Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Præst her, der hed Rasmus Møller, og samtidig var der en Præst i Astrup, der også hed Møller. Ham her kaldte da Folk Røde-Rask og den anden Sorte-Rask. De kom ofte sammen og særlig, når de havde annammet deres Tiende, der var forfalden ved Kyndelmisse. De rejste da ud til Horsens, og hos en Gjæstgiver Kjeldsen på Søndergade morede de dem...
Pastor Winding i Tvede var en meget begavet Mand. En Gang havde han en kirkelig Forretning i Banders, og da gik han i Præstekjolen ind hos Vinhandler Studsgård og forlangte et Glas. Der sad nogle Officerer inde og gjorde Nar ad ham. Da trak han af Præstekjolen og sagde: Der ligger Præstekjolen, og her står Manden. Da han var en Kjæmpekarl, turde de ikke...
Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske...
Der kom en Gang en tysk General herned med en svensk Armé. På samme Tid var der en Enke efter en Admiral Lykke på Overgård. Så blev Generalen kjendt med hende og tvang hende til at tage sig. Men han var en slem én og var en hel Hegs, og de sagde, at han kunde være på flere Steder på én Gang. Da han var død, gik han igjen, og der blev Uro på Gården. Man...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
Der er et Kors rejst ude i Marken ved Skovsbo. Det var to Jomfruer, der oprejste det og udsatte en Kapital for dets Vedligeholdelse. I Bergs Tid blev det taget hjem, for det var forfalden, og så blev det lagt op på Loftet. Men nu blev der Spektakel, og så blev det sat ud på Pladsen igjen, og der blev sat nyt Jærngelænder uden om. Karl Carstensen,...
En Fjerdingvej syd for Heilet Kro i Sønderjylland boede en noget forfalden Træskomand. Han sendte en Aften ved Vintertid sin 10-årige Søn hen til Kroen efter en Flaske Brændevin. På Hjemvejen, da Drengen går hen ad Landevejen, møder han en Mand på en hvid Hest, der rider lige imod ham. Drengen blev bange for Hesten og vilde gå til Side, men Hesten var...
Langt ude på Landet et Steds lå der for mange År siden en gammel forfalden Vandmølle, og i den boede Møller-Per og hans Kone. Han var en klog Karl og blev efterhånden en velhavende Mand. Der var rigtignok ingen af hans Naboer, som kunde begribe, hvordan han blev det, og han selv begreb det heller ikke, men brød ikke sit Hoved med at udfinde Årsagen til...
da.etk.DSnr_02_B_00249
En gammel mand, Jens Ywsten (Justesen), der var noget forfalden, boede i Skjelhusene, hvor nu Mylenbjærg er. Når han var vred på konen, sagde ban, at hun skulde nok blive fri for ham, for ved det og det klokkeslæt skulde Fanden komme og hente ham. Han gik altid og galte og bandte på at Fanden skulde tage ham. Så var det en aften, konen hun sad og...
Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
Der har stået en galge på Oster-Gjernårup mark, Oster -Brønderslev. Den var bleven forfalden, og så vilde de have den gjort i stand. Den gang holdt de grandestævne, og manden i Ø.-Gjerndrup stod og klagede på galgen, han forlangte at få den repareret. Ja, den blev ikke brugt, sagde de andre. Å, den skulde nok komme i brug, sagde han. Da han gik hjem,...
Iældre tid har Bisgård været provstegård. Men så i begyndelsen af forrige århundrede klagedes der over, at den var for stor at overtage for en præst, han kunde ikke besætte den, og tillige med var den forfalden. Da blev det ordnet sådan, at der blev udlagt en gård i Besser til præstegård. Men da den var vel lille, blev der udlagt nok en gård, og...
da.etk.DS_03_0_01602
Stederne syd for Darum kirke i Nørre-grandelag kaldes Østergade, og sydvest for kirken er Vestergade. Vester på derfra og ud efter færgen til Sneum kaldes stederne Sviegade (for det var de mere fattige, som her boede) eller Refgade (da vejen derfra ud i nordvest kaldes Refvej). Osten for Refvej er et gammelt dige eller en vold, som kaldes Refdige. Det...
Ved Ørum kirke har været en kirkelade. Den blev stjålen bort, og de sidste rester forsvandt ved 1858, 59. Man ser spor af de gamle færdselsveje ned til Ørum fra alle sider. 1 laden hængte en lygte og brændte hver nat. Herremanden skulde levere brænde til arnestedet, som fandtes i den. De rejsende tog derind og logerede om natten, spiste maden af...
Der var bygget en udbygning til nord ved den østre ende af Sneibjærg kirke, de kaldte den en sakhus. Men den blev forfalden og er forlængst reven ned. Der inde stod tre gamle lig og fire børn fra Møltrup af Linie-familien. Familien var så flyttet fra gården, og kisterne kom da ud på kirkegården. Der blev lige gravet et hul så stort, at de kunde sætte...
I Ølgod er en storgård, som hedder Hejbol (o: Hedebøl), og sum for har været storre. Her boede Hejbol Bonde, som ejede sognets kirke. Han var ellers forfalden til drik, samme mand. Lys i kirken. . . . Kom godt hjem, men glemte sit løfte. Han levede et solle levnet, og det gik sådan tilbage for ham, at han gik fra gården, inden år var gået. Så blev han...
Peder Didriksen, der nu er død for et års tid siden, gravede sig en gang en bolig ind i en høj i Pårup, hvor der boede bjærgfolk. Disse blev meget vrede på ham, fordi han således forstyrrede dem, og bankede ham undertiden ganske forfærdelig. Da han var meget forfalden til drik, kom han ofte sent hjem om aftenen, og da havde bjærgmanden en gunstig...
