ham en slem dreng, og han gjorde også én kanallistreg efter en anden. En mand havde en abild, der stod udenfor hans gård. Der vilde gadeungdommen gå og samle æbler op. og det kunde manden jo ikke lide, hvorfor han var efter dem med hans pisk. Det havde den slemme dreng set, og så tog han en kjæp og gik hen og slog...
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
da.etk.JAH_06_0_00147
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Til bryllup møder man kl. 10 om formiddagen, og strags bliver man bænket og får kold mad og kaffe. Derefter stiller man sig i række til et tog. Forrest går brudgommen fulgt af to brudekarle, derefter bruden fulgt af to brudepiger, så musikanterne, og så det øvrige følge. Efter vielsen går alle hjem. får baltøjet på og kommer igjen kl. 4. For bordenden i...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Det er gammel skik i Kalundborg-egnen at have vejr. Mændene havde vejr fra 1ste marts, konerne fra 1ste februar. Den, som ikke havde godt vejr, blev sat i hønsehuset. Jeg har selv set, at en pige blev sat i hønsehuset, fordi hun havde snevejr, og jeg kjender flere gårdmænd, som har været der. Hvor længe de skulde stå der, afhang vist af, om vejret var...
