Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
82 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forholde
Lav a var en lille Tøs, var a ovre ved mine Bedsteforældre i Snede. En Dag a sad og speltede, så siger de andre, der var i Stuen: »Hvad var det endda, der gav sådant et Skrald?« De havde hørt Skraldet, men så' ingen Ting, men a så' det, og så fortalte a, hvad a havde set. Det var Kattetruget, der stod under Bordet, som hoppede i Vejret — for i ældre Tid...
da.etk.DSnr_02_H_00352
Det var jo et Sted i Vesterø, de havde en Nisse, men Konen var kjed af at have ham, fordi han altid skulde have Grod til hans Nætter. Så en Dag kom hendes Søster der i Besøg, og hun fik Nissen med sig hjem og havde ham i lang Tid, men så blev hun også kjed af ham. Derfra kom han så over til Naboen, som var Kjobmand og desuden havde Landbrug. Der skar...
da.etk.DSnr_02_B_00125
Der gik en Hjørde på Stoksted Mark, og så kom han om ved en Høj. Der blev Uro i Højen i det samme, og han så én, der løb der ude og råbte: »Min Hat, min Hat, min Hat!« Drengen så nu en Hat, der lå på den anden Side af Højen, og den tog han. Der var Gilde i Stoksted, og der løb han ned. Gjæsterne kom til Bords. De spiste så meget, og Drengen stod bag ved...
Nogle Børn vilde gå til deres Hjem en Aften sildig. Da hørte de noget jamre sig og fik Øje på et Lys, der brændte oppe i Gavlvinduet i en Gård i Byen, og der sad to små Børn der oppe, det var dem, der jamrede sig. De skyndte sig nu hjem og fortalte, hvad de havde set, men da deres Fader tillige med en anden Mand gik derop for at se, om det var sandt,...
da.etk.DSnr_01_0_00293
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
da.etk.DS_07_0_01561
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
da.etk.DS_07_0_01359
I Hodde var en mand, der kunde ingen kalve dræje (drage op). Han kunde nok få dem til at leve en tid, men når de kom så vidt, at de skulde ud på græs, blev de helt desperate og rendte omkring, til de blev løse, og stak så af ned ad Hodde by til og så ud i åen. Det tog jo alt opdræt i gården for dem. Så søgte de råd hos én, der bildte sig ind, at han var...
da.etk.DS_07_0_01356
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
da.etk.DS_07_0_01289
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
Der var en grumme gammel kone i Risgård, hun var da så meget en slemme pulverheks. Så træffer det en morgen, de var komne jævnt tidlig op, at nabomanden ser, hun sidder henne på vejen og skraber og gjør kors over vejen, og det træffer sådan, at det var den dag, de skulde begynde at kjøre mog om foråret. Så kommer manden ind og siger til hans egen kone,...
da.etk.DS_07_0_00729
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« — »Hvis er den?« — »Det er vor nabomands.« — »Ja,...
Ved Kokled i Bindslev sogn var en mand, som hed Lars Kristian Sørensen. Han havde meget uheld med hans kreaturer, og han mente jo, at det var ikke gået til på naturlig måde, så snart han fik et mist. Aldrig så såre et kreatur døde, så slæbte han det over landevejen hen i nogle hedebrinker norden forgården og vejen. Men nu vilde han gjærne se færd til,...
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
En kone fra Hobro var oppe hos Vindblæs-konen for at få hende til at vise noget igjen, som var stjålet fra dem. Skjøndt det vat konen meget om at gjore at få det at vide straks, kunde hun dog ikke bevæge den kloge kone dertil, hvorimod hun lovede, at hendes mand nok skulde vide det, når hun kom hjem. Til sidst lykkedes det dog konen at få den kloge kone...
I Nybølle var en kone, som skyldtes for, at hun kunde hekse, og mange var bange for hende. Skytten på Nybøllegærcl sagde altid, at det kuns var overtro, men en dag fik han troen i hænde. Han skulde nemlig på jagt, og da møder han den gamle heks. Hun tog hen ora løbet på hans bøsse, og efter den dag kunde han aldrig træffe noget, ihvad han så sigtede på....
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
da.etk.DS_06_0_00640
Da jeg var en stor knægt og tjente i Allerup en god mil fra Odense, fortalte farfar, vat der noget efter jul et stort gilde, hvor jeg tjente, og tredje dags aften skulde jeg kjøre kogckonen hjem, hvad jeg rigtig nok ikke holdt af, da jeg hellere vilde blive hjemme og more mig i gildesgården; men én skulde jo til det. Samme kogekone boede på Sønder- Nærå...
da.etk.DS_05_0_02047
Der var to mænd i Rold, der svirede sådan. Den ene var snedker, og den anden blev så syg og døde. Snedkeren havde lovet, han skulde lave hans ligkiste, men han tænkte ikke mere over det, og brød sig ikke om at gjøre noget ved kisten. Lige to dage før manden skulde begraves, hører de inde i huset ved siden af, te det giver sig til at hævle og arbejde med...
På Kværs er et loftskammer, hvor ingen mennesker kan ligge. Min fader var der en sommer som hostkarl. Pagteren sporger ham, om han kan ligge i det værelse, for ellers havde de ingen lejlighed. Jo, det kunde han nok, og han tager sig også på at ligge der. Så kom han jo i seng, men så snart kl. blev tolv, kunde han høre én nærme sig til sengen, trin for...
da.etk.DS_05_0_01804
Der var megen snak om skidteri, der g\k i Sønder-Vrå. Sønden rollingen gik en skikkelse uden arme, og inde i rollingen var en trappe op på loftet, der gik skikkelsen op, og dens kjole slæbte op ad trinene. Man sagde, at der var en jomfru, som havde druknet sig i haven i en bitte aflang dam. Enken, som nu ejede gården, og som a tjente, hed madam Glerup,...
3