Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
85 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forklare
Lav Kjeld Holm i Stavning var en dreng, da kom kjedelføreren og overnattede ved hans forældre. Så var der snak imellem dem om, at der skulde være stænderforsamling. Kjelds fader spørger så om, kvart nytte det skulde være til det stænderi, og det forklarede de ham så. “Ja”, siger han, “det forer vel til mundkrig og pennekrig, som det plejer”. Niels Madsen...
da.etk.JAT_06_0_01125
Der kom bud il bønderne fra alle herremændene her i egnen, at slaverne var brudt ud, og de kommanderede dem til at møde ved herregårdene og forsvare dem, for det hed sig. at det var herregårdene, de vilde brænde af. Nogle efterkom opfordringen* andre ikke. Til mig, som boede nær ved gården Hcjselt i Torslev, kom der bud fra manden, men jeg svarede, at...
Da pastoi Svejstrup i Nørup en gang holdt eksamen i Rygbjærg skele, kom der en dreng og blev overhørt, som ikke havde gået i skole, og moderen mødte selv med ham. Hun syntes, at ban kom godt fra det, og sagde til sidst: “Han kan også sige, hvor længe Adam og Eva var i paradis, inden de syndede”. — “Det véd jeg ikke en gang”, sagde præsten. Hun spørger så...
da.etk.JAT_06_0_00670
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: “Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
da.etk.JAT_06_0_00419
En ny præst, der var kommen til Endelave, gik en dag ud for at se til en syg gårdmandskone. “Nå, hvordan går det, min kjære kone?” siger han. “A, det går ikke ret godt, hr. pastor, for det er jo dether jæjt.”. — “Ja”, siger præsten, “gigt er en slem plage”. — “Ja, der er jo to slavels, hr. pastor”, siger hun igjen der henne i sengen. “Er der to slags?...
da.etk.JAT_06_0_00322
En mand og en kone havde flere børn, både drenge og piger. xYlle pigerne var velskabte i alle måder, men drengene var døvstumme. Forældrene var meget fortvivlede herover, og omsider gik manden til præsten og forklarede ham, at han troede, det var en Guds straf, at hans sønner sådan allesammen var døv stumme, fordi han som barn havde skåret tungen af alle...
En uhrmager i Bjertrup gav sig ud for at kunne vise igjen, og når nogen havde taget noget, søgte de til ham. En gang var der stjålet noget på en gård, og så blev ban hentet. Alle folkene skulde så sætte sig om et bord og lægge hænderne på bordet. Så hentede han en langskaftet økse og forklarede dem, at den vilde falde ned og hugge hænderne af den, der...
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
da.etk.JAT_04_0_00357
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
da.etk.JAT_04_0_00346
I Tirstrup synger hornene om fastelavn: Alle vi Tirstrup drenge forsamles her i dag for eder at ville forklare, hvorfor vi her omgå, vi en stor sorrig fik i dette øjeblik, vor tonde gik i stykker, som vi fra Århus fik. Vi er derfor udgangne, men ej af overmod vi tror eder til, at T os hjælpe vil alt med en liden gave, alt som I synes selv. Efter gavens...
da.etk.JAT_04_0_00140
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
da.etk.JAT_03_0_00135
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det...
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
da.etk.JAT_02_0_00050
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
En skoleholder i Le, der hed Abrahamsen, havde forst været havekarl i Ulstrup, og så blev han ansat som skoleholder. En gang vilde provst Roed i Langå holde visitats i hans skole, og læreren skulde da tale med børnene om det andet bud. Nu står der i Pontoppidans forklaring til dette bud i den gamle udgave skuffe for bedrage, og da børnene nu havde læst...
da.etk.JAH_06_0_00615
En lærer var på folketælling 1860 og kom da ind til en gammel mand og kone. „God dag, Per og Kristiane! nu kommer jeg for at skrive jer i mandtal". — ,.Det behøves ikke, min gode ven", siger Per, ,,for nu er jeg hen imod 76 år, og Kristiane er fyldt de 76. Degnen kommer hvert 5te år. og De kan godt spare Dem ulejligheden, for vi to gamle kan ikke...
da.etk.JAH_06_0_00231
Hus-Spillemand kom kjørende med stude og spurgte om vej efter Vejle, skjøndt han kjendte vejen godt. Men han var en træjring. Det var nu ikke godt at sige ham besked om så lang en vej, men så viste de ham da østpå. Da han kom tæt til Norholm, kjørte han ligefrem og ikke med den vej, der stak fra ad Sønder-Omme. Så kom han ind i gården og holdt uden for...
da.etk.JAH_06_0_00145
3