Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ned gjennem Tinning og Norringure Skov fra »Skovfryd« til Hinnerup har der fra gammel Tid gået en Vej, som kaldes Grevevejen, og af hvilken der på enkelte Steder i Skoven endnu sees Spor. Til den Vej er knyttet det Sagn, at en Herremand, som man kalder »den onde Parsberg«, og som i gamle Dage boede på Jernit, i mørke, stormfulde Efterårsnætter skal komme...
I den tid de fiskede her nede ved Limfjorden, kom én af fiskerne sent om aftenen gående tværs over skolelodden, hvor der var en sti. Da så han én, der stod lidt osten for skolen, og da han mente, det også var en fisker, råbte han: "Du kunde bie, vi kunde følges ad." Siden han kom så hen til ham, så han, at det var den gamle afdøde lærer Vad, og han bad...
I en gård i Øster-Skjerninge var der en stor kat og gik og gned sig på folkene altid, de kunde aldrig foretage dem noget, uden katten vilde hjælpe dem; ingen vidste, hvorfra den var kommen, og da de så aldrig til, at den vilde fange rotter eller mus, besluttede de, at den skulde dø. En dag tog ce den da fat og hængte den, og for at den ikke skulde komme...
I Hersom præstegård har der tidligere ligget en stor kampesten. En gang havde præsten i Hersom været til sidstgudstjeneste i nabosognet Klejtrup; han havde efter gudstjenesten haft adskilligt at forrette med degnen, og tiden var gået, så det var blevet aften, inden præsten kom på hjemvejen. Da han nu var kommen op i Krathulen - således kaldes en hulvej...
Pastor Jørgensen i Trige havde først været præst på Grønland. Derefter fik han ansættelse i Tisted (Kongens Tisted). Da han kom dertil i nådensåret, skulde han ligge i et af de to gjæsteværelser, der var oven for storstuen, og et af værelsets vinduer vendte ud til gavlen. Da han var kommen i seng om aftenen, hørte han straks en støj ude i salen, som om...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
