Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand var ude at kjøre med sin kone, som var frugtsommelig. Da de kjørte hjem om natten, vilde manden gå afsides et ojeblik, og han sagde da til konen, at hvis der skulde komme noget efter hende .... Den vilde splitte konen ad cg komme til at æde barnehjærtet..... Næste morgen, da de spiste frokost, så konen, at manden havde trævler af forklædet...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
Da kong Voldemar efter sin død drog omkring på jagt, havde han også sin vej igjennem Jens Bryggers gård i Stensby. En gang traf det, han kom der igjennem, da konen var i færd med at brygge, og det var just Voldermissedag. Voldemar kom ind og forlangte noget at drikke, som han også fik. Så bad han hende at holde sit forklæde op, og det gjorde hun også....
"Vandet fra jert kalvehus drypper ned i hovederne på mine børn, og så skråler de, indtil jeg har klemt kalven ihjel." .... Det lignede grå sten, hun havde i forklædet. Blev vred og kastede det ind i hønsereden. "Der kan det ligge, det mog." D. J.
Tæt øst for Høje by i Lunde sogn, findes en stor grusbanke, som man kalder Gammelhøj. Her boede en gang en bjærgmand, og han hentede en kone i nabolaget ind i Gammelhøj for at svøbe børn. Da konen var færdig dermed og skulde hjem, gav bjærgmanden hende et forklædefuldt kul. Konen mente ikke, det var umagen værd at bære dem hjem, og kastede dem derfor fra...
En bjærgmandskone skulde have en lille .... Så fik hun nogle høvlspåner, men smed dem. Der hængte én ved forklædet. Hun havde smurt hendes ene øje, men krukken faldt fra hende og gik i stykker, og så fik hun ikke det andet smurt. Konen træffede bjærgmanden til Varde marked og snakkede til ham. Så spørger han om, hvordan hun kunde se ham..... Så slog han...
Min plejemoder fortalte også en anden bjærgmandshistorie. Der kom en aften en bjærgmand til en kone og bej hende så meget om at folge med og hjælpe hans kone i barnsnod. Hun gjør det, og lav det var overstået, siger bjærgmanden: "Hold nu dit forklæde op!> Hun fik det da fyldt af høvlspåner, men smider dem udenfor. Om morgenen efter hængte der en spån...
Bjærgmanden fra Garlbjærg hans kone var en gang i barnsnod, og så vilde han over til en kone i Debel og forlange hende til at komme og hjælpe. Der var en lille å imellem. Hun turde ikke vove at sige nej og fulgte med. Nu havde han lovet at skaffe hende lige så godt hen som hjem. Da hun var færdig, vilde han give hende en foræring. "Her har du noget, for...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
Der kom én om natten til vinduet i en gård i Brovst og spurgte, om konen vilde ikke hjælpe hans kone, hun var i barnnod. Det vilde huu ikke svar gjærne. Ja, dersom hun vilde, måtte hun få alt det sølv og guld, hun kunde bære hjem. Så fulgte hun også med ham. Hun var nu en klog kone, og så havde hun hort, at når man gik op igjen, skulde man spænde sit...
I Tjørnehoved i Allerslev boede en gårdkone, som hed Mærte, og hun plejede at hjælpe barselkoner. En dag, hun gik nede i sin have og gravede, var hun nær ved at have hugget en stor, tyk skruptusse, der kom frem lige for hendes fod, helt fordærvet med spaden, men så bøjede hun sig og tog tussen bort med sin hånd, idet hun sagde: "Skade vil jeg ikke gjore...
Der var en dreng vesten for Skibsted, hans fader kaldte de Kjååld-Jens, han kunde rende til og tage i benene af præstens bæster, og de kunde sparke ham langt hen, men hån skogrede kun af det og kunde ingen skade tage. Det var, for det han var forbyt. En aften var han kroben op på en hanebjælke, og så holdt søsteren forklædet ud. han skulde have at...
Der var en kone her inde fra Hårup, hun var ude at flytte kalvene en sommermorgen ved en høj her vesten for gården, der kaldtes Eghøj, men nu ikke længere er til, for de har kjort den ned i mosen. Da hun så kommer der til højen, ligger der en rod dreng ved et skrin, og ham tager hun op i hendes forklæde, klapper ham og løser forklædet og lægger ham på...
En kone ser på en høj en hoben guld- og sølvpenge. Får travlt med at tage nogle i sit forklæde og iler hjem. Undervejs bliver forklædet så let. Ser efter og opdager kun nogle små stykker kul. Angrer, at hun ikke har lagt en stoppenål eller et andet stykke jærn imellem pengene. Nik. Christensen.
En aften kom en pige fra Støvring øst for Randers forbi en lille høj, som er på Søren Tybos agre øst for byen. Da så hun en flat, nogle lagner m. m. belagte med penge - det var bjærgfolkenes, der havde dem ude for at vejres. Hun så sig om, og da hun ingen blev va'r, lagde hun sig ned på knæ og skrabede i hast forklædet fuldt, hvorpå hun løb hjem til...
På halvøen Hindsholm på Fyen har fordum været en mængde jættestuer og dysser, og adskillige er endnu bevarede. Når man kommer ad den højt liggende landevej forbi Martofte og Brockdorff ud ad Fyenshoved til, ser man til begge sider af vejen på de smalle laudstykker mellem vejen og vandet mægtige gravhøje og rester af dysser. Især vil man lægge mærke til...
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
