Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
En heksemester, der kaldtes Ørtoften og var nede fra Vendsyssel, kom til Vrå mølle og bildte mølleren ind, te hans nabo havde forgjort hans kreaturer. Så skulde de fylde deres grubekjedel med vand og fyre under den, og ligesom vandet så tæredes hen, skulde nabomanden også tæres hen. De gik og så efter Hans, men der blev ikke noget ved det med ham. Et...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En kone led af en forbigående sindssygdom, og manden søgte til distriktslægen i Tisted, der gav ham så godt et råd, at hun snart kom sig. Per havde imidlertid også henvendt sig til en klog mand, der mente, at hun var forgjort, og da nu doktoren havde taget sig på at helbrede legemet, vilde han besørge sjælens helbredelse. Dette fik doktoren at vide, og...
Der var megen sygdom hjemme, og når folk snakkede om, at de var forgjorte, så sagde min fader, idet han pegte på et sølvspænde, han havde arvet i tredje led: Her sidder det, som nok skal holde trolden borte fra mig. Mariane Agger, Bjærgby.
Krage-Niels er meget overtroisk. En gang han vilde til Randers og kom igjennem Harritslev, var der nogle knægte, der slog et par slanter vand, som dannede et kors, foran hans øg, og så gjorde han en omvej og kjørte om ad gyden for ikke at komme derover. Kom der én og vilde kjøbe en ko af ham, og den gik op og lagde hånden på den, men ikke kjøbte den, så...
I Vrove boede mange rakkere, og det var skik, at når en mand havde en gammel krik, som skulde skydes, sendte han bud til rakkerne, at de skulde komme og tage huden af den. Så træffer det sig en dag, at en mand havde en krik, der skulde skydes, og han sendte bud til rakkerne. Der kom også snart en gammel kone, som skulde forrette arbejdet. Det var...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har...
En gammel mand i Ølgod havde som soldat løbet spidsrod imellem 400 mand og levede det endda over. Det var, fordi han rømte fra armeen. Han hed Knud Miltersen og blev 90 år, inden han døde. Han havde en brokskade, der hængte ligefrem ned til hans knæ, og det havde han fået af piskene, han var jo bleven så forfærdelig hudflettet. I min barndeni gik han på...
A har set en jæger skyde en hugorm ud af sin bøsse, da han troede, den var forgjort. Han havde haft uheld den dag og skød dårlig. Han stoppede den ned med sin ladestok. efter at have drillet den noget, og så listede den også derned. Derefter skod han den ud imod en sten, lige te det smadrede. A vilde have listet ham til at lade det være, men det var der...
Min Kone var Jordemoder i Foulum, og lav vi boede der, gik vi begge to en Dag hen at besøge Præstens. Et Sted ude på Marken var vi inde at kjøbe et Lispund Tælle, og det skulde så blive liggende, til vi kom tilbage. Nå, vi gik videre ad Ullis, og det blev sent om Aftenen, inden vi kom på Hjemvejen. Så kommer vi gjennem en Dal, og der lå en Kone Lig i en...
da.etk.DSnr_06_0_00728
Der boede en Kone, som de kaldte Ane Daniels, i en Mose i Flakkebjærg i et Lejehus, og hun kunde hegse. Hun var bleven vred på Ejeren og havde en Dag bestemt sig til at strø noget på Vejen for ham, som han skulde komme over. Det var nemlig den Dag, han skulde ned og hente Lejen, for da vidste hun jo, han kom. Om Formiddagen den samme Dag, da kom en Kone,...
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
Min Moders Slægt var fra en Gård i Kastrup, og på Nabogården boede en Mand, som alle anså for en Hegs. Han forhegsede tit Kræet i Byen, så de fik Vanstyrt. Så måtte de tit hen til en Mand, som boede i Øster-Mølby i Ogsenuad, der hed Hans Jensen, han kunde altid kere Kræet, og han vidste også nok, hvem det var, der havde forgjort det og kunde sige dem...
Da en Mand oppe i Sædding kom op en Morgen, lå en af hans Køer død ude i Stalden, og de havde ikke mærket, den var syg. Om Morgenen efter lå der atter én død på hver højre Side i alle Båsene. Han fik så sendt Bud efter Dyrlægen, og han undersøgte Køerne, men der var ikke noget at opdage. Så gik Manden til en klog Mand, som boede langt derfra. Da han...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Der var en Skibstømrer på Turø, der hed Niels Madsen, han havde en Datter, Kristine, der var på en 10, 12 År. Hun blev forgjort, så alting kom til at vende avet på hende. Når hun gik, så vendte Tæerne tilbage, og når hun læste, vendte det hvide ud af Øjnene, og når hun skulde tage på en Ske, så vendte Hænderne helt baglænds. Folk rådede ham da til, han...
