Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
58 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forhold
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
da.etk.JAT_06_0_01160
Kristen Ebbesen er født den 6. maj 1826 i det samme sted i Egtved nord for kirken, hvor han endnu boer. Han har været ejer af stedet siden 1854 og været enkemand nu i 12 år. Han og en voksen søn har selv bestyret husvæsenet, kjærnet, lavet mad, malket o. s. v. Sønnen har i den senere tid været noget dårlig i hovedet, og da Kristen altså er ene om det...
da.etk.JAT_06_0_00931
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
Sådan hen i tredserne døde der en gammel kone i Almind fattighus, de kaldte Grete Tøndes. Hun havde fået det tilnavn efter sin moder, som de kaldte for tøndekonen, og jeg kan så godt huske Grete, for hun var sådan en rar gammel kone, så fredelig og venlig imod os børn. Hendes moder var bleven født i dølgsmål under helt mærkelige forhold. Moderen til...
da.etk.JAT_06_0_00324
Blandt resterne fra fællesskabets tid er også måden, hvorpå vejene bliver vedligeholdte på Samsø. Vejene er inddelte således, at hver mand har tre stykker af byens veje og i forhold til hartkorn at vedligeholde, ét til hvert år. Stykkerne findes på forskjellige steder, og hvert/ tredje år bliver der fra havet kjørt et lag småsten og grus derpå. Hver...
da.etk.JAT_05_0_00430
Mølleren i Langkjær mølle, Thomas Langkjær, var anset for at have Cyprianus, og derfor lykkedes alting for ham: Da han nu var død, begyndte det at spøge, særlig i møllen og i det til den horende hammerværk. Man borte hamrene gå om natten, ligesom man og sa en sort puddelbund vandre fra mollen op over bankerne til Store-Langkjærs mergelgrave. Folkene var...
da.etk.JAT_05_0_00254
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
da.etk.JAT_04_0_00179
Før Høluud Søgård i Vorbasse blev kjøbt af en kjøbenhavnsk grosserer, var der meget gammeldags forhold i husene. I stuen var der to alkove-senge, og i den ene af dem stod en kalv, meu i den anden lå pigerne. Der blev næsten aldrig moget ved kalven, og en gang a var derinde, var skidtet vokset så højt op ved den, at det lå højere end sengklæderne i den...
da.etk.JAT_03_0_01711
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
da.etk.JAT_02_0_00250
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: “Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø”. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Pastor Møller i Agri var meget skikkelig. Han åd sit øllebrød og gik i knæbugser. Så havde han også en årgang prækener, som altid blev brugt. Annegset Egens lå så langt henne, og der kom præsten da ikke ret tit, men så forrettede degnen Lund for det meste tjenesten der. Han fik en stor bog under armen og havde nogle grumme lette ben. Lund havde hørt...
da.etk.JAH_06_0_00840
Til Brøndum, Sim og Torup havde herskabet på Lindenborg kaldsret til 1849. En gang kaldtes hertil en præst ved navn hr. Stevelin med den forpligtelse at ægte en kammerjomfru fra herregården. Så skete det tit i gi. dage. Det var et berygtet fruentimmer, som nok havde stået i utilladeligt forhold til herremanden. Derfor sørgede præsten over den...
Jeg tik forst plads som lærer i Finderup. De havde en fordrukken lærer, der hed Knap, og så fik 6 familier i Agerskov mig dertil, for deres børn lærte ikke noget. Jens Agerskov havde nemlig spurgt min fader, om han ikke havde en knægt, der kunde komme ud og læse for dem. Jeg kom så til at gå på omgang der og fik 4 rigsdaler i løn, og hver søndag flyttede...
da.etk.JAH_06_0_00595
Der var intet fattighus i Brovst for 50 år siden, og de rørige gamle, som ikke kunde forsørge sig selv, gik på omgang året rundt og fik kost og ophold i forhold til gårdenes størrelse. En sådan gammel stakkel var gamle Iver, der gjærne var hos os en 14 dages tid eller længere én gang om året. Han sad gjærne om dagen ene i folkestuen og fordrev tiden med...
da.etk.JAH_05_0_00517
En datter af Lang på Rybjærg, Marie, blev gift med en skolelærer i samme sogn, som hendes bedstefader boede. Efter hans død kjøbte en Wedel gården. Han syntes godt om degnekonen og tilbød hendes mand 1000 daler for at afstå hende. Manden syntes, at det var bedst at tage imod pengene, når der var et sådant forhold til stede, men tog sig selv af dage (skød...
En herremand på Lønborggård blev for usædeligt forhold dømt til at kysse den bla jomfru. Da ovrigheden så var der for at ordne hans sager, kom den ud til avlskarlen, som prik ude i kjorhuset for at rogte bovederne, og sagde til ham: "Nu er det dit det hele. Papirerne viste nemlig, da de blev åbnede, at herremanden havde testamenteret ham alt. Han blev så...
da.etk.JAH_02_0_00301
Der blev fordret en stor brandskat af Varde by, og da de ikke havde pengene, lånte de dem af herremanden på Lunderup og satte alle deres enge, der om imellem byen og gården, i pant for pengenes udbetaling, den skulde ske til en vis tid, og hvis han ikke fik pengene til tiden, så tog han engene. De kom godt nok med pengene og tykte, det var tidlig nok,...
da.etk.JAH_02_0_00245
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men...
Der går en Sti fra Hingeballe ned til Vinderslevsgårds Enge. Den skal det være meget farligt at færdes ad ved Nattetid, for man bliver altid skubbet ud fra Stien, idet der kommer en løbende i en sådan Fart, at det er grusseligt, og ham må man vige for. Herom fortælles en gammel Historie. Skytten på Vinderslevgård var bleven gode Venner med Skovfogdens...
da.etk.DSnr_05_0_01151
3