Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var et par koner i Måjbøl, der gik og sladrede om hinanden i byen. En dag mødte de ved deres fælles ildsted, og den ene med ildklemmen i hånden. Hun begyndte så at skjælde den anden ud: Du byssens trompet, som løber omkring med din vanartige mund og blæser så mange forfærdelige stykker, herunter, Kantoss! og så knækkede hun hende ned med klemmen....
Pastor Momme sad og spillede kort påskeløverdag. Præsten havde sådan forfærdeligt uheld og svære beter, og da han troede, at han kunde oprette sit tab, blev han ved, men det blev stadig værre. Omsider sagde medspillerne: Hvis De vil nævne trumf tre gange i prækenen i morgen, skal beterne blive Dem eftergivet. Han gik ind på forslaget og sagde sådan:...
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: Den er sort, den kalv, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: Satan...
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli...
da.etk.JAT_05_0_00473
Det var et år, der var knapt med foden, og der gik mange stoddere. De fleste af dem var nede fra Ejsing. Så kommer en af dem til Tørring præstegård og beder om et stykke brød. Pigen sagde nej, lian fik intet. Nej, han vilde ikke gå og bad nok en gang. Hun siger, te han måtte helst gå, for ellers kom provsten, og det var en stor, stærk mand. Ja, han vilde...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
De troedef at præsten læste nogle forfærdelige ord i bans bat, når ban stod ved graven. Præstens kusk spurgte barn en gang om, kvad ban læste der. Da svarede præsten: Jeg frasiger liget det jordiske og tilsiger det det himmelske.
da.etk.JAT_03_0_01492
Når vi slår, drejer vi ud kl. 3, 4 om eftermiddagen. Så bliver vi ved til kl. 12, ligger og hviler til kl. 1 eller to begynder igjen og kommer hjem til kl. 7. 8. Derpå sover vi til om eftermiddagen og skal sæ atter afstod. A'i kommer gjærne syngende og skrålende hjem. Forhen begyndte alle slanterne på én gang med arbejdet, og da var der et forfærdeligt...
da.etk.JAT_01_0_00250
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
En gammel degn i Ho, der hed Tessenius, havde bispevisitats, og børnene skulde synge en salme på kirkegulvet efter katekisationen. Så valgte han salmen: Alene Gud i Himmerig. Da børnene begyndte, stemmede hele menigheden i og sang som sædvanlig bag efter degnen uden bog. Der var nogle forfærdelige brægehalse imellem, og da tog degnen ret fat. Så sagde...
da.etk.JAH_06_0_00935
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
En kone siger til datteren, at hun skal gå op til præstekonen med nogle æg som en foræring. Så regnede det stærkt, den gang pigen gik, det var en hel søkregn. Da hun nu kommer ind til præstekonen, sa siger hun, hun skal værsågod at sætte sig ned. Nej tak, hun var så forrejen (o: forregnet), te hun kunde hverken sidde her stå. Det tykte jo madammen var...
Foldingbro bestod i sin tid kun af en krogård, men nu er det jo ikke alene en kro, men også en større landejendom. Der var legestue en aften og svir og drik, og så trak det op med et forfærdeligt tordenvejr. Men det førte kuns til, at de vilde have mere løjer af det, og de sagde spottende, at det var Vorherre og sant-Per, der var ved at kjøre deres klyne...
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Store-Abraham i Horne er den sidste kjæltring, der er begravet her. Han var født i Fruerlund, havde tjeneste en gang imellem og var i familie med Kasper Hodde, der blev myrdet i Dejbjærg hede. Han havde til sidst en gammel en, der hed Trine Let, at rejse med, og hende pryglede han, så det var sært, hun ikke løb fra ham. En gang satte han hans demant i...
Min moder fortalte, at hjemme til hendes faders i Kjærgård kom der tit nogle kjæltringer. De kunde have en halv snes på tiden. Når de lånte dem hus, og det gav et forfærdeligt knog, så kunde de have dem i 3, 4 dage. De løb så omkring i nabolaget og lånte dyner og sække og hylsklæder, for min fader kunde jo ikke nænne at jage dem ud. Dyner fik de dog...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
