Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
53 datasets found
Danish Keywords: fordums
Jons kirke. Adgangen til samme er både til lands og vands besværlig. Der er et sagn mellem gamle folk, at der om sommeren skal i fordums tider have opholdt sig en gammel mand, som kunde spå og helbrede sygdomme, der siges endvidere, at han årle ora morgenen vandrede til Kæmpedal i den sydlige del af sognet for at sætte mærker af alle slags dyrs fødder i...
da.etk.DS_06_0_00862
En karl, der havde været i gamle Carlsens tjeneste på Gamle-Kjøgegård (faderen til hofjægermesteren), blev efter Carlsens død natvægter i Kjøge, og i den gade, hvor familiebegravelsen vender ud til. Han bad magistraten om at blive forflyttet, da han ikke kunde holde det ud, for der kom så tit en karet med sorte heste for kjørende til og fra hans fordums...
En juleaften, da folkene på Bratskov havde været oppe i borggården at spise julenadver, skulde staldkarlen ned at fodre hestene. Der er en stor vandpost i den ene side af laden, og der ser han en gammel mand stå og spanke med en kjæp ved porten og prikke i stenene. Han kunde have lyst til at se, hvem det var, og så nu, at skikkelsen var foroverbøjet, og...
På Særslevgårds mark er et lille skovhoved, de kalder Hjordekjelde, og der skal i fordums tid have været rovere. Der påvises endnu det sted, hvor de skal have boet, og deres kule været, det er et stort rundt hul der inde, og derfra over til den gi. laudevej efter Horsens havde de lænker spændt med klokker på .... Der skal også være spøgeri endnu efter...
En klint nu ongefær 600 skridt fra havet, men til hvis fod dette tydelig sees i fordums tid at have opskyllet, viser både ved sin dannelse og af sine rudera, at samme har tilforn væreten roverborg — både findes ved begge siderne af dette isolerede klint af kunsten dannede jorddybninger til bådehavne, hvori man fortæller små jærnankere ere fundne og...
da.etk.DS_04_0_01269
I Skjørping sogn findes rudera af et ældgammelt slot, Egholms slot kaldet, hvis ælde regnes fra dr. Margretes tid, og hvis mure, i tykkelse 5 alen, var byggede afhugnesten, dem man formoder at være tilførte fra tvende ej over én mil derfra nedbrudte kirker, af hvilde den ene skal have stået på Sørup mark i Buderup sogn, den anden på sædegården Tulsteds...
Til mange præstekald har der forhen været henlagt en lille skov, hvoraf præsten havde sit brænde. I tidernes løb er de komne ind under herremændene, som til vederlag forpligtede sig til at give præsten et bestemt kvantum brænde, der nu mange gange ansees for en frivillig gave, hvad det slet ikke er. Således var der også en skov til kirken i Såby...
For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byggedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den betingelse, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde han ingen...
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
Vejlby kirke i Vends herred hører nu under stamhuset Hindsgavl. Muligvis den tidligere har hørt til Billeshave, der nu er en proprietærgård i Vejlby sogn, ti en stor gravhvælving på midten af kirkens nordside husede levningerne af »Bildishaffues« fordums ejere, de Bilder, Urner, Jueler og Rosenvinger. For snart en menneskealder siden, da det blev...
Haver jeg forfaret af de ældste mænd her udi sognet, at de mindes, at de haver hørt i deres ungdom af deres forældre, at udi en høj here på marken ved navn Ullemosen, skal have været en person ved navn Rannil, hvilken der siden siges at være fangen af no^le hofmænd udi Biskopsbjærge, som lig^t-v hart derhos, formedelst nogen røg som gik af højen, som han...
da.etk.DS_04_0_00477
Traditionen nævner en kong Age, som skal have boet på det fordums Votborg slot og har været begravet i den såkaldte Ageshøj på Ovtrup mark, i hvilken høj er for omtr. 18 år siden funden et metalsværd, en urne med aske o. s. v. Har byen ikke sit navn efter denne Åge eller Ove, kan den måske have det af sin højere beliggenhed. C. Seh.
Byen Medolden skal have fået sit navn fra den store skov, hvori den lå: midt i olden. Den ligger en lille mil fra Vesterhavet og er stundom underkastet oversvømmelse. Nu er der intet spor af fordums skov. a. t.
da.etk.DS_03_0_02152
Egebjærg i Hvidbjærg sogn skal have sit navn af en stor egeskov, som skal have stået her i fordums tid. h. a. b.
da.etk.DS_03_0_01951
Tæt ved Sjællands sydkyst ud for herresædet Holsteinborg ligger en ø, som hedder Glænø, og dens indbyggere udgjør vel næsten halvdelen af Ørslev sogns folkemængde. Udenfor denne 0 skal i fordums tid have ligget en anden 0, kaldet Vænø, og endnu en lille ø bagved denne, kaldet Ænn. Ingen af disse to sidstnævnte øer er mere til, de skal skal altså være...
da.etk.DS_03_0_01893
Nede i engen, der hører til Matr.-Nr. 6 af Lystrup, Egå sogn, findes tre gamle egepæle, dybt nedrammede i grunden. De er tilhuggede med tre flade sider, medens den modsatte halvdel har beholdt sin naturlige runding. De har efter al sandsynlighed været brugte som fortøjningspæle for skibe, der har sejlet op ad den fordums fjordarm. Nu findes de vel en 250...
da.etk.DS_03_0_01795
Nord for Ø-Brønderslev by går en vej til heden. Her findes en stendysse, som kaldes det gamle ting. En høj tæt herved kaldes Tinghøj og træet over bækken mellem Jerslev og Brønderslev sogn kaldes endnu Tingtræet. Vest for stendyssen ligger Galgebakken. Nordvest for byen ligger to høje, som kaldes Bålshøjene. Øst for byen ligger tre dale. Den ene kaldes...
Mariager har i gamle dage været meget større end nu, hvilket kan sees af, at der lidt under grønsværet nede i engen norden for byen findes grunde af fordums bygninger. På gi. bilægger-kakkelovne skal have stået, at Mariager ejede 17 svære skibe. Den har også haft sin egen kirke (den nuværende har nemlig været klosterkirke, og den kirke har stået i konsul...
da.etk.DS_03_0_01644
I Ildrup kan man se gamle diger omkring de fordums kålgårde. Myrehøjs sande er opkommen ved to tyre, der var komne Op at Slås. a. p. lauritsen, strandby.
da.etk.DS_03_0_01538
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
da.etk.DS_03_0_01370
35