Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
60 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: foregive
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
da.etk.JAT_05_0_00326
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
da.etk.JAT_05_0_00209
Der var et godt tyvekomplot nord for Århus. Det var navnlig to brødre: rust-Hans og Pust-Marins, og de levede ikke af andet end at stjæle. Men de stjal aldrig fra omegnens folk eller fra fattige folk. Maris Mestertyv var ude fra Hææst nord for Trige, og han kjorte omkring og stjal, En gang stjal han nogle ænder i Brandstrup, og dermed bar han sig sådan...
da.etk.JAT_05_0_00206
Der var en ladefoged på Holstenshus, han var noget hård af sig. Så var det en gang, hovfolkene var ved at gjore hø op, da blev det sådant et regnvejr, og han sagde da, de skulde gå hjem igjen. Sådan var de ved det tre gange, og de blev misfornøjede med at skulle gå efter det så tit, og vilde nu have det gjort op. Men han sagde, at de måtte ikke, det var...
Godsejeren overlod bonden enkelte agre af sin egen såkaldet tiendefri jord og muligen forsømte ikke selv at tage igjen mere af bondens, men heraf fulgte, at bonden angav lidet til tiende og foregav at have hostet det meste, for ikke at sige alt på den såkaldte tiendefri jord. Man fortæller derfor, at i hine forvirringens tider måtte præsten lade sig nøjo...
da.etk.JAT_02_0_00033
Hr. Andreas Peter Spangenberg var præst i Nørrehå 1800—11. Efter ældre folks beretning var han meget ligegyldig for embedet og prækede undertiden ikke 5 á 6 søndage i træk, men såes de samme dage, uagtet han havde foregivet sygdom, at vande sine kreaturer. Han kjøbte flere jordlodder og drev handel med læder, hamp o. s. v. Han blev til sidst noget...
da.etk.JAH_06_0_00898
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: “A tykkes, din fader og moder har så travlt”. —...
Der var en gammel smed i Boes, han agerede noget dyrlæge. Han sagde tit. nar de kom til ham med syge og forsult' bæster: “Skjær hovedet af og sæt det til den anden ende. sa bliver harlaget rigtigt”. En gang kom der nogen med en hest. a véd ikke, hvad de foregav, den fejlede. Så sagde han. at den skulde slås op for skrald. “Hvordan skal det ga til?” siger...
da.etk.JAH_05_0_00213
Det var i en Gård i Ørum Vestermark og vest for Ribevejen — ja, a kan jo lige så godt sige det — det var i vor Gård her, som vi nu sidder i, der blev Køerne dårlige, og deres Yver blev så dårlige. Om Aftenen fejlede de ikke noget, men om Morgenen var de helt gale. De blev ikke ringe på én Gang allesammen, men så var det én Ko og så en anden, der blev...
da.etk.DSnr_06_0_00667
Der boede en gammel Kone i en Gård her norden for, hun hed Marie Dorte, og hendes Mand hed Thomas, det var i Nørre-Holsted. Så døde Manden, og hun sad så Enke i mange År, men døde endelig i 1865. Samme gamle Kone havde Ord for at være en Hegs. Hendes Nabomand, Kristen Sørensen, sagde, at hun kunde gjøre sig til en Hare, og den havde jævnlig Tilhold i...
da.etk.DSnr_06_0_00496
På Ringstcdgård henne i Sønder-Nærå tjente jeg sammen med en Pige, der var hæs alle Tider. Hun foregav, at hun havde fået det i sin forrige Tjeneste henne i Harndrup. I det Kammer, hvor hun lå, kom der noget og klemte hende om Natten, så hun var helt elendig ved det. Sådan blev det ved i tre Nætter, og så erklærede hun, at hun ikke vilde ligge der i...
I Aldrup boede en Kone, der hængte sig; Datteren boer her nede ved Skolen. Dennes Mand henvendte sig til en Brøndgraver fra Hinge, der foregav, at han var svært klog, og vilde have ham til at hjælpe sig at få at vide, hvordan den døde havde det, for han kunde netop tilsporge de døde. Det var nu mange År efter, at Konen var dod. Han sagde også, at han fik...
da.etk.DSnr_05_0_00460
Hans Dalbys Kone i Erikmark gik og sagde: »Min Synd er så stor, te a kan ikke få den forladt,« og hun var helt ude af sig selv. Så gik hun en Dag ned og vilde drukne sig selv i en Balle Vand, der stod ved deres Pumpe, og da Folkene opdagede det, var hun også snart helt ude af det. Men de havde en Søn, der lige var kommen hjem fra Tjenesten, og han fik i...
da.etk.DSnr_05_0_00212
En Kræmmer kom en Gang gående fra Lund til Gjellerup By, men tabte undervejs sin Pengekat. Da han kom nær til Byen, mærkede han. at den var borte, og løb da tilbage for at finde den. Manden i Krøj gård var kommen kj ørende Uge bag efter, og han havde set Katten og var sprungen af Vognen for at samle den op. Da nu Kræmmeren kom tilbage, holdt han der...
da.etk.DSnr_04_0_00944
Nej en fra Viborg til Herning går forbi Gedhuset, og der var forhen megen Færdsel ad den, for de drev både med Gjæs og Stude fra Noneegnen. Så var der både Kro og Kjøbmandshandel der i Gedhuset. En Nat kom der nogle Rejsende syd fra, og de kom og talte Manden op og foregav, at de havde vælt der ude, han skulde endelig komme med ud og vise dem til Rette....
da.etk.DSnr_04_0_00943
Kræmmerstenen lå ved Vejen fra Over-Isen til Gludsted, omtr. 100 Alen neden for Foden af Gludsted Langbanke, og efter hvad der er fortali for mig, skal den have fået Navn efter en Kræmmer, der var efterstræbt af en Rover, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra ham, så satte han sig der på Stenen og foregav for Røveren, da han kom til ham, at han...
da.etk.DSnr_04_0_00911
3