Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Kristian Kristiansen Mosen er født den 21. februar 1825 i Lille-ilosen i Hellevad. I daglig talekaldes han Mossi-Jens. Han er gift med Lovise Sørensdatter i Oster-Brønderslev. De boede først i Dronninglund, hvor hun den gang var jordemoder, og efter at have været der i 17 år flyttede de til det sted, hvor de nu har været i 21. Han er meget...
da.etk.JAT_06_0_00899
En gammel mand, Mads Østergård, var meget overtroisk. Han kunde tydelig se bjærgfolk og kunde se dem stå i en hel række fra gården til møllen. En nat vågner han ved, at der er en skrumlen oppe i storstuen. Han troede jo straks, det var den Gamle selv, der' var på spil, og kaldte på konen: Gjertrud, kom op og tænd lys, og han kom også selv op og...
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
Omkring ved 1823 gik stakkelsfjælen af brug her i Væt. Den gik på omgang og blev flyt hver dag lige ved aften. Folkene, der havde den, passede på at blive af med den inden aften, for hvis der kom nogen tiggere forinden, skulde de huse dem cm natten. Når der kom en tigger til byen, spurgte han om, hve der havde fjælen, og så var der nok, der kunde vise...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Forhen liar de haft pintseboder. og der er mange steder i vor udmark, der bærer kjendelige spor af det endnu. Til sådan højtid gik de unge i forvejen om og tiggede smør, ost, æg og kyllinger, og hvad de kunde få fat i. Forinden samlingen gik for sig, aftalte de jo, hvor mange der skulde med, og så hk de en kok med dem, der kunde lave dem macten. Så havde...
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
For mange år tilbage boede i Østergade i Ringkjøbing en mand, som bed Knud Bager. Han bagte nogle små hårde kager, som han kaldte Danske Kager," hvilke han solgte tilligemed mjød i snapse til unge folk, der undertiden sang følgende rim for og om ham: Knud Bager er en herlig mand, han bager de Danske Kager og dejner dem i vand, han poder dem foruden med...
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
Hovmølle i Ovtrup lå nede ved stranden, så at Limfjorden skvulpede ind mod havediget. En gang gik vandet ind i stuen, og da manden trådte ud af sengen om morgenen, trådte han i vandet, det gik helt til nederkanten af sengen. Det var jo så mørkt, at han ikke kunde se det forinden. Så nødtes folkene til at flytte længere op. Det havde da væltet den hele...
Vi havde en i Skader, der hed Lavst Hyvl, han slog hans plovkusk Per Tosti ihjel. De pløjede på nogle agre, der gik ned til åen, og så slæbte ban ham der ned og puttede ham ind under en ellebusk. Derefter rømte Lavst, men forinden mødte han hjemme med alle 4 bæsterne og spurgte efter kusken. Men da de begyndte at spørge ham vel meget ud, så stak han af....
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
I Skarrild blev ingen budt til julegilde, men der blev sagt til de unge, at der var julestue der og der, og så samledes alle de unge, der var i byen, og tog de fremmede med, der også kunde være der. Det første de kom, blev der budt dem en tør rundenoms-sigtekage og en dram, og så spiste de, hvad de havde lyst til, resten puttede de i deres kjolelomme. Så...
Efter begravelsen om søndagen sidder de efterladte forinden i stolene og bliver altid siddende ned, når de andre står op, og det gjør de gjærne et helt fjerdingår. De skal til kirken at SØrge. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_04_0_00284
I den første legestue, der holdtes efter november, blev den udvalgt, der skulde være gåådbasse til næste år. Det gik sådan til, at de andre karle, uden at han tænkte derpå, sprang hen og løftede ham så højt op, at han stødte hovedet mod loftet. Altså måtte de indbyrdes forinden have gjort en aftale derom, som han var udenfor. I samme legestue blev også...
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
Den gamle agerumlade på Lønborggård var hugget af en Nordmand. Han kom der tidlig om foråret. Der var en jomfru til at styre husholdningen og se det hele efter, og hun gav ondt af sig, for hun tykte ikke, de bestilte noget. Ja, han kunde gjærne rejse af, sagde han, men om hun forinden vilde sy ham en skjorte. Så kom han med lærredet og en egse, lagde det...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
