Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bodil Pinds ejede huset, og hendes søster var gift med én, der hed Svend, og sad til leje der ved hende. Men de kunde ikke komme til rette, og så hængte han sig. Hun solgte nu huset til en anden, men forbeholdt sig et lille kammer. A var den gang en snes år og var godt lidt af hende og kjørte torv hjem for hende. Da så a fluen sidde i hendes seng, det...
En gang var der en præst, som skulde henmane en gjenganger. Så vilde hans kone med, det måtte hun ikke så gjærne, men når hun alligevel vilde, så skulde hun lægge sig ved hans fødder, når de kom hen til gjengangeren. Da de så kom derhen, så sagde gjengangeren: "Hvad skal hun?" (Når en gjenganger kunde sætte præsten i forlegenhed, at han ikke vidste svar,...
da.etk.DS_05_0_00688
Ejeren, forvalteren og ladefogden på Palsgård gik igjen og kom om natten ridende ind på gården i sådan fart, at ilden fløj fra hestenes sko. Det hørte hr. Jens i Assens, og han besluttede at mane dem. Befalede sin kusk at kjøre, sagde ham, hvad han skulde gjøre og gav ham sine handsker: "Du må ikke kjøre, inden jeg kommer og tager dem og siger: Kjør nu i...
Forhen var Staby meget berygtet for alle de tyverier der udøvedes. Ej alene fortælles der om det bekjendte tyveri af præstegården, men også om de mange får, der stadig blev borte for folk. En mand, der boede tæt ved skolen, havde tre får, der stod ude en nat, og om morgenen var kun tøjrene tilbage. Det opklaredes aldrig, hvem der havde stjålet dem, men...
Det var i 1812, da Kosakkerne var her, at der kom to Jøder til Fårhus kro en aften sildig. De var kjørende og havde alenvarer med sig. Kroen ejedes af to brødre og en søster, og de betalte snart deres store gjæld af, ligesom der også tre dage efter Jødernes ankomst blev solgt to gode heste af krofolkene på Flensborg marked. Tre år derefter solgte de...
Dynes Iversen i Gjenner havde gården nr. 43 b, den gang 2 ottinger stor, og stolede på sin klogskab, styrke og sin gårds gjævhed. Derfor arbejdede han lidt eller intet og bespottede andres flid. Da han kom i forlegenhed, solgte han en stor del af sine jorder, men det hjalp kun lidt. Endelig havde en karl, som han herbergerede, stjålet en bog (det var en...
Der er nu en udbredt familie med navnet Oøndt i Gjenner og andetsteds i sognet. Den skal have fået sit navn på følgende måde En ungkarl ved navn FaJle,ova han var fra Gjenner eller ej, véd jeg ikke, tjente som ladefoged på en herregård etsteds, jeg troer i Holsten. Der tjente også en pige, hvis navn jeg ikke véd, og hun blev forelsket i denne Falle....
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
En karl vilde gå op i kirken at ræde præsten, men da var præsten der ikke, og han kom til en gjenganger og kom i stor forlegenhed. Præsten mærkede det og måtte op at hjælpe ham. Men han havde så svært ved det, at han blev syg og kort efter døde. Juliane Marie Povlsdatter, Vogslev.
da.etk.DS_04_0_01153
Mester Mads bavde en broder ovre i Jylland, der en gang var kommen i forlegenhed. Så sagde han: »Havde a bare min broder, mester Mads, heri« og med det samme stod han ved ham. Han bad nemlig hans karl om at spænde for vognen og kjøre til havet med ham. Det gjorde han, og da de så kom derned til Pungebjærg, sagde han til karlen: »Nu kan du blive holdende...
Af Linderne er der en gang givet et legat til Hjerm kirke, og det er der begået underslæb med af provst Schou, som altid var i forlegenhed for penge. Der står en indskrift på en sten i den nordlige kirkemur, og deraf er udskrabt en linje. Det fik provsten et par mænd til at gjøre, den ene var sognefoged og hed Niels Husmand. Der stod, at pengene skulde...
da.etk.DS_04_0_01033
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
Niels Jensen Hald var ikke andet end en almindelig bonde. Sølvtojet, som bley fundet, bar hans navn og så Mette Kristensdatter samt årstallet 1656. Han faldt om og døde af angst i hans have, da Svenskerne kom. Der fandtes på kirkeloftet et jagtbælte af læder med fløjel og sølvspænder og en stor kjæde til at hænge ordener i, som kunde nå to gange om...
da.etk.DS_04_0_00383
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
På Øland mark var et sted, hvor man sagde, at der hver st.-Hans aften skød en kjedel op af jorden fuld af guld og skatte, og ovenpå den lå en lille sort hund. Så var der en mand, der var kommen i forlegenhed, han skulde af med hans landgilde, og han havde ingen penge. Det hørte hans lille datter, og da hun nu vidste af den skat at sige, og det igjen blev...
Da Funder kirke skulde bygges, samledes alle sognets beboere for at bestemme, hvor den skulde ligge, og de besluttede da at lægge den et lille stykke vesten for Funder by. Efter at der var kjørt en mængde store sten på byggepladsen, og stenhuggerne havde hugget dem til, og i nogle indhugget nogle mærkelige figurer, begyndte murmesteren opførelsen af...
I en gård i Tern by var det forfærdeligt, som det spøgede. Manden var død, og folk havde allehånde tanker ved dette dødsfald. £t par karle, som lå i karlekammeret om natten, var flere gange i en slem forlegenhed, når midnatstimen slog, og de kunde se, at det var manden, der gik igjen. Somme tider var han i stalden hos hestene, somme tider i nødset hos...
da.etk.DS_02_H_00092
En hjempermitteret soldat og en karl vandrede hen ad landevejen. Så blev de trætte og lagde sig til hvile ved siden af vejen. Da faldt karlen i sovn, og soldaten så en mus lobe ud af munden på ham. Han tog da sin kaskjet af og dækkede hans ansigt til med, fulgte der næst med musen gjennem skov og krat hen til en bæk, og da han kunde se, den var i...
A kom ned fra Fredbjærg med mit redskab på nakken og vilde hjem. Da a kommer forbi Fugslkoj og går over Fuglsjavning, og det var ligeså månelyst, da kom Knarkvognen, men den sagde ingen ting, tor den kom lige tæt til mig. Men så begyndte den at knarke og tog på som den slemmeste vogn og lod, te det var farligt. A stod al stille og så på det. A kunde ikke...
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
