Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Menigheden havde klaget til bispen over pastor Pontoppidan i Asp, og bispen gav personlig mode i Vejrum præstegård for at tage imod de klagende. Imidlertid havde præsten fået nys om, hvad der var i gjære, og han begav sig straks til fods derhen. Da han kom der, var folkene inde hos biskoppen. Præsten trådte ind uden at pikke på, men bispen viste ham...
Biskop Daugård var på visitats i Bording kirke og overhørte børnene. Så var der nogle privat underviste, der brugte Pontoppidans forklaring. Deres lærer skulde katekisere med dem i kirken, men det blev ikke til stort, og så begynder bispen selv at snakke med dem. Han vil lede dem ind på: Hvorved skal en ung holde sin sti ren, men han kan ikke få dem...
En skoleholder i Le, der hed Abrahamsen, havde forst været havekarl i Ulstrup, og så blev han ansat som skoleholder. En gang vilde provst Roed i Langå holde visitats i hans skole, og læreren skulde da tale med børnene om det andet bud. Nu står der i Pontoppidans forklaring til dette bud i den gamle udgave skuffe for bedrage, og da børnene nu havde læst...
En gang om året fik skolebørnene mjød i skolen, og jeg var ængstelig for, at de skulde drikke for meget. En dreng, der kom til præsten med en kurv, hvori var en hane, fordi han gik til præst, blev af denne spurgt, hvorfor han ikke havde sin lærebog med. Jo, den var så simpel, han havde stødt den på æ håner. Præsten troede, at det var hanen i kurven, han...
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
For flere år tilbage var der en præst i SønderHarritslev, der hed Weise, og tæt ved præstegården boede en husmand ved navn Anders Kusk. Denne Weise var vidt bekjendt for sin særhed. Således fortælles der om ham, at han en gang var til stede ved lysestøbning i kjøkkenet. Efter at støbningen var endt, hjalp præsten til med at samle lysene på spiler, og han...
Jeg spurgte en rakker, Jens Frederik, om, hvormange børn han havde. Han svarede: Syv børn foruden en i Kjøbenhavn, som sidder i brændevin. Da jeg vilde have nærmere forklaring over dette, fortalte han, at det barn havde han fået 10 daler for. Det var sendt ind til et museum. Han sagde fremdeles, at det havde været skjønt at få sit barn at se igjen,...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Nar bonderne blev bojet fra Hemingsholm og skulde kjøre til Ringkjøbing med landgildekornet, Så skulde de kjøre vejen ad Abildtrup i Vorgod sogn og tage et læs lim (o: mergel) med dem hjem. Så tykte forvalteren, nar de kom, at det var sådan bitte sma læs, de havde pa. Men de svarede, at det kunde de ikke gjøre ved, for deres vogne var små, og når de...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
På en gammel Herregård i Fy en var der et Værelse, som var berygtet for Spøgeri. Den Gård skal en Gang have været beboet af en Engelke Galt, som efter Sagnet skal have dandset sig ihjel. I Begyndelsen af forrige Århundrede blev der på Gården afholdt et Bal, og blandt Gjæsterne var en ung Dame fra en anden Herregård, som fik det berygtede Værelse anvist...
Det var imellem 1825 og 1830, da havde de i Bevtoft Mølle to vældig store fede Svin, og de kunde sådan gå fra Svinehuset ud i en Indhegning uden for og røre sig. Da de var nu bleven så fede, som de skulde være, skulde de jo slagtes, og Dagen blev bestemt, men så lige før blev de stjålne om Natten og forsvandt sporløst. Tyvene havde gået ind i Svinehuset...
En Kjobmand Holst fra Balling i Salling, der tillige var Møller og Vognmand (Fuurmand), var kj ørende til Ringkjøbing med Huder og Skind og Uld og andre Varer og skulde have Tobak med sig hjem igjen fra Hov Husteds Tobaksfabrik, der var den mest ansete i hele Jylland. På Tilbagevejen, som han var kj ørende over Hjelle Hede (Hjelm Hede) og var kommen...
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
Der boede en Præst i Vilbjærg, der hed Linde, han havde en Karl i mange År, der hed Otto, a kj endte ham godt. Så skulde Præsten præke i Vakansen i Tvis, og de skulde forfærdelig tidlig af Sted om Morgenen. Da de kommer ud på Vejen, kommer en lille Dreng med en rød Lue på og render tværs over den. Karlen vilde standse Hestene, for der blev ved at komme...
En Herremands Datter fra Abildholt skulde giftes med en gammel rig Herremand, han var vist fra Hessel. Hun var rigtignok Kjæreste med en ung Bidder, men ham måtte hun ikke få. Den Dag, hun så skulde giftes, var det en stærk Tåge, og så passede Kjæresten sit Snit. Da hun kom ned over Dalen ved Gjedebjærg, var han til Rede med hans Svende og snappede hende...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj...
Lige norden for den nye Landevej, der nu går fra Vejle til Bræsten, på Kjærbølling Mark omtrent midtvejs mellem Skibet Station og Kjærbølling By ligger på højre Side af Vejen, en 30 Alen inde på Marken, 3 Huller i Flugt med hinanden. Den første eller vestligste kaldes Parykmagerhul, og det har Navn af, at her skal efter Sagnet en Parykmager fra Kolding...
